Læsetid: 3 min.

Garanteret falsk

4. februar 1999

Med venlig hilsen
André Lublin
Underskrift i brev til PFA-kunder, 31. januar 1999

BANG! DER FIK vi den lige i smasken. Det er ikke bare politi i indland og udland, der uafladeligt konfronteres med tvivlsomme underskrifter fra André Lublin. Nu er turen kommet til samtlige kunder i PFA.
Pensionsselskabet har fundet det opportunt at udsende et brev til beroligelse af kundekredsen. Ro er nu ikke det læseren gribes af. Ængstet for sin alderdoms betryggelse flår man kuverten op. Straks falder blikket på Lublin-signaturen, lysende blå i brevets bund. Og ægte falsk.
For én ting har vi da lært af skandalen: Kun den underskrift er ægte, som underskriveren egenhændigt har påført netop dette papir. Andre pengeinstitutter meddeler, at de har styrtet op og ned ad direktionsgangene og indsamlet faksimile-stempler. PFA går en anden vej: Det udsender faksimile'n til alle kunder. Nej, hvorfor skulle eftergørelsen også være forbeholdt selskabets ledelse, når det kan gøres mere demokratisk? Riv selv, skriv selv, som Vagn Steen i 1960'erne kaldte en digtsamling, hvor halvdelen var blanke sider.
Mon ikke en maskinskrift af direktørnavnet havde været mere velvalgt til neddysning af kunderne?

MEN AK! LUBLIN har tilsyneladende heller ikke haft meget at gøre med det, der står ovenfor hans signatur. Det er så åbenbart fabrikeret af de spin-doktorer, som de finansnødstedte nu kalder hid, efter det har vist sig, at advokater ikke er rette sidste tilflugt.
Overskriften på brevet er: "PFA-pension og kunderne taber ikke penge i Kurt Thorsen-sagen!"
Kurt Thorsen-sagen? Hvad i hulen er det for en? Den hedder da vist PFA-sagen. Eller PFA-skandalen. Os bekendt foreligger eneste tilståelse, der er udførlig og håndfast - tilgiv udtrykket - fra en PFA-Byg-direktør.
Megen beroligelse er der heller ikke at hente i brevets forsikring om, at et (i sagen nyt) advokatfirma "har den klare konklusion", at PFA ikke har noget i klemme. Det er den slags, som man hyrer sine advokater til at argumentere for - i retssager.
Da PFA-informationschef Hans Jørgen Søes i Radioavisen blev spurgt, om brevet var "en garanti" til kunderne, trak han straks i land: Næe, men advokaterne siger jo ... Jo tak, de har taget sig betalt for at sige ganske meget i denne sag.
Mere ærligt havde det vist været af PFA at sige, at selskabet - med dagligt nye "falske" garantiers opdukken - står i en forholdsvis uoverskuelig situation. Men at det vil slås mod alle søgsmål og mener at have grundlag for at håbe det bedste.
En eftertid, der er klogere end vi på kommende retssagers udfald, vil kunne læse PFA-brevet som - oh ironi! - endnu en falsk garanti med direktørunderskrift.

TIDEN TØRSTER efter garantier. Alle vil have dem. Ingen vil give dem. Den slags klarer markedet. Efterspørgsel og udbud skal jo møde hinanden. Skæringspunkt: falske garantier.
Sådan en gav statsministeren om efterlønnen. Det har ikke dæmpet LO's trang til nye garantier. Nu en garanti for tilbagebetaling af efterlønsbidrag, hvis ordningen - trods løfter om det modsatte - senere bliver ophævet. De radikale og de borgerlige forligspartier nedlagde veto. Vupti fremmaner det socialdemokratisk ledede justitsministerium en grundlovsgaranti - alle garantiers moder - som dog 'kun' træder i funktion, hvis, såfremt og ifald ... Forleden søgte Nyrup at berolige: "Når det kommer til den politiske side af sagen, så tror jeg ikke, at nogen af forligspartierne ville kunne slippe levende fra at medvirke til en afskaffelse." Hah! Når partierne går sammen om at snyde, hvor skal vælgerne så gå hen?
Glemt er nu, at også de borgerlige løb fra en pensionsgaranti.
I 1982 tvang de Anker Jørgensen af pinden ved at henholde sig til, at de havde lovet deres vælgere ikke at pille ved de private opsparinger og derfor ikke kunne hjælpe ham med skat på pensionsformuerne. Han gik. De kom - og indførte med Socialdemokratiet realrenteafgiften, der nu spæder årlige 17 milliarder i statskassen.
Hvor markedet er, søger ludere, taskenspillere og plattenslagere hen. I middelalderen var det sildemarkederne langs Øresundskysten, de i kærrer lod sig køre til. I dag er det de bugnende pensionskasser, der drager.
Vi har masse af mere pensionsfalsk i vente. Med garanti. dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her