Læsetid: 4 min.

En gemen racist

25. april 1998

Sammensværgelsesteorier er intet nyt i amerikansk historie. Paven i Rom eller jøderne i New York blev af den populistiske bevægelse i det 19. århundrede bebrejdet alskens onder. I vort århundrede har fremfor alt regeringsmagten i Washington været skydeskive. Senator Joseph McCarthy påstod i 1950'erne, at det amerikanske statsapparat var blevet infiltreret af kommunister. Hans heksejagt på spioner huskes som et af de mørkeste kapitler i amerikansk nuhistorie.
I 1960'erne trivedes komplot-teorierne i forbindelse med mordene på John F. Kennedy, hans bror Robert og Martin Luther King Jr. Man pegede på 'indre kræfter', som skal have modsat sig Kennedy-brødrenes politik og Dr. Kings socialrevolutionære budskab. Film og stakkevis af bøger er blevet skrevet i den anledning, og skønt idéerne én for én er blevet tilbagevist, så trives de stadig i bedste velgående i amerikansk folklore. Myter dør aldrig. De overlever ofte historiske kendsgerninger.
Det er derfor med en vis bedrøvelse, man modtager nyheden, at Kings morder James Earl Ray torsdag døde af en leversygdom. I de seneste år havde Rays påstand, at han var uskyldig, vundet udbredelse i dele af USA's sorte samfund - for ikke at nævne i den myrdede borgerretsforkæmpers egen familie. De krævede en retssag, hvor 'nyopdukkede beviser' efter sigende ville godtgøre, at de navnkundige 'indre kræfter' - efterretningsvæsenet og hærens særenheder - stod bag drabet på King den 4. april 1968. Det lykkedes imidlertid aldrig King-familien og Rays advokat at overbevise forbundsdommere og appeldomstole om at køre sagen om. Myndighederne stod fast på Earl Rays ansvar.
Nu har morderen taget hemmeligheden med sig i graven, og myten om en konspiration vil derfor leve videre. Teoretikerne kan blive ved med at binde dele af det afro-amerikanske samfund på ærmet, at 'usynlige kræfter' i statsapparatet stod bag mordet på King og at kampen for social og økonomisk lighed i det amerikanske samfund er en håbløs mission, fordi sorte ledere bliver revet væk i samme øjeblik, de når til tops og vinder politisk indflydelse. Hvis den slags teorier bliver gangbare, så fører det enten til resignation eller oprør. Man skal ikke være profet for at forudse, at folk - der tror på den slags i USA - snart vil blive lullet i søvn. Det er et deprimerende scenarie.

Siden Martin Luther Kings død har den sorte befolkning i USA nydt betragtelig fremskridt. Den afro-amerikanske middelklasse er tredoblet. Flere og flere lever i forstæderne. Et voksende antal får en uddannelse på universiteter og erhvervsskoler. Men Kings fængslende drøm om skabe social og økonomisk lighed er langt fra blevet opfyldt. Afro-amerikaneres gennemsnitsindkomst er stadig lavere end hvide borgeres. Flere sorte børn uddannes i de indre byers offentlige skoler, hvis midler og lærerstab ikke lever op til de nationale standarder. Én ud af hver tredje sorte borger mellem 20 og 30 befinder sig i fængsel eller på prøveløsladelse.
I sine første år som prædikant og folkeleder fokuserede King sit arbejde på at komme den åbenlyse dis-kriminering af sorte til livs i syd- og nordstaterne. Denne kampagne førte til de kendte borgerretslove i 1964-65 og i en vis udstrækning til præsident Lyndon B. Johnsons felttog mod fattigdom, War on Poverty. I sine sidste år forstod King imidlertid, at en forfat-ningsændring ikke var nok til at sikre lige borgerrettigheder; kampen mod en mere subtil social og økonomisk diskrimination af den sorte og hvide underklasse blev sat øverst på dagsordenen. I nogle historikeres øjne var King på nippet til at blive en socialrevolutionær skikkelse kort før han blev myrdet.
Den sorte underklasse eksisterer stadig i USA - og tragedien er, at denne gruppes skæbne ikke kun ignoreres af Washington og den hvide befolkning. Nej, den nye sorte middelklasse - og det politiske establish-ment, som voksede ud af Kings frihedsbevægelse - har med visse undtagelser lagt dette problem i glemmebogen. Man snakker måske om fattigdom og undertrykkelse, men det forbliver mere hvisken end torden. Til denne kategori hører desværre Kings enke Coretta og de to sønner Martin og Dexter. De søger naturligvis en meningsfuld forklaring på mordet. Hvordan kunne det lade sig gøre, at et enkelt menneske arrangerede et attentat af denne type?

I en netop udkommet bog af Gerald Posner, hvis tidligere værk Case Closed aflivede alle myterne om mordet på John F. Kennedy, tilbagevises King-familiens og Rays påstande om et statskomplot én gang for alle. Den mystiske Raoul, som skal have købt Rays gevær og finansieret operationen, eksisterer ikke. Flere personer er blevet bestukket for at aflægge falsk vidnesbyrd til reportere, etc. Ikke desto mindre kunne Coretta King få sig selv til at sige følgende i anledning af morderens død: "Dette er en tragedie, ikke alene for hr. Ray og hans familie, men også for hele nationen. Nu får vi aldrig den retssag, hvorunder Rays uskyld ville være blevet bevist og nye afsløringer ville være kommet for dagen."
For et år siden besøgte Dexter King Ray på et hospital, gav ham hånden og sagde: "Jeg er overbevist om, at De er uskyldig." Hertil sagde Dr. Kings biograf David Garrow: "Det var en surrealistisk og sørgelig scene. Dexter risikerer at forråde sin faders eftermæle." Ingen af de to sønner og to døtre lever i dag et lykkeligt liv. De er ikke gift. Økonomisk overlever Dexter og Martin på deres faders eftermæle. En bog og måske en Hollywood-film (instrueret af Oliver Stone), som vil gøde konspirationsmagernes teorier, er på vej. Det er, hvad man bør begræde i dag - ikke drabsmandens død i fængslet. James Earl Ray var en gemen racist. burch

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her