Læsetid: 5 min.

Gaven til den dårlige samvittighed

Vil det kun være til gavn for de hjemløse selv, når Café Sommersko på søndag holder 'juleaften for hjemløse'? Eller er almisser og velgørenhed blevet middelklassens alibi for at kunne lukke sig om egne velfærdsprivilegier?
22. december 2006

Mens de fleste cafeer holder lukket juleaften, vil der være gang i gryderne på Café Sommersko i København, når den trendy café for andet år i træk holder 'jul for de hjemløse'. Det betyder, at café latte-segmentet må vige plad-sen for pjalteproletariatet, og det har restaurantchef Mikkel Bjerrum det rigtig godt med:

"Vi er glade for at kunne hjælpe, vores lokaler står alligevel tomme, og så går det til et godt formål," siger han.

I samarbejde med sognepræst Asser Skude fra projekt 'Mad til de hjemløse' har Mikkel Bjerrum inviteret omkring 80 hjemløse. Af erfaring kalkulerer de dog med et vist frafald:

"Nogle glemmer det, og andre har fået lidt for meget hash på dagen, men der skal nok komme mindst 60," siger Mikkel Bjerrum.

Mad og vin er sponsoreret af cafeens faste leverandører, mens Café Sommersko selv stiller lokaler og to frivillige medarbejdere til rådighed. En af dem er bartenderen Henrik Winthereik, der efter eget udsagn længe har leget med tanken om at gøre noget for andre juleaften:

"Jeg synes, jeg har fået de gaver og spist den julemad, jeg skal. Jeg er blevet mæt af det, og vil egentlig hellere bruge aftenen på at sprede lidt juleglæde," siger han.

Også de faste gæster har bidraget. I løbet af december har cafeen opfordret kunderne til at donere gaver i form af vanter, huer og tørklæder, som vil blive delt ud til de hjemløse om aftenen, fortæller Mikkel Bjerrum:

"Vi har sagt til vores gæster, at de hovedsageligt skal komme med praktiske gaver. Det nytter jo ikke noget, at de for eksempel tropper op med en stavblender".

Solidarisk engangsknald

Spørgsmålet er, hvor meget projektet i det hele taget nytter? Spørger man filosof og samfundsdebattør Morten Albæk er det "ubønhørligt lidt". Han har tidligere kritiseret den måde, middelklassen køber sig god samvittighed på via månedlige pengeoverførsler til velgørenhed - barmhjertighed på PBS, som han kalder det. Ikke desto mindre sympatiserer han i større grad med den type velgørenhed, Café Sommersko repræsenterer:

"Så kan man kalde det en 'art performance' eller en 'happening', og man kan spørge efter, hvor stor en forskel det reelt gør. Men folk har trods alt løftet deres bagdel fra Wegner-stolen for at bevæge sig ned på cafeen og overlevere den gave, de måske endda selv har pakket ind," siger han.

Dét bør omvendt ikke være et alibi for opføre sig asocialt resten året, pointerer Morten Albæk, men det er alligevel, hvad det store flertal gør, mener han. I bogen 'Generation fucked up' langer han kraftigt ud efter, hvad han kalder sin egen generations selvtilstrækkelighed og egocentrisme:

"For der er immervæk stadig forskel på, om du går ned og køber en gave til 100 kroner, eller om du siger nej tak til en børnecheck på flere tusinde. Min generation er fortsat ikke indstillet på at skabe et velfærdssamfund, der vender tilbage til Robin Hood-princippet om at dem, der har meget, giver til dem, der har lidt," siger Morten Albæk. Derfor er Café Sommerskos projekt heller ikke udtryk for andet og mere end "et solidarisk one night stand", mener han:

"Det er socialismens engangsknald. Og ét knald er trods alt bedre end ingenting, men vi kan vel alle blive enige om, at regelmæssig sex er at foretrække," siger han.

Almisse-politik

Helt så poetisk udtrykker formand for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, sig ikke. Men han er enig i konklusionen:

"Det er jo ikke fordi, det er dårligt at give et måltid til en hjemløs stofmisbruger. Det er meget sympatisk, men det er bare ikke noget, der hjælper på hans situation i længden. Han skal stadig sidde og fixe under åben himmel. Gav man ham i stedet et fixerum, ville det være en gave, han kunne have glæde af hele året," siger Preben Brandt.

Det er den type langsigtede hjælpeindsatser, han efterlyser mere af, i stedet for drypvise almisser, der ikke forslår. Den kritik er dog ikke kun rettet mod den enkelte glade giver, men i lige så høj grad mod regeringens socialpolitik, som ifølge Preben Brandt i stigende grad handler om at dele almisser ud frem for at skabe langsigtede løsninger.

"Man giver en gave her og der, mens det generelle løft for de socialt udsatte udebliver," siger Preben Brandt.

Morten Albæk er enig:

"Og jeg kan ikke se, hvordan man kan være andet, hvis man ser på fordelingspolitikken igennem de sidste 5-10 år: Man giver en klat millioner til udvalgte og afmålte projekter, selv om man udmærket ved, at det ikke reelt set forandrer noget til blivende karakter. Men man kan dog sige, at man har gjort noget," siger Morten Albæk.

Ifølge ham er almissetænkningen for alvor på vej tilbage i vores samfund - tilskyndet af middelklassens kronisk dårlige samvittighed over ikke at ville fravige sine velfærdsgoder:

"De ressourcestærke giver til de ressourcestærke, og middelklassen lukker sig om sine egne velfærdsprivilegier, så samfundets svageste ikke får de subsidier, de har behov for til at kunne flytte sig i samfundshierarkiet. Det ved vi andre godt, og derfor vil vi også gerne give dem lidt, men vi vil ikke give dem så meget, at vi selv skal afgive velfærdsgoder eller betale mere i skat," siger Morten Albæk og fortsætter:

"Når dobbeltmoralen er sådan i forhold til fordelingspolitikken, er det klart, at vi bliver nødt til at kompensere på andre områder. Det gør vi så blandt andet ved at give flere almisser og mere økonomisk støtte til enkeltprojekter. Men det, der virkelig ville flytte noget, var, hvis man for eksempel indkomstregulerede børnechecken eller noget lignende, så dem, der virkelig har behov får mere end dem, der kun i ringe grad har behov. Det er vi bare ikke interesserede i," siger Morten Albæk.

Tilbage på Café Sommersko har Mikkel Bjerrum ikke lyst til at gisne om, hvorfor lige netop hans kunder har valgt at give gaver til de hjemløse.

"Jeg kan ikke vide, om folk gør det for deres egen samvittigheds skyld. Det ved man kun med sig selv. Vi gør det i hvert fald af et godt hjerte," siger han:

"Men samfundet i dag tror jo, der er en bagtanke med alt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu