Læsetid: 4 min.

Gaza forbliver en fangelejr

Israels politik er tilsyneladende at låse Gaza-striben af og smide nøglen væk
17. august 2005

I sandklitterne i den nordlige del af Gazastriben ligger en beduinlandsby - en klynge trøstesløse barakker opført af gasbetonelementer - som hidtil er blevet overvåget fra den israelske hærs vagttårne i den nærliggende jødiske bosættelse Nisanit. I nætterne under Den 2. Intifada beskød soldaterne i disse vagttårne jævnligt landsbyens snævre gyder for at tvinge landsbyens indbyggere til at holde sig indendørs efter mørkets frembrud. Mindst en gang skete det, at panikslagne og desorienterede børn løb ud af barakkerne og direkte ind i skudlinjen.

Sådanne vagttårne med soldater, der affyrede salver i flæng, omgav flere andre israelske bosættelser i Gaza. Beskydning herfra dræbte i hundredvis af palæstinensere, såvel militante som uskyldige. Lokalbefolkningens had til tårnene var forståeligt nok intenst, så der er ikke noget at sige til, at deres nedrivning i denne uge udløser jubelscener. Men bare fordi disse mest synlige og undertrykkende tegn på den israelske besættelse nu forsvinder, bør ingen ligge under for den illusion, at Gaza-striben dermed er ophørt med at være verdens største fangelejr.

I sidste uge besluttede Israels regering at opreth0lde sin troppetilstedeværelse ved grænsen mellem Gaza og Egypten - den såkaldte Philadelphia-korridor - på ubestemt tid.

Ved samme lejlighed blev det besluttet, at Israel fortsat skal kontrollere al persontrafik frem og tilbage mellem Egypten og Gaza, og at der skal oprettes en ny grænseovergang ved Kerem Shalom, hvor Israel, Gaza og Egypten mødes. Endvidere besluttede den israelske regering, at Gaza kan få lov at have et territorialfarvand, der strækker sig blot fem kilometer fra kystlinjen - herefter kontrollerer Israel havet. I forvejen var det besluttet, at Israel fortsat skal have den fulde kontrol over Gazas luftrum.

Tidligere i år har Internationalt Røde Kors i sin egenskab af den internationale humanitære lovgivnings vagthund da også sendt den israelske regering en konfidentiel note, der slår fast, at rømningen og israelske tropper og bosættere fra Gaza ikke rækker til at bringe besættelsen til ophør. Som det hedder i noten: "Israel vil bevare en betydelig grad af kontrol over Gaza-striben og vil således være øverste myndighed på flere afgørende områder. På dette stadium ser det altså ud til, at Gaza-striben vil forblive besat i den internationale humanitære rets forstand."

Mere end spidsfindigt

Vurderingen bakkes op af det amerikanske Harvard Universitets ansete Program for Humanitær Politik og Konfliktforskning. I et juridisk arbejdspapir formuleret til programmets donorer, hedder det: "Israels delvise militærtilbagetrækning og regruppering i og omkring territoriet kan efter international ret ikke tælle som et tilstrækkeligt kriterium på, at en besættelse er afsluttet... En besættelses afslutning beror i al væsentlighed på, at besættelsesmagten bringer sin militære kontrol over den besatte befolknings regeringsanliggender til fuldt ophør, således at det ikke længere begrænser denne befolknings selvbestemmelsesret."

At dette spørgsmål er mere end en juridisk spidsfindighed fremgår, hvis vi sammenholder med den tilbagetrækningsresolution, som Israels regering vedtog sidste sommer. Heri hedder det nemlig: "Gennemførelsen af tilbagetrækningsplanen skal fjerne grundlaget for påstande om, at palæstinenserne i Gazastriben er Israels ansvar." Men hvis Israel stadig er en besættelsesmagt, har Israel også stadig en specifik juridisk forpligtelse for Gaza-befolkningens velfærd. Først hvis besættelsen vitterlig kan siges at være bragt til ophør, kan Israel fralægge sig ethvert ansvar for de 1,3 mio. Gaza-palæstinensere.

Slut med indrejse

Aktuelt taler man i Israel om at udbygge faciliteterne ved den berygtede Erez-grænseovergang mellem Israel og Gaza, hvor tusindvis af palæstinensiske løsarbejdere rutinemæssigt ydmyges og tvinges ind i båse, hvor de ofte må vente i timevis, før de får mulighed for at komme ind i Israel og udføre deres lavtlønsjobs. På længere sigt ser det imidlertid ud til, at Israel agter at låse Gaza-striben af og smide nøglen væk. Den israelske forsvarsminister, Shayul Mofaz, og viceministerpræsident Ehud Olmert, har således for nylig begge udtalt, at ingen palæstinensiske arbejdere vil blive tilladt indrejse i Israel fra 2008. Og også tilbagetræknings-lovteksten fastslår, at indrejse af arbejdere "på længere sigt" skal ophøre helt.

Ved G8-topmødet lovede det internationale samfund at investere 7,5 mia. kr. i Gaza. Men uden adgang til verden udenfor, vil disse midler ikke kunne udrette meget i forhold til at forbedre livsvilkårene eller skabe nye arbejdspladser i Gaza.

Hvis Gaza-indbyggerne skal drage nogen som helst fordele af Israels tilbagetrækning, skal dets fiskere også have mulighed for at fiske, dets handelsfolk mulighed for at rejse og importere varer - og mere afgørende: efter 38 års tvangsintegration i Israels økonomi, skal dets arbejdere stadig kunne finde job i israelsk landbrug og på byggepladser fra Tel Aviv til Ashkelon.

I modsat fald vil Gazas vagttårne reelt blot være flyttet nogle få hundrede meter, hvorefter det må forventes, at dets soldater vil snart igen vil se sig nødsaget til at fyre løs på flere palæstinensere, militante som uskyldige.

Skribenten var talsmand for FN's agentur for palæstinensiske flygtninge i Gaza fra 2001-2005

©The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her