Læsetid: 3 min.

Genmodificeret mad er forældet

Nye teknologiske gennembrud gør, at vi i dag kan fravælge GMO-teknologi med dens risici for miljø og helbred og alligevel udvikle mere højtydende afgrøder. Spørgsmålet er bare om de store biotech-koncerner er rede til at sadle om
25. oktober 2006

I flere år har verdens store biotech-virksomheder - Mosanto, Syngenta, Bayer, Pioneer etc. - bedyret, at genmodificerede fødevareprodukter (GMO) er vor tids helt store videnskabelige og teknologiske landbrugsrevolution og tillige den eneste effektive og økonomiske gennemførlige måde, hvorpå vi vil kunne ernære en voksende befolkning i en 'krympende' verden. NGO'er, deriblandt min egen Foundation on Economic Trends, udpeges gang på gang som skurkene i dette fortsatte drama og ikke sjældent stemplet som vor tids modstykke til de engelske ludditter (maskinstormere, red.) - under anklage for at blokere for et videnskabeligt og teknologisk fremskridt ved vor modstand imod GMO.

Nu har nye teknologiske landvindinger ironisk nok ikke blot gjort genspaltninger og transgene afgrøder forældede, men også til en alvorlig hindring for yderelige videnskabelige fremskridt.

Det nye landbrugsteknologiske vidunder hedder markør-assisteret selektion (MAS) og er en sofistikeret procedure til hurtig optimering af klassiske avlsmetoder. Et stigende antal forskere er overbeviste om, at MAS - der allerede er til rådighed på markedet - i det lange løb helt vil fortrænge GMO-levnedsmidler.

De nyudviklede muligheder for hurtigere at akkumulere informationer om afgrøders genomer gør det muligt for forskerne at identificere, hvilke gener der kobler på hvilke parametre for udbytte og derefter scanne beslægtede afgrøder for tilstedeværelse af de samme gener. I stedet for at bruge molekylære spalteteknikker og transponere gener fra ubeslægtede arter til en GMO-afgrødes genom med henblik på at øge udbytte, modstå sygdomme eller forbedre næringsværdien, bruger forskerne nu Markør-assisteret Selektion til at lokalisere de ønskede egenskaber i andre varianter eller vilde slægtninge til en given afgrøde. Med MAS vil variationsbredden altid forblive inden for de enkelte arter. Derved bliver risikoen for, at natur, miljø eller menneskers helbred påføres skadevirkninger, markant reduceret. Ved at bruge MAS kan forskerne opgradere klassiske avlsteknikker og nedbringe den tid, det tager at udvikle nye og mere højtydende plantevarianter med 50 procent ellere mere ved hurtigere at udpege relevante partnere på celle- og frøniveau.

Mens MAS er en lovende ny landbrugsteknologi med brede anvendelsesmuligheder, står det stadig klart, at de transgene teknologier efterhånden er ved at støde på deres grænser. De fleste transgene afgrøder, der er udplantet i i dag, er kun forbedret genetisk i to begrænsede henseender: modstandsdygtighed over for skadedyr og tålsomhed over for sprøjtemidler, og vi er således langt fra den lovede landbrugsrevolution, som biotech-virksomhederne spåede os i begyndelsen af GM-æraen.

Ganske vist understreger MAS-forskere, at meget forskning endnu forestår i forhold til at forstå samspil og koreografi mellem f.eks. enkelte genetiske markører, komplekse gengrupper og miljømæssige faktorer, der alle bidrager til en plantes udvikling. Det må også pointeres, at brugen af MAS må finde sin plads inden for en bredere agroøkologisk tilgang til landbrugsvidenskab, der integrerer nye afgrøder med hensyn til alle de andre miljømæssige, økonomiske og sociale faktorer, der er bestemmende for at bæredygtigt landbrug.

Her melder sig imidlertid det problem, at den fortsatte indførelse af GMO-afgrøder kan forurene de eksisterende plantevarianter, hvorved den nye MAS-teknologi bliver vanskeligere at bruge. En undersøgelse fra 2004 viste således, at tre af USA's mest dyrkede afgrøder - majs, sojabønner og raps - allerede var "gennemgribende forurenet med dna-sekvenser, der stammede fra genmodificerede varianter". At rense ud i de forurenede genprogrammer vil i frem-tiden kunne blive et lige så stort arbejde som at udrense vira fra softwareprogrammer.

I takt med at MAS-teknologien bliver billigere og mere effektiv i brug, og viden om planters genomer udbygges og udbredes over de næste årtier, vil planteavlere kloden over blive i stand til at udveksle informationer om de mest hensigtsmæssige og bæredygtige metoder og således demokratisere teknologien. Planteavlere taler allerede om såkaldt open source-genomik - visionen er at deles om gener på samme måde som Linux og andre open source-softwareudviklere deles om programkoder. Stadige stridigheder imellem en ny generation af bæredygtige landbrugs-entusiaster, der er vil dele ud af og deles om deres genetiske viden og de store koncerner, der er fast besluttet på at fastholde kontrollen over verdens frøbanker ved patentbeskyttelse, må forventes at blive udkæmpet fremover i ikke mindst udviklingslandene.

Hvis MAS-teknologien bliver del af en større systematisk og holistisk tilgang til bæredygtigt landbrug, kan den vise sig at blive den helt rigtige teknologi, der kommer på det helt rigtige tidspunkt i menneskehedens historie.

Jeremy Rifkin er teknologikommentator for Information, forfatter til bl. a. 'The Biotech Century' og formand for Foundation on Economic Trends.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu