Læsetid: 5 min.

En ged til onkel Åge

Glem slipsenålen og bordskåneren - årets julegave til personen, der har alt, er en ged, en køkkenhave eller et års skolegang til et barn i Sierra Leone. Gaver der gavner i Afrika er årets julehit, og det er umiddelbart en god idé, mener Afrikakyndig antropolog, men også et udtryk for, at vi ikke tør tage fat i Afrikas virkelige problemer
12. december 2006

Undskyld. Denne artikel kommer til at røbe, hvad omkring 20.000 danskere får i julegave i år, så stop her, hvis du hader at få overraskelsen ødelagt. På den anden side er mistanken måske allerede vakt, for mon ikke det er ved at gå op for de fleste danskere, at årets hit under juletræet ikke er en iPod, men en ged.

I hvert fald går salget af geder over al forventning. Onsdag den 7. december klokken 13.38 var der solgt 4.212 geder, og mens Søren Buhl, der er fundraiser i Folkekirkens Nødhjælp og ansvarlig for organisationens 'Gi' en ged'-kampagne, fortæller det i telefonen, bliver der solgt seks mere.

I alt er der på det tidspunkt solgt godt 12.000 gavnlige gaver, for hos Folkekirkens Nødhjælp kan man også købe bisværme, køkkenhaver, kondomer, toiletter og mange andre nyttige ting.

Man skal ikke lytte særlig meget mellem linjerne for at forstå, at Søren Buhl er en glad mand.

Målet for kampagnen var, at danskerne skulle købe velgørende julegaver for to millioner kroner i år. Men allerede natten til tirsdag var det mål nået, og nu tør han godt sætte næste mål lidt højt. "Når folk ringer til os, siger de jo, at de slet ikke er gået i gang med at købe julegaver endnu. Det næste mål bliver nu at se, hvor mange juletræer vi kan komme under, og vi drømmer nu om at sælge 20.000 gaver. Vi startede måske med at sætte forventningerne lidt lavt, men nu satser vi hårdt," siger Søren Buhl.

Nej - du får ikke geden

Hvis du lige nu er en smule nervøs for, at du er en af de 20.000 modtagere, og du ikke bryder dig særligt meget om tanken om at skulle udvide husstanden med en ged eller en bisværm, kan du være ganske rolig. Gaverne bliver nemlig ikke afleveret hos dig, men hos fattige familier rundt omkring i verden. Køber man en ged, går den til en familie i Malawi, mens man selv får et gavekort med et billede af en ged.

De forskellige gaver er knyttet til specifikke hjælpeprojekter rundt omkring i verden, så modtagerne er ikke tilfældigt valgt, og nødhjælpsorganisationerne kan garantere, at de kommer til at gøre gavn.

"Vi har spurgt vores lokale samarbejdspartnere, om der er konkrete elementer, hvor de har brug for ekstra støtter her og nu. Gaverne tilgodeser eksisterende projekter, der bliver tilført ekstra støtte, så der er bestemt ikke tale om projekter, vi har opfundet til lejligheden. Når en familie for eksempel får en ged, kommer der også en landbrugsekspert og hjælper dem med at få mest muligt ud af den. De får et tredages kursus i at holde geder, og geden får alle nødvendige vaccinationer og medicin til de mest almindelige sygdomme. Så det er jo ikke sådan, at vi bare sætter en masse geder ud på et torv i Malawi," siger Søren Buhl.

Gaverne afspejler os selv

Ideen med at give gaver på denne måde stammer fra England, hvor det har været en stor succes de sidste par år. Det er Folkekirkens Nødhjælp selvfølgelig ikke den eneste organisation, der har erfaret, og u-landsorganisationen Ibis har et lignende koncept kaldet 'Gaver der gavner'. Ibis arbejder med uddannelsesprojekter, og det afspejler sig tydeligt i udvalget af gaver.

"Vores spidskompetence er uddannelse og at arbejde med at fastholde børnene i skolen. Det gør vi blandt andet ved at give dem bøger og mad. Gaver der gavner er en her-og-nu-indsats i langsigtede projekter. For eksempel er en cykel til en lærer en måde at skaffe lærere til landsbyskoler på, og det er en gave, der varer mange år frem," siger kampagneleder Anne Heftig.

Topscoreren hos Ibis er fem frugttræer til en skolehave i Angola, skarpt forfulgt af et års skolegang til et barn i Sierra Leone og en dags skolemad til 50 børn i Sydafrika. Ibis har endnu ikke helt nået årets målsætning, men ifølge Anne Hefting varer det ikke mange dage.

En del af succesen for denne måde at yde bistand på skal måske findes i, at vi midt i det store decemberforbrug godt kan identificere os med de mere konkrete behov hos nogle af verdens fattige. I hvert fald kan Anne Hefting se på listen over købere, at folk har en tendens til at give gaver, der afspejler dem selv.

"Mange relaterer gaverne til sig selv og deres eget liv. For 375 kroner kan man uddanne en jordemoder i Mozambique, og jeg kan se, at det er kvinder og nogle jordemødre, der køber den gave, og en flok landmænd har købt såsæd til en skolehave i Amazonas," siger hun.

Godt initiativ, men...

Mens der sikkert følger en lille portion god samvittighed med, når man som dansker køber en af disse gavnlige gaver, er der stadig spørgsmålet om, hvordan de fattige har de med pludselig at være en fiks idé under vores juletræer.

Henrik Vigh er antropolog og har udført en lang række feltstudier i det afrikanske land Guinea-Bissau. Han er umiddelbart positivt indstillet over for idéen.

"I forhold til vores egen højtid, som i den grad er præget af overforbrug, synes jeg det er et supergodt initiativ, og jeg er sikker på, at folk bliver meget glade for at få for eksempel en ged," siger han.

Han understreger dog nødvendigheden af, at der følger uddannelse og opfølgning med gaverne.

"Ellers så spiser de geden. Og med så konkret et eksempel som kondomer, så lavede jeg en undersøgelse blandt unge mænd i Guinea-Bissau om deres brug af kondomer. De ved godt, at chancen for at de bliver over 50 år gamle ikke er særlig stor, så de sagde direkte til mig, at hvis ikke vi dør af AIDS, så dør vi af noget andet, så vi gider ikke bruge kondomer," siger Henrik Vigh, der endvidere er ansat som seniorforsker på Rehabiliteringscentret for Tortur-ofre.

Selvom han er begejstret for kampagnerne, er han dog heller ikke bange for at dryppe en smule malurt i bægeret.

"Princippet med mange projekter der hjælper på mikroniveau er fint, og mange af projekterne lykkes. Men Afrikas grundlæggende problemer er de strukturelle handelsbarrierer, som politikerne ikke tør pille ved. Så det her er jo desværre også en succes, fordi man ikke kan løse det primære problem," siger Henrik Vigh.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her