Læsetid: 4 min.

Gen-etik, tak

7. januar 1999

DER er grænser for, hvad politikerne vil byde deres vælgere. De skal jo genvælges. Der er også grænser for, hvad butikkerne vil byde deres kunder. De skal jo have solgt deres varer.
Men det lader ikke til, at der er nogen grænser for, hvad politikerne vil byde butikkernes kunder - og hvad butikkerne vil byde politikernes vælgere. Bare
de selv kan slippe for at stå med ansvaret.
I de kommende uger og måneder kommer der gensplejset mad på hylderne i de danske supermarkeder. Det er en følge af beslutninger, som er truffet i den biotekniske industri, i landbruget, i EU's ministerråd, i fødevareindustrien og i en gros- og detailhandelen. Men den endelige afgørelse træffes på en måde, der mest af alt ligner et forsøg på at fedte ansvaret af på forbrugerne.
Det er i selv uetisk, hvad man end mener om gensplejsning. Hvis man vil lægge ansvaret over på andre, må man give dem magten og evnen til at træffe ansvarlige beslutninger. Sådan er det ikke med gensplejsningen. Den arme politiske forbruger har ikke skygge af chance for at tage det virkelige ansvar på sig og træffe de reelle beslutninger om brugen af gensplejsning i fremstillingen af madvarerne.

UMIDDELBART kan man godt forstå FDB, Dansk Supermarked og købmændene. For to år siden besluttede de at lade være med at sælge fødevarer, der er fremstillet med genmanipulerede råstoffer. Industrien var ikke særlig ivrig for at stå til ansvar over for de skeptiske forbrugere. Politikerne heller ikke. Og så gad vi ærlig talt ikke at være frontløbere og tage hele skraldet alene, forklarer FDB-direktør Ole Jepsen til Information.
Allerede dengang var der mange, der sagde, at løbet var kørt. Når politikerne rundt om i verden har sagt ja til dyrkning af genmanipuleret majs og soya, og de europæiske ministre har sagt ja til markedsføring i EU, og USA nægter at holde de gensplejsede afgrøder adskilt fra de traditionelle, så er det kun et spørgsmål om tid, før de fleste industrielt fremstillede fødevarer enten indeholder eller kan indeholde noget, der stammer fra gensplejsede planter. For majsstivelse og soyaprotein bruges vidt og bredt i fødevareindustrien.
Det holdt i to år (hvis ikke der er nogen, der har snydt). Men nu går det ikke mere. Leverandørerne kan ikke give os garanti mere, siger detailhandelen.
I mellemtiden er de europæiske forbrugere blevet endnu mere skeptiske. Forslaget om en tænkepause,
et moratorium for selve salget og dyrkningen af genmanipulerede, har bredt sig i de europæiske lande. Flere lande har mere eller mindre gennemført det på egen hånd. EU-parlamentet går ind for et fælles europæisk moratorium.

MEN DA EU's ministerråd skulle tage stilling kort før jul, var der alligevel ikke vilje til at sætte de gældende regler ud af kraft. Og regeringen i Danmark vil ikke overtræde EU-reglerne på egen hånd. Den har blot lavet en frivillig aftale med industrien om, at den i 1999 vil undlade at udsætte de nye planter, som den alligevel ikke havde tænkt sig at sætte ud.
Så det er ikke mærkeligt, at supermarkedskæderne stak hovederne sammen og blev enige om at give los for gen-maden samtidig.
På indpakningens varedeklaration vil det blive skrevet, om der er majs eller soya i varen. Og om den i så fald er genetisk modificeret. Også selv om det ikke kan spores i et laboratorium.
Hvis man af princip er imod genetisk manipulation og har god tid, kan man altså undgå at købe varerne. Det løser en del af problemet for dem, der er imod af religiøse eller etiske grunde. Kun en del. For tilsætningsstofferne er ikke omfattet.
For os andre, der ikke er principielt imod enhver brug af gensplejsning men er imod den måde, den bruges på, løser det ingenting. I realiteten får forbrugerne jo ikke en chance for at skelne mellem mere eller mindre fornuftige anvendelser af teknologien.
Ansvaret for dens udvikling fortaber sig i det dunkle.

TEKNOLOGIEN er indtil nu først og fremmest blevet brugt til at fremstille planter, der kan tåle giftstoffet glyfosat (og glyfosinat). Monsanto og Novartis skaffer sig monopol ved både at lave sprøjtemidler som Round Up og Basta - og de planter, der kan tåle disse sprøjtemidler.
Det er ikke noget fremskridt undtagen for disse firmaer selv. Det skaber ensidig afhængighed og blokerer for udviklingen af giftfri alternativer.
I mange år har man sagt, at vi blot skal have tålmodighed, så vil bioteknologien føre til udvikling af meget bedre planter. Planter, der kan modstå tørke. Planter, der kan klare sig bedre imod svampeangreb og insekter. Planter med bedre ernæringsegenskaber.
Jamen så lad os dog vente og se. Eller lad os pålægge bioteknologerne mere veldefinerede opgaver.
Indtil nu konkurrerer firmaerne mest om at få et eller andet på markedet, som de kan tjene mange penge på, fordi teknologien er rasende dyr. Det sker på bekostning af det formålstjenlige. Og på bekostning af sikkerheden. For eksempel kunne man godt fjerne den antibiotikaresistens, der er en egenskab ved mange af planterne - hvis ikke det var for dyrt.
Markedsføringen er præget af et udglattende optimistsprog, der vækker mistro. For eksempel bliver de såkaldte bt-planter, der har fået indsat et gen fra bakterie, bacillus thuringensis, så de selv kan lave et giftstof, der holder visse skadedyr væk, solgt med det glade budskab om, at man slipper for sprøjtegift, og at bt-giftstoffet er uskadeligt, det anvendes af økologer.
Nu har det vist sig - i to schweiziske og en skotsk undersøgelse - at de genmanipulerede planters giftstof rammer meget bredere, så det også skader de insekter, der er gode for planterne. Og giver langt større risiko for udvikling af nye, resistente insekter, end man hidtil har antaget.es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu