Læsetid: 3 min.

Gaskrigen mellem Rusland og Ukraine spidser til

Moskva truer med at lukke for gassen til Ukraine, hvis ikke landet vil betale markedsprisen, men det kommer til at koste Rusland dyrt. Ukraine afviste en kredit 3,6 mia. kr. som hjælp
30. december 2005

Spændingen mellem Rusland og Ukraine er steget betydeligt de seneste dage, mens de to lande forhandler om prisen på de russiske gasleverancer til Ukraine.

Krisen truer med at føre til en energikatastrofe i Ukraine, som kan blive afskåret fra gas og lukket ned i mørke og kulde, og også delvist Vesteuropa. Rusland truer med at lukke for det statsejede russiske gasselskab Gasproms leverancer til Ukraine den 1. januar, hvis ikke regeringen i Kiev accepterer en prisstigning fra 50 dollar (350 kr.) pr. 1.000 kubikmeter gas til markedsprisen på 230 dollar (ca. 1.425 kr.).

Til gengæld har Ukraine truet med at træde ud af organisationen af tidligere sovjetrepublikker, SNG, smide russerne ud af deres flådeinstallationer i Ukraine, lukke for gasledningerne fra Rusland til Vesteuropa, især Tyskland og Østrig, som går igennem Ukraine, og i øvrigt 'tappe' 15 procent af den gas, der strømmer igennem landet som transitafgift.

Kompromis er muligt

Hele to ukrainske delegationer var i går i Moskva for at forhandle en løsning, og den ukrainske præsident, Viktor Jusjtjenko, lovede i går, at der ville blive fundet en løsning, så ingen i Ukraine ville komme til at lide i kulde og mørke på grund af krisen.

Jusjtjenko sagde samtidig, at markedsprisen på 230 dollar var helt uacceptabel for Ukraine. Ukraine havde på forhånd accepteret en prisstigning til 95 dollar/600 kr.

I en kommentar til Information siger den ledende politiske ekspert ved forskningsinstitutionen Carnegie Center i Moskva, Lilija Sjevtsova, at Ukraine under ingen omstændigheder vil være i stand til at betale den pris, som Kreml og Gasprom nu pludselig kræver.

Sjevtsova er dog sikker på, at der i sidste øjeblik vil blive fundet et kompromis om prisen, og at hverken Ukraine eller Vesteuropa, især Tyskland, vil komme til at savne gasleverancer fra Rusland.

"De finder en kompromisløsning, er jeg sikker på, men set fra russisk side er der tale om en meget kortsigtet og ødelæggende politik, for Rusland taber i forhold til Vesten, i forhold til den ukrainske befolkning, og mister en masse prestige, men det tænker Kreml ikke på lige nu," siger Lilija Sjevtsova over telefonen fra Moskva.

Vladimir Putin tilbød i går Ukraine en kredit på 3,6 mia. dollar (22 mia. kr.) til at dække ekstraudgifterne ved den krævede prisstigning, men Ukraines Jusjtjenko afviste tilbuddet og sagde, at "vi behøver ikke dette lån. Ukraine vil anvende sine egne midler til at betale en rimelig pris"

Jusjtjenko sagde tidligere til ukrainsk tv, at man ikke vil gå ind på Gazproms "provokerende" krav. Putin hævdede, at Ukraine havde haft god til til at forberede sig på det.

Rusland vil tabe sagen

Sjevtsova mener, at der er mange grunde til, at den russiske ledelse netop nu har kastet sig ud i en gaskrig med Ukraine. Dels støtter langt størstedelen af den russiske befolkning ifølge hende kravet om markedspriser på gas. Og Kreml forsøger at bruge sin barske linje til at skaffe sig ekstra støtte op til de kommende valg i Rusland.

Desuden ønsker den russiske ledelse at skade den ukrainske præsident op til det kommende parlamentsvalg i Ukraine.

"Og præsident Putin forsøger med dette tiltag at styrke Ruslands position som energipolitisk stormagt, der kan diktere sine betingelser til omverdenen," siger hun.

"Putin ønsker at skræmme naboerne i det tidligere Sovjet til at makke ret og han vil utvivlsomt få en vis succes med det, selv om EU vil lægge pres på ham for at få løst konflikten med Ukraine".

Sjevtsova mener alligevel, at Rusland på lang sigt vil tabe, fordi gaskrigen vil skade landets image internationalt, besværliggøre dets indtræden i WTO og rollen som formandsland i organisationen af verdens førende industrilande, G8, fra den 1. januar.

Desuden vil flertallet af Ukraines 48 millioner ifølge den russiske ekspert igen miste tilliden til Rusland og i endnu højere grad orientere sig imod USA og EU.

Sjevtsovas konklusion er klar: "Kreml og Gasprom fører en kortsigtet, fejlslagen og gammel-sovjetisk politik overfor broderfolket i Ukraine."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu