Læsetid: 2 min.

Genhør med fortiden

For ti år siden brød Tæskeholdet alle skrevne og uskrevne regler for, hvad god radio er. Det bør nogen gøre igen
30. oktober 2006

Det er næsten ikke til at fatte. Det er 10 år siden, at en megafon-hæs Jan Gintberg fra et vindue i radiohuset skreg sin 'Tale til nationen' ud over Worsåesvej og videre til de hundredetusinder af lyttere, som hver fredag fra 9-12 havde tunet ind på et nyt fænomen i dansk radio. Et fænomen, som ikke lignede noget, man tidligere havde hørt, og som ikke fulgte nogle klare regler, men hvor alt var kaos, og alt var tilladt.

Værterne bandede og svovlede, de talte ind over musikken og i munden på hinanden, og i stedet for at lefle for de kendte, svinede de dem til. De gjorde mærkelige ting, såsom at få folk til at cykle gennem Magasin, sætte frimærker på Scientologys hus eller kaste frugt på et mindre hotel i provinsen. Kort sagt: Tæskeholdet gjorde alt det, de andre radioværter i 1996 gerne ville, men ikke måtte. Eller ikke turde. Og selvfølgelig blev det en kæmpesucces.

Pubertært

Siden har de fire hovedkræfter bag programmet, Casper Christensen, Mads Vangsø, Jan Gintberg og Søren Søndergaard ikke været samlet. Derfor var det noget af et scoop, som Mads Steffensen fra Mads og Monopolet havde gjort sig, da han lagde studie til en genforening. (De 2 timer og 55 minutters genhør med Tæskeholdet ligger frit tilgængeligt på P3's hjemmeside og bør aflyttes så snart som muligt!):

Mads Steffensen: "Når I tænker tilbage, hvordan var det så at stå midt i det, I havde skabt, som jo nærmest udviklede sig til et monster?"

Mads Vangsø: "Det var jo på en eller anden måde slående pubertært. Jeg kan huske, jeg dengang tænkte, at selvfølgeligt skulle de folk, som var mødt op foran radiohuset hver fredag have lov til at hærge kvarteret. Det mente vi, at de var i deres gode ret til-" fortæller Mads Vangsøe, men afbrydes midt i sin fortælling af spontan latter fra de tre andre i studiet. Mads Steffensen forklarer lytterne: "Casper sidder og tegner en diller."

Casper Christensen: "Det er sådan et Tourettes-syndrom, jeg har. Hvis nogen siger pubertært, så skal jeg tegne en diller. Nu skal jeg gøre det igen."

Enhver, der hørte Tæskeholdet for ti år siden, genkalder sig straks tonen. Tæskeholdet var med til at udvide begrebet 'radiounderholdning', og selv om meget af det var pubertært og til tider infantilt var det alligevel en øjenåbner. En provokerende nyskabning, der ruskede godt og grundigt op i plejer-mentaliteten og udfordrede den traditionelle måde at tænke radio på.

Der er sket meget med dansk radio siden 1996. Og set med nutidens øjne kan det måske være svært at forstå, hvorfor Tæskeholdet var så ekstraordinært. Men det er netop en af deres største fortjenester. Dengang brød Gintberg, Vangsø, Søndergaard og Christensen med alle skrevne og uskrevne regler for, hvad god radio er og skal være. De var med til at sætte en ny standard. Det bør nogen gøre igen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her