Læsetid: 3 min.

Gastrykket falder og spændingen stiger

Konflikten om naturgas mellem Ruslands Gazprom og Ukraine udartede i går til noget, der bogstavelig talt kan blive en kold krig for ukrainerne. EU frygter for forsyningerne
2. januar 2006

Det nye år startede for Ukraine med lavtryk i gasledningerne. I går formiddag gjorde Rusland alvor af truslen om at afbryde forsyningen af naturgas til Ukraine, hvis regering har nægtet at skrive under på en kontrakt, der betød, at prisen ville stige fra 50 til 230 dollar pr. 1.000 kubikmeter gas i løbet af tre måneder.

"Vi er blevet tvunget til at begynde operationen med at sænke trykket på Ukraines gasledningssystem," sagde en talsmand for det statskontrollerede russiske selskab Gazprom.

Han understregede, at den naturgas, der strømmer igennem ledninger i Ukraine til Vesteuropa, vil blive fuldt leveret.

Men ifølge Gazproms talsmand, Sergej Kuprianov, er Ukraine begyndt at gøre alvor af sit modtræk: At omdirigere 15 procent af den russiske gaseksport til Vesten til eget forbrug - som betaling for transitafgiften.

Mønster fra sovjettiden

Hidtil har Ukraine ligesom Hviderusland fået russisk gas til favør-pris. Den nye pris vil efter tre måneder sidestille Ukraine med EU-landene. De 230 dollar betegnes af Gazprom som markedsprisen, men opfattes af Ukraines regering som en politisk begrundet pression.

Den ukrainske avis Ukrayinska Pravda taler ligefrem om en hellig gaskrig.

"Vi opfordrer alle borgere til ikke at holde igen på deres deres følelser og ord, men skrive direkte til hovedideologen bag krigen, Vladimir Vladimirovich Putin," skriver avisen.

Andre ukrainske aviser tager det lidt mere roligt. Avisen Den fremhæver, at det nu omsider er sandsynligt, at Ukraine vil gøre noget ved det påtrængende behov for at spare på energiforbruget i industrien, husholdningerne og kraftværkerne.

Russiske aviser betragter den ukrainske trussel om at holde 15 procent af gassen til EU tilbage, som en "superskandale". "Efter en stribe af afpresningsforsøg fra Kievs side, kan ingen være overrasket over, at forhandlingerne brød sammen," skriver det regeringstro Rossiskaya Gazeta.

Uklare meldinger

Ukraines præsident, Viktor Justjenko, sagde i går, at han vil bede den russiske præsident, Vladimir Pution om at bringe Gazprom tilbage til forhandlingsbordet.

"Ukraine har aldrig opgivet forhandlingerne," siger han. Ukrainerne siger, at de kom med et forhandlingsudspil før fristen udløb ved midnatstid nytårsaften. Det er dog uklart, hvad tilbudet indeholdt. På den ene side har Justjenko sagt, at 80 dollar er det højeste, hans land kan betale, på den anden side siger hans regering, at den vil gå med til en "gradvis" prisstigning op til markedsprisen.

I EU er der frygt for en energikrise, hvis konflikten ikke bliver løst. I går eftermiddag sagde det ungarske gasselskab MOL, at leverancerne fra Rusland gennem Ukraine er faldet 25 procent. Polens økonomiministerium meddelte, at forsyningerne var faldet med 14 procent, og at de store forbrugere havde fået besked om at spare så meget som muligt på gassen.

Afhængighed

Hele EU får en stor del af sin naturgas fra Rusland - og langt det meste gennem Ukraine. I Tyskland er andelen 30 procent.

De russiske naturgasreserver er verdens største og Gazprom står for en tredjedel af verdens naturgasproduktion.

Foruden Tyskland, Polen, Ungarn og andre af de centraleuropæiske lande er også Østrig, Italien og Frankrig afhængige af gas, der føres fra Rusland gennem Ukraine. Virkningerne når så langt som til Storbritannien: Hvis forsyningerne fra Rusland bliver skåret ned i længere tid, forventer eksperterne, at man vil holde op med at sende gas under Den Engelske Kanal, skriver Ritzau.

Talsmænd for det store naturgasselskab E.ON Ruhrgas beroliger kunderne med, at lagrene er fyldt op, så man er rustet til at klare en afbrydelse af forsyningerne.

Problemstillingen har været kendt og frygtet i lang tid, men EU har svært ved at tale ukrainernes sag, fordi man selv i mange år har insisteret på, at Rusland bør sælge naturgas til markedsbaserede priser, siger gaseksperten Jonathan Stern til Ritzau. På den anden side har EU-landene gjort meget lidt for at sikre forsyningerne gennem Ukraine og bidrage til at renovere den forældede energisektor i landet.

Energikommissær Andris Piebalgs sagde i sidste uge, at EU er rustet til at klare en midlertidig afbrydelse af gasforsyningerne. Gaseksporterende lande som Holland og Norge har lovet at skrue op for reserveproduktionen, hvis det bliver nødvendigt. En ekspertkomité er indkaldt til møde for at vurdere situationen onsdag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her