Der hænger grå skyer over Det Danske Filminstitut, og regnen er lige ved at få fat, da restaurant Sult fyldes med filmbranchens folk. De skal sige farvel til den afgående direktør, Henning Camre. Camre står midt det hele og smiler, og det er på sin vis ildevarslende, for Henning Camre smiler næsten aldrig. Det siger flertallet af de mange talere:
"Jeg tror, jeg har set dig smile fire gange," siger filminstruktøren Anne Wivel, og Peter Aalbæk Jensen fortæller om en gang, hvor han gav Camre en pris for at smile. Men nu står han altså foran talerstolen og smiler. Han deler også kram ud. Et til kulturminister Brian Mikkelsen og et til filminstituttets bestyrelsesformand Morten Hesseldahl. Og der skal tages billeder af Camre, Brian Mikkelsen og Bille August arm i arm.
"Det er da utroligt så gode venner alle er i dag." Lyder det fra en ældre mand med mange år i branchen. "Ja, det er da vist også kun i dag," svarer en kvinde med noget færre år i branchen. De står lidt tilbagetrukket ved højre side af scenen.
Scenen
Deroppe står Leder af New Danisk Screen, Vinca Wiedemann. Hun er toastmaster og skal derfor ikke selv tale, og det er nok meget godt, for i onsdagens udgave af Politiken kom hun med sit syn på udskiftningen af Camre: Han er blevet frosset ude af en ondsindet bestyrelse, som er presset af de ondsindede producenter og politikere, der gerne vil have flere kommercielle og færre kunstneriske film - dem, der er godkendt af filmkonsulenter:
"Vi er i øjeblikket vidne til en voldsom og destruktiv ændring af Danmarks filmpolitik, og det ville være bekvemt, hvis Henning Camre var ude af billedet," skrev hun. I dag siger hun bare, hvem der nu skal tale. Det er filmkonsulent Miriam Nørgaard:
"Vi er meget kede af, at du med dit krav om kvalitet ikke længere står bag os, men vi føler os rustede til opgaven," siger hun og går dermed ind i debatten. Det samme gør Anne Wivel:
"Politikerne tror åbenbart, at man undgår korruption og indspisthed ved ansætte folk, som ikke ved noget om området i de ledende stillinger. Jeg vil sige tværtimod," siger hun og skynder sig at hilse den nye direktør for filminstituttet, Henrik Bo Nielsen, hjerteligt velkommen. Men han er slet ikke tilstede, hvilket der også mumles lidt i krogene over.
Krogene
Peter Aalbæk Jensen står og læner sig op ad bardisken bagest i lokalet.
"Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Camre gerne ville have fortsat et par år endnu. Og så siger jeg, hvorfor dog ikke lade ham det? Hvorfor skifte noget ud, som fungerer rigtig godt," siger han.
- Man siger jo, at det er producenterne, der har presset på. Er det dig?
"Hehe. Ja den er god nok. Sådan er vi producenter jo."
Bestyrelsesformand Morten Hesseldahl afviser konspirationsteorierne:
"Så havde vi nok smidt ham længere ud," siger han og hentyder til, at Camre nu skal stå i spidsen for en stor europæisk filmtænketank.
"Camre er 69 år, så det, der sker, er helt naturligt," tilføjer han.
Endnu en taler går på for at rose. Camre er en kontant og direkte mand, der tør sige, hvad han mener, lyder det. Jørgen Ramskov, som tidligere var områdedirektør på filminstituttet, og i dag er direktør på Nimbus Film, er enig i den beskrivelse, fortæller han ude i gråvejret:
"Alle har respekt for Henning Camre. Men der er mange, der ikke bryder sig om ham."
- Er det derfor, han ikke fortsætter?
"Jeg ved det ikke. Men man kan da sige, at han er en sjældenhed i dansk kulturpolitik, fordi han ikke forstår sig på spillet, som det spilles i dag. Og det kan man så se som en styrke eller en svaghed alt efter temperament."
Inde i varmen ser man det, som en styrke. Og Camre står midt i det hele og smiler.
