Læsetid: 4 min.

Gazprom-faktoren

28. maj 1997

Hvis de overhovedet tænker på NATO, er det fordi de tænker på Eurobonds... Andrei Kortuno, russisk analytiker, om landets politiske og økonomiske elite

KORTUNOS flabede bemærkning fortjener opmærksomhed dagen efter, at USA og Rusland officielt fejrede Den Kolde Krigs afslutning med en fælles NATO-aftale.
Baggrunden er, fortæller Kortuno i International Herald Tribune, at han forleden stødte ind i en direktører fra Gazprom, Ruslands magtfulde naturgasselskab.
"Hvorfor bekymrer I jer så meget om NATO's udvidelse mod øst?", spurgte direktøren den bekymrede analytiker. "Jeg kan forsikre dig", fortsatte han, "at NATO's udvidelse mod øst bliver mere end modsvaret af Gazproms udvidelse mod vest".
Som om Gazprom ville understrege pointen var formanden for virksomheden - Ruslands største - dagen før i Polen, hvor han underskrev en aftale om den 650 km. lange polske del af en gasledning fra Rusland til Vesteuropa. Mærk det historiske vingesus: Polen er et af de nye NATO-lande; NATO-Rusland aftalen er et resultat af Ruslands modstand mod NATO's udvidelse med tidligere Warszawapagt-lande. Der er næsten ingen ende på symbolerne: Aftalen om den polske 350 millioner dollar store investering i Gazproms vestudvidelse er underskrevet i.... Warszawa.

HVAD ER DET SÅ med de Eurobonds, altså obligationer udstedt i EU's fællesvaluta Euro? Virksomheders obligationer er populært sagt en mellemting mellem et almindeligt lån og en udvidelse af aktiekapitalen. Det er dermed en lånoptagelse, der er mere end almindeligt følsom overfor investorernes tillid til virksomheden.
Når Ruslands økonomiske og politiske elite netop lige nu interessere sig for NATO-udvidelse, er det fordi Ruslands 15 vigtigste virksomheder i øjeblikket optager store lån i Vesten, bl.a. som Euro-obligationer. Ethvert tegn på samarbejdsvilje mellem Rusland og Vesten gør det lettere for de russiske virksomheder at tiltrække investorer.
Når disse lån i særligt grad bør interessere os, er det fordi pengene skal bruges i tre områder, der alle er afgørende for både Rusland, Vesten og vor fælles sikkerhed - nemlig til skatter, lønninger og nye investeringer.
De russiske arbejderes største problem er, at deres lønudbetaling er ustabil - ofte går de på arbejde i månedsvis uden at få løn. Præsident Jeltsins nye dynamiske regering har sat virksomhederne kniven på struben: Betal lønnen, ellers...
Den russiske regerings største problem har tilsvarende længe været, at den har alt for små skatteindtægter. Det truer selve statens eksistens. Regeringen har derfor truet de største virksomheder til at gøre noget ved deres skattegæld - og det har de gjort.
Tag for eksempel Gazprom med 350.000 ansatte og landets største indtjener af udenlandsk valuta, men alligevel skyldner af næsten tre milliarder dollar i løn og skat.
Samme dag, som NATO-Rusland aftalen blev underskrevet, fik et hollandsk-amerikansk bankkonsortium kontrakt på at udstede Euro-obligationer for Gazprom på 2-3 milliarder dollar. Løn og skat er på vej. Ugen før skød tyske banker en milliard dollar i selskabet. Investeringer i udvidelse - som den gennem Polen - er på vej.
Kortunos pointe er den, at hvis Jeltsin havde ført en meget hård nationalististisk linje og været stejl overfor NATO-udvidelsen, så ville pengene ikke været kommet så let. Nu kunne Financial Times i stedet berette, at investorerne stod tæt i kø for at investere i Gazprom.
Og yderligere: Det er en del af aftalen, at Rusland deltager i klodens syv rigeste landes næste G7-topmøde, og at denne klub udvides med Rusland. Dette giver yderligere mulighed for investeringer.

NU KUNNE MAN på dette sted sukke over pengenes magt. Værs'go.
Det faktiske forhold i både jernindustri og sikkerhedspolitik er imidlertid, at pengene er det vigtigste. Der er på denne plads gentagne gange argumenteret for, at NATO-udvidelsen skal, skal og skal følges op med vestlig vilje til at integrere Rusland og den russiske økonomi i Vesten. Det er af afgørende betydning for sikkerheden, at der kommer økonomisk vækst i Rusland, og det sker ikke uden penge.
Sikkerhedsaftalen mellem Rusland og NATO er skrøbelig, som Gert Petersen påpegede i gårsdagens avis, hvorefter han udtrykte håb om, at netop det forhold kan føre til en bedre aftale.
Samtidig pegede han på aftalens vigtigste pointe: At den "skaffer Rusland nogle kort på hånden, som dets diplomati kan få noget ud af - hvis det er dygtigt nok". Kort fortalt fordi beslutningsprocessen i NATO er så langsom, at "der er tid til at blande sig".
Aftalens styrke er nemlig, at hvis Rusland vil styrke et samarbejde, så er der mulighed.
Aftalens NATO-Rusland Råd træder f.eks. sammen første gang allerede om tre måneder, mens de nye NATO-lande først kan optages efter en ratifikationsprocedure i de nuværende NATO-lande, der kan tage op til to år. Rusland har altså et forspring, det kan udnytte til konstruktive forhandlinger - f.eks. om fælles nedrustning og atomfrie zoner i Mellemeuropa, som Gert Petersen foreslår.

AFTALEN ER ikke den bedst tænkelige. Den støder russiske nationalister, der stadig har ondt over Sovjetunionens sammenbrud.
Den skaber ikke nye visionære sikkerhedsstrukturer i Europa. Men den stadfæster nationers ret til selv at vælge alliancepartnere. Den åbner op for, at nye ledere efter Jeltsin, Clinton og Kohl kan gennemføre en mere visionær struktur. Og vigtigst: Den baner vej for øget øst-vest integration.

pety (Peter Tygesen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her