Læsetid: 6 min.

Gdansk så nær

29. april 2006

Verden af i går drager ethvert menneske med historisk sans og fornemmelse. Anden Verdenskrigs ødelæggelser i vores verdensdel bidrog utvivlsomt til en senere historieløshed og et sansetab med hensyn til Historiens substans. Fysisk blev som bekendt væsentlige dele Centraleuropa ausradiert.
De tyske byer, perler af levende fortid befolket af datidens nutidsmennesker gik til grunde og dermed en enestående sameksistens af det forgangne og det moderne, noget flere digtere besang. Rødderne syntes forsvarlige i den bymæssige højkultur, hvor alting emmede kontinuitet. Og så brød det løs. Herman Göring, der foruden sin brutale lastefulde forædthed var chef for Luftwaffe, storskrydede tidligt i krigen, at man måtte kalde ham Meyer, hvis blot én eneste bombe nogensinde faldt på tysk jord. Den udtalelse fortrød han, men skulle jo i diktaturet ikke stå til regnskab. Goebbels søgte at vende situationen til propagandistisk formål og fremhævede det positive ved, at alle de gamle byer gik til i brand og bål. Således fjernedes fortiden effektivt – alle de døde ragede ham en fjer – og banede ganske gratis, som den perverse propagandaminister fremhævede, vejen for det nye Tyskland, Det Tredje Rige hvor Føreren med blyant i hånd som den i egen opfattelse geniale arkitekt og bygherre efter krigen ville kunne designe det hele så at sige fra grunden i sit eget megalomane billede.
Han og yndlingsarkitekten Speer tilbragte, mens bomberne regnede ned over deres landsmænd, megen kvalitetstid sammen, hvor de – Føreren på idéplanet – udtænkte og skabte modeller af luftkasteller og vindfrikadeller og byer i nationalsocialismens billede med gigantiske mindehaller, uendelige sejrsalleer, overdimensionerede appelpladser og rædsomme monumentalbygninger, alt sammen tænkt som ramme om Hitlerkulten og ryggesløs understregning af nazismens evige uovervindelighed. En af de byer, der fik kærligheden at føle, var Danzig, den store gamle hansestad, der lå afskåret fra det egentlige Tyskland ved en blindtarm af Polen ført ind mellem det Preussen og Østpreussen.
Ordningen var ikke holdbar. Og da slet ikke med et hysterisk aggressivt Tyskland, der udløste verdenskrigen med beskydningen fra det tyske panserskib ’Schleswieg-Holstein’ af byen samt udbredt femte kolonne virksomhed af forklædt SA. Den næste totale ødelæggelse af Danzig var dog i sidste ende russernes værk.
Da den Røde Hær havde fået bugt med værnemagten, rensede russerne bagefter ud i de gamle østbyer. Artilleribombardementer var det værst tænkelige, der overgik byerne – og et sådant overgik Danzig. Godt 80 procent af inderbyens pragtfulde købmandshuse forsvandt og efterlod Danzig som en rygende ruin.
Men byens struktur overlevede, og husene blev genopbygget; i dag står Danzig i meget af sin fordums pragt, nænsomt genskabt, så illusionen om fortid er mere end illusion. Danzig lever – som Gdansk. Tyskerne blev verfet ud efter sammenbruddet, og byen er rent polsk, lidt af et turisthit, i hvert fald er flere af restauranternes menuskilte på udenlandsk, også dansk.
Dansk ode til Polen
Det er mærkeligt med disse nære fjerne byer og steder. Gdansk er kun lidt over dobbelt så langt væk som Bornholm, men for mange danskere er der længere til Gdansk end til Thailand.
Men det dansk/polske har skam fine kontakter; dette var også anledningen til klummistens flugt over Østersøens vande. Det danske fakultet i Gdansk, thi et sådant findes med særdeles danskveltalende medarbejdere og flere studerende og med dets professor Jørgen Vejsland i spidsen, havde arrangeret et stort Georg Brandes/Moderne Gennembrud/kritik symposium og inviteret indlægsholdere, herunder overtegnede.
Mens Brandes af det ekstreme højre i Danmark lægges for had, akkurat som han afskyedes af reaktionen i hans egen levetid, og nu med Folkeparti-levebrødspolitikerpræsterne som indpiskere, dyrkes den store europæer og kritiker i Polen, hvor han i 1880’erne og 90’erne indlagde sig uvisnelig hæder ved at tage polakkernes frihedstrang og -kamp alvorligt. I det hele taget var den politisk vakte del af den danske intelligens stærkt Polens-orienteret allerede fra 1840’erne, således som det fremgår af Carsten Hauchs polske fædrelandssang:
Hvorfor svulmer Weichselfloden som et heltebryst/ Der i dødens knuses mod en vild barbarisk kyst?/ Hvorfor klinger bølgens klage fra den sorte grund,/ som en såret gangers sidste suk i dødens stund?
Weichselfloden snor sig under Krakaus mur,/ stærke skarer drog at bryde ørnens fangebur,/ sværd og le på sletten blinked mellem røg og damp, / ingen stridsmand kom tilbage fra den vilde kamp.
Derfor høre vi bestandig suk fra flodens skød, Derfor risler den vemodigt, som en drøm om død,/ Derfor sørge mark og enge med den hvide pil,/ Derfor tabte Polens døtre deres muntre smil.
Og ved pigens vugge sidde de med gråd på kind, / under suk og vemodssange slumrer glutten ind./ Men når drengen vågner, synge de om kampens ørn,/ Under sang om svunden storhed vågne Polens børn.

Et edderflot digt til Polens ære med melodi af Niels W. Gade. Man kan vist for resten tillade sig at sige, at Polens frihedskamp for datidens danske intellektuelle lå på linje med venstrefløjens engagement i den spanske borgerkrig i 1930’erne og senere studenteroprørernes til Vietnam-krigen.
Kritikkens forudsætning er som under Brandes bestandige eksempel dennes forankring i præcise iagttagelse af fænomenerne. Det er svært at forklare et udenlandsk publikum, hvorledes et land kan gå i krig på ét grundlag, for siden ved kreativ bogføring af argumentationen fra en i denne disciplin veltrænet statsminister at antage et andet.
En perle af en by
Særligt svært fatteligt forekommer det for udenlandske Georg Brandes-kendere og beundrere, når det pågældende lands udenrigsminister oprindeligt er dr.phil. på en afhandling om en rebelsk præ-brandesiansk kritiker. Men det er selvfølgelig ikke altid. at man over for de søgende kan påvise sammenhængskraft i moral og logik.
Hvad slår en mest ved Gdansk er størrelsen af Altstadt, af bykernen, der i sandhed vidner om Hansaens enorme økonomiske og anden magt. Omvendt indser man ved selvsyn – således af også en vestligere, men i høj grad lignende hansestad: Strahlsund, i hvor høj grad danskerne (næsten) altid har været nogle bonderøve. Civilisationsniveauet i Hansaen er uomtvistelig, således som disse højst forskellige byer og bystater fandt ud så tidligt, så effektivt og så varigt af, at danne og fastholde et fællesmarked, en union. Der manglede intet i tidens efterspørgsel.
Polen er derimod stadig noget bagud med varer i butikkerne, der ikke blomstrer i forskelligartethed og mængde i Danzig således som på billeder fra mellemkrigsårene. Nu handles der dagligvarer i supermarkeder som så mange andre steder i verden. Madvarer og alt hjemmegjort er billigt, mens indførte ting og sager koster kassen.
Til gengæld skal man ikke gå mange skridt i Gdansks herlige netop færdigrekonstruerede fødevaremarkedshal, før man indser at kvaliteten af kød og mange forarbejdede fødevarer ligger højt over dansk standard. Det skal der måske ikke så meget til, men alligevel.
Hvordan kan det være at Danmark er det eneste land i hele denne kulturkreds, der ikke kan opvise ordentlige haller med dagligmarked? Vi har ganske vist de gode indvandrerbutikker og halalslagtere med godt kød, men hvorfor ikke haller med det overdådige udbud, som svenskere, tyskere og altså også polakker kan præstere og ganske som i Syden? Det er måske en af de danske værdier, at fødevarerne i syndsbevidsthedens sure og mundvigsnedbøjede navn skal være middelmådige, gaderne snavsede og de handlende i sammenligning med folk, der faktisk har det værre uhøflige og tvære. I øvrigt er det påfaldende at konstatere ved besøgendes beretninger om Danzig allerede fra tidlige tider, hvor raffineret byen altid har været. Således skrev en engelsk rejsende i 1617 at byen ved avanceret anvendelse af vandkraft fra det omgivende flodsystem (fra Motlawa) kunne forsyne husene med indendørs rindende vand. Og så åd man godt i Danzig.
Det gør man også i Gdansk. Anbefalet rejsemål med Brandes i bagagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu