Læsetid: 4 min.

Den genfødte tid

Bred præsentation af renæssancens verden i mangesidig publikation
2. oktober 2006

Folk i tiden vidste som bekendt ikke, at de levede i oldtiden eller middelalderen. Heller ikke i renæssancen, hvis år det jo er i år. De historiske perioders navne opfindes siden. For renæssancens vedkommende så sent som i 1850'erne, da Jules Michelet lancerede betegnelsen som periodeoverskrift og begreb, og Jacob Burckhardt godt og vel et tiår senere slog renæssancen fast som nærmest en kronologisk og kildefast kendsgerning. Her var forestillingen som i betegnelsen at den mørke middelalder afløstes af de italienske bystaters højkultur i skøn forening med den genopdagede antik og antikkens kunst og skrifter.

Det 20. århundredes historie og kulturhistorieskrivning har i sandhed modereret begrebet. For eksempel påpegede Richard Southern i værket The Making of the Middle Ages (1953) og senere i arbejder om middelalderens humanisme den intime forbindelse allerede mellem middelalderens klosterlærde og de græske filosoffer, formidlet af den da højtudviklede og tolerante (!) muslimske lærdomsverdens afskrifter og studier. Her lagdes grunden til de senere spring fremad i teknisk, matematisk og filosofisk erkendelse, men brat afbrudt af den store pest i 1300-tallets midte, naturens ufattelige folkedrab, der satte Europa og verden århundreder tilbage. Man har sagt, at hvis pesten ikke havde hærget Europa, kunne Marie Antoinette være blevet kørt til skafottet i en Citroen og havde taget afsked med sine hofdamer i mobiltelefon.

Da det, vi forstår ved renæssancen, for alvor satte ind et par generationer efter mandefaldet, var befolkningerne kommet sig så meget, at man også kunne tale om gunstige konjunkturer i produktion og forbrug. I de næste århundreder gik det løs med opdagelser, opfindelser, nye erkendelser, mængder af kunst, udvikling af nye kunstarter, samt en omorganisering af den nordeuropæiske kirke og dermed af den hele kristenhed.

Nye tolkninger

Diskussionen om hvor grænserne for renæssancen ligger, om hvad renæssancen er, om det i det hele taget er rimeligt at kalde tiden en genfødsel, og hvad der skal forstås ved en sådan, vil fortsætte i en uendelighed. Perioden, hvor den så skal lægges præcist, er under alle omstændigheder så rig, at den også indbyder til stadig nye tolkninger.

For at skabe overblik har Aarhus Universitetsforlag i anledning af året - noget godt kommer der da ud af disse fejringsår - udgivet en ordentlig svend af en bog: Renæssancens verden. Tænkning, kulturliv, dagligliv og efterliv med kyndige artikler af en lang række specialister i renæssancen. Det er knap nok rimeligt at fremhæve enkeltartikler frem for helheden. Værket er omfattende og godt at få forstand af og kan siges at være en forudsætning for at kunne vide, hvad dansk renæssanceforskning beskæftiger sig med. Dertil kommer, at den store bog er flot udstyret med glimrende reproduktioner og fyldige litteraturlister for hvert afsnit. Forsiden slår fint et af temaerne an med Pieter Brueghel den Ældres stik af alkymisten i arbejde, hvor familien og indtægterne forsømmes, mens husets pjaltede herre forsøger sig i den svære kunst at lave guld af snot og høvl-spåner. Alkymien havde imidlertid, og skønt den bragte mangen en god herre og hans familie til tiggerstaven, adskillige andre og nyttigere aspekter end guldmageriet og var snarere identisk med datidens kemi, den såkaldt hermetiske.

I Danmark var det så som så med guldmagerne, Tycho Brahe vel den fremmeste, men også en af slagsen, der klart viste kemiens tætte forbindelse med iagttagelsen af de store formater - i astronomien. At datidens videnskabsfolk hermed var på rette spor - mindstedele og universet i samme mundfuld - understeges af, at forsøget på at skabe grundstoffer af andre og andet stof jo siden ikke har været en ukendt eller helt forgæves idræt. Med andre ord peger meget i disse år fremad mod oplysning og nye dybere erkendelser.

Selv om ingen jo sagde det dengang, kirkens magt var monstrøs, pillede megen af forskningen for alvor ved gudebilledet og stillede alvorlige spørgsmålstegn ved jomfrufødsel, paradis og anden - nå ja - overtro.

Luther og løgsovsen

På kirkens felt sker som nævnt det store gennembrud med delingen i reformationen, hvor den på en gang primitive og brutale og sofistikerede og musikalske munk Martin Luther sparker i løgsovsen og i en både konservativ og revolutionær modbevægelse mod den etablerede kirke skaber grundlaget for en ny indretning af troen og for de enevældige fyrster op til den franske revolution. Luther omdefinerer frelsen og gør den til en individuel sag. Mennesket kan kun gøre godt i troen. Gør mennesket noget, mennesket mener er godt, men uden tro, er det ondt. Man genkender den Søren Krarupske godhedsfornægtelse, som altså har sin rod i reformationens side af renæssancen. I den forbindelse skal redaktionen af renæssancebogen have tak for citatet af Thomas Mann, der om Luther og efter at have understreget dennes betydning for tysk kultur og sprog, siger om den antiromerske, anti-europæiske, furiøst nationalistiske, antisemitiske forhenværende munk: "Hvad der kom efter og foran ham, afskyelige blodsudgydelser i trossager, Bartholomæusnætter, krig i 30 år, Tyskland affolket og kulturen kastet år tilbage ... det havde den stivnakkede Gudsbarbar beredvilligt taget på sin kappe: 'Her står jeg, jeg kan ikke andet'". Den side af perioden er vigtig at have med for at forstå renæssancens verden: lutheranismen som forudsætning for det politiske barbari siden. Væsgo og spis.

Leder man efter den økonomiske orden bag renæssancens højdepunkter i kunst og kultur og for den sags skyld hverdagen, leder man forgæves. Ligesom den egentlige politiske historie er gemt af vejen, forudsættes det historiske skelet bekendt, og det er godt nok. Universitetsforlagets bogs redaktører Ole Høiris og Jens Vellev, der bør have megen ros for en sprængfyldt og relevant udgivelse, lefler ikke for deres læsere med læselet-tekster som redningsbøjer.

nRenæssancens verden. Tænkning, kulturliv, dagligliv og efterliv. Red. Ole Høiris og Jens Vellev. 546 s. ill. Aarhus Universitetsforlag. ISBN 87 7934 227 2

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu