Læsetid: 3 min.

Gaver er nødvendige

En gave har en anden økonomisk virkning end et lån eller en investering. Gaven er en økonomisk frisætning og har en helt anden mulighed for at være langsigtet
31. august 2006

Information tager den 23. august et vigtigt emne op med de store fonde, der oprettes af succesrige forretningsfolk - f.eks. Bill Gates' fond med 27 mia. dollar.

Vist er der betænkeligheder (udtrykt i lederen den 24. august) - f.eks. at det offentlige bruger fondene som alibi for mindre engagement. Og vist ses barokke konsekvenser, hvis giveren ikke kan give slip og så at sige fra gravens dyb ønsker at styre fondens uddelinger efter sine helt personlige præferencer.

Men et vigtigt element er endnu ikke taget op: Gavernes samfundsøkonomiske betydning.

Virksomheder tjener penge, hvis de drives fornuftigt, og selv med forhøjet beskatning (absolut rimeligt i mange tilfælde!) vil der blive meget tilbage. Mindre firmaer har et udviklingspotentiale, der internt kan 'aftage' overskuddet, og ejerne kan øge forbruget til en vis grænse. Men når virksomheden får en vis størrelse, skaber overskuddet et 'afløbsproblem'. Kan man år efter år investere overskuddet i aktiviteter, der gør overskuddet endnu større? "I år 10 milliarder - om fem år 20 milliarder!".

De mange ledige penge fra de store virksomheders overskud driver priserne op på ejendomme, aktier osv., og enorme beløb skubbes rundt, når virksomheder køber andre virksomheder eller dele deraf for tocifrede milliardbeløb. Der mangler simpelthen meningsfuld, ny aktivitet at investere pengene i.

Gaver og donationer som økonomisk fænomen kan spille en vigtig rolle her. En gave har en anden økonomisk virkning end et lån eller en investering. Pengene skal ikke betales tilbage. Gaven er en økonomisk frisætning, betragtet i sin rene form, og har en helt anden mulighed for at være langsigtet. Investeringen har en tendens til at blive mere og mere kortsigtet. De store nyvindinger i samfundet skabes gennem gaver - penge til den fri forskning, der gør opdagelser, som ingen har efterspurgt på forhånd. Forudsat at man tillader forskningen at være fri og ikke falder for en kortsigtet fristelse til at bestille bestemte resultater hos forskerne. 'Fra tanke til faktura' er opskriften på at ødelægge forskningen.

Også kultur og undervisning skaber værdier på grundlag af gaver (skattebetalte og private), ikke mindst gennem udvikling af menneskers evner - værdier hele samfundet får glæde af, også erhvervslivet. Erhvervslivet er helt afhængig af udvikling af evner og kreativitet, og det er også af den grund meningsfuldt for erhvervslivet at bidrage til det - også udover skatten.

Samfundsmæssig relevans

Gaver er en meningsfuld og langsigtet 'afløbsmulighed' for en del af firmaernes overskud. De bidrager positivt til samfundet og kan medvirke til at løse konkrete problemer. Og dertil kan de give de store virksomheder en samfundsmæssig relevans, som de ellers er i fare for at miste - naturligvis forudsat at de i øvrigt optræder på en rimelig måde. Her tænkes f.eks. på ordentlige miljø- og arbejdsforhold, ikke mindst i udviklingslandene. Gaver tager en del af presset væk fra økonomien, når kravet om evindeligt nye, direkte afkastskabende aktiviteter reduceres. Enhver kapital kan jo ikke i det uendelige vokse med et afkast, der ligger langt ud over økonomiens generelle vækst. Nogle af pengene må bruges på at skabe frirum i samfundet, og gaver er en hensigtsmæssig måde at gøre det på.

Samfundet bør derfor være interesseret i, at gavegivningen fra erhvervslivet rent faktisk finder sted, og at det sker på en rimelig måde.

Et konkret forslag til fri afbenyttelse kunne være:

n Virksomheder med et overskud over en vis størrelse skal lovmæssigt forpligtes til - udover selskabsskatten - at donere f.eks. fem procent af deres overskud.

n Modtagerne skal være selv-ejende eller offentlige non-profit virksomheder, dvs. ikke private formål, bortset fra studielegater o.lign.

n Modtagerne skal være uafhængige af giver på enhver måde.

n Giver må kun stille krav om, at det ansøgte projekt rent faktisk gennemføres. Forskningsresultater skal være frit tilgængelige.

n Der skal være en vis spredning på sektorer og modtagere. En mindre virksomhed skal have mulighed for at koncentrere sig om et enkelt projekt, mens større virksomheder skal sprede deres donationer for at sikre størst mulig mangfoldighed.

Man vil få et sundere økonomisk kredsløb, få frigjort kreativitet og mangfoldighed og få genetableret virksomhedernes (navnlig de størres) samfundsmæssige placering - med stoltere medarbejdere som konsekvens. Det afgørende er ikke detaljerne, men at processen kommer til at finde sted, og at der skabes rum, hvor den originale idé har mulighed for at blive opdaget og få stillet midler til rådighed - også selv om den ikke passer med et herskende politisk flertals opfattelser.

Dermed vil de private donationer supplere og ikke erstatte skattemidler.

n Lars Pehrson er direktør i Merkur Andelskasse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her