Læsetid: 5 min.

Gang i gaden!

Den 4. oktober var det præcis 50 år siden, danselærer Børge Kisbye inviterede 4.500 unge til Rock'n'Roll Battle i KB-Hallen. Og så var Fanden løs i Laksegade - i hvert fald hvis man skulle tro Frederiksbergs politimester
14. oktober 2006

Det er faktisk kun 50 år siden, at rocken kom til Danmark via danselærer Børge Kisbye og hans famøse Rock'n'Roll Battle i KB-Hallen d. 4. oktober 1956, der som bekendt endte i optøjer. Også selvom de altså blev iscenesat af en filmfotograf, som følte, der var for lidt gang i gaden og derfor delte kanonslag ud til en flok ungersvende, der ikke ville skuffe den rare mand og derfor satte ild til lortet med forudsigelige, men højst hørbare resultater. Nu kunne de fremmødte pansere endelig trække stavene og dele knippelsuppe ud til de forsamlede knallertbøller, der selvfølgelig gik i selvsving over den hårdhændede behandling, hvorved fotograferne fik nogle gode skud i kassen, journalisterne noget at skrive om og aviserne både overskrifter og sensationer til næste dag.

Så alle var glade og voila! - via et fjoget mediestunt kunne det proklameres for alverden, at rock'n'roll var kommet til det dengang lukkede og dybt provinsielle Danmark, hvor trends og bevægelser fra det store udland kun langsomt brændte igennem. En tid, en vis Søren Krarup som bekendt højlydt savner og ønsker at føre nationen tilbage til, for det var dengang, der stadig stod respekt om præster, politikerne, politimænd og andre statsansatte!

Men kigger man på de sorthvide fotos i bookletten og lytter til musikken på de fire cd'er (med i alt 96 sange!!), som det utrættelige makkerpar Jørgen de Mylius og Claus Hagen Petersen har samlet under titlen Dansk Rock 50 år - Dansk Rock'n'Roll 1956-1961, føles det faktisk snarere som om det alt sammen var 500 år siden. Så fjern og mærkelig en verden synes nemlig at stå op fra booklettens sider såvel som ud af højtalerne. Med til historien hører selvfølgelig også, at trods interessen hos de unge for fænomenet rock'n'roll, var det stort set utilgængeligt i datidens medieverden, der som bekendt alene bestod af Statsradiofonien, hvis generaldirektør F.E. Jensen formulerede den officielle holdning til rock'n'roll således:

"Det kan umuligt være Statsradiofoniens opgave at udbrede massehysteri."

Hjælpeløs og lam

Det er værd at bemærke, at musikken ude i KB-Hallen denne mørke og skæbne-svangre aften blev leveret af Ib Glindemann 14 mands Orkester. Og selvom vokalen leveredes af legendariske Ib 'Rock' Jensen, ville denne aften nok være gledet ind i den store glemmebog, hvis det ikke havde været for en kreativ filmfotograf med et brændende ønske om at forbedre virkeligheden.

Godt. Lad mig ile med at tilføje, at musikken her - på trods af, at denne særegne periode aldrig før har været tilnærmelsesvist forsøgt dokumenteret, hvorfor vi altså taler stilrent rockarkæologisk pionerarbejde - fuldstændig unddrager sig egentlig kritik, ja noget af det er så rent ud rædselsfuldt, at man må sig forbarme. Den er over en kam på en gang for hjælpeløs og - sammenlignet med datidens amerikanske forbilleder - simpelthen for lam til rigtig at påkalde sig ret meget andet end smilet og skuldertrækket. Herregud. Selvom entusiasmen aldrig er mindre end uangribelig, er der rigtig langt mellem performances, man føler trang til at høre mere end en enkelt gang - og det er så primært for kuriositetens skyld samt det ofte fuldstændigt uforlignelige pidgin-engelsk, der benyttes i fortolkningen af tekster, som de syngende ofte åbenlyst ikke fatter en pind af. I denne særlige kategori er datidens store teenagesensation Nillers tolkning af Elvis Presleys 'Jailhouse Rock' klart i en klasse for sig selv, hvad angår aflæsning af idolets mannerismer, så godt som støvsuget for sin oprindelige tekst og erstattet med en ret inspireret omgang gibberish, sikkert afsunget fra tekstark, beskrevet med lydskrift!

I den forbindelse er det værd at få med, at det måske største udenlandske idol i Danmark i benævnte periode hverken var Elvis, Little Richard eller sågar Rick Nelson, men den kønsneutrale brite Tommy Steele, hvis udgave af rocken både lød og lyder lam og tam i denne signaturs ører. At Steele blev så populær skyldtes hans tilgængelighed; hans plader var til at få (det var Presleys f.eks. ikke!), han besøgte landet flere gange, og så nåede hans film ud i de fjerneste af landets kroge. Det er i denne forbindelse nu også temmelig ligegyldigt, thi det var som sagt glæden, der var i højsædet, og selv en mindre legende som Peter Abrams (den senere så navnkyndige Peter Abrahamsen), Danmarks nok første deciderede rockidol, lyder faktisk usædvanlig fersk på de i alt 12 af hans titler fra de famøse år, der er medtaget her. Ikke desto mindre er det godt, at denne periode nu er dokumenteret, og selvfølgelig ville vi nødig have været sættet foruden, så tak. Trods alt.

Danmarks første rock-idol

Først i 1959 - paradoksalt nok samme år som den oprindelige rock udåndede i Staterne - fik vi et idol herhjemme, der seriøst matchede de udenlandske forbilleder: Gør plads til Otto Brandenburg, mine damer og herrer, og den ligeledes af Mylius og Petersen sammensatte firedobbelte cd, betitlet Den Store Otto Brandenburg Boks 1959-1971. Da der allerede i '93 udsendtes en tredobbelt cd, der dækkede Ottos karriere fra 1959-1964, er det lige før, man kan høre, hvordan bunden af tønden skrabes her, hvilket klargøres af sættets undertitel, Samt Svenske og Tyske Indspilninger. Men pyt med det - oven på den musikalske ørkenvandring, som det førnævnte, meget charmerende bokssæt udgør, er det svært ikke at begejstres over Brandenburgs output. For det første synger han simpelthen brandgodt, med fylde, nerve, timing og sans for både tekstfortolkning og drama (tilmed på et ret hæderligt engelsk, alt taget i betragtning), dernæst er den musikalske backing ganske enkelt langt bedre, all round. Og så er det alt sammen godt optaget, også selvom det som regel foregik i Roklubben Kviks lokaler. God rumklang de havde derude.

Endelig havde Otto vaskeægte stjerneappeal, han brændte igennem på både plade, scene - hans koncerter afvikledes således ofte under tumultagtige tilstande - og på celluloid, så det er ikke for meget at tale om vor helt egen Elvis. Det skader heller ikke sagen, at hans repertoire gerne er af høj standard, hvilket gør det til en stort set ubrudt fornøjelse at pløje sig gennem de fleste af de 96 skæringer her. Man kan uden blusel smide én af Ottos mange uforglemmelige rockhits ind i et moderne DJ-sæt uden af den grund at tømme gulvet, thi lortet swinger, og solisten brænder igennem som bare pokker. That, my friends, is rock'n'roll.

Jo, det startede som skæg, ballade og gang i den, men allerede med Brandenburg kan man høre, hvordan det siden skulle udvikle sig til en kunstart. Alt i alt ret cool.

*Diverse kunstnere: Dansk Rock 50 år - Dansk Rock'n'Roll 1956-1961 (4-cd boks/Universal). Produceret af Jørgen de Mylius og Claus Hagen Petersen

*Otto Brandenburg: Den Store Otto Brandenburg Boks 1959-1971 Samt Svenske og Tyske Indspilninger (EMI). Produceret af Jørgen de Mylius og Claus Hagen Petersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her