Læsetid: 3 min.

Gensidig gavn

27. marts 2002

BISTANDEN er beskåret, miljøstøtten er beskåret, vindkraften er beskåret, den gamle regerings strategi for bæredygtig udvikling skal revideres. Til gengæld har vores udenrigsminister visioner.
Om fem måneder er der verdenstopmøde om bæredygtig udvikling i Johannesburg. Det er ikke lang tid. Især fordi parterne ikke engang er blevet enige om en dagsorden endnu – for slet ikke at tale om mål og midler og resultater og fælles forpligtelser.
Danmark skal stå i spidsen for EU på mødet. Derfor er det betryggende, at udenrigsminister Per Stig Møller har tro, håb, meninger og mål. I sidste uge lagde han sine visioner ud på nettet. Ministerens mål er en global aftale, en pagt mellem alle verdens lande, som baner vej for evig fred. Hverken mere eller mindre.
Ideen til en ny Global Deal kommer fra Danmark. Den er undfanget og udbredt af Svend Auken, mens han var miljø- og energiminister med høj international profil.
De vigtigste globale miljøproblemer vokser. Den globale økonomiske ulighed vokser. Kritikken af globaliseringens negative konsekvenser tager til. Løfterne om bæredygtig udvikling fra topmødet i Rio for ti år siden er ikke indfriet.

LAD OS koble de to sæt uløste problemer sammen, foreslog Danmark, og indgå en aftale, som både
de rige og de fattige lande har fordel af. De rige lande skulle forpligte sig til at åbne deres markeder for konkurrencedygtige varer fra udviklingslandene, forøge deres bistand og investeringer, lette gældsbyrden, overføre ny teknologi. De skal også forpligte sig til at nedbringe deres overforbrug af ressourcer og den dertil hørende belastning af det globale miljø og klimaet. Udviklingslandene skulle forpligte sig til at tage bedre vare på naturgrundlaget og den bæredygtige udvikling i samfundet – og åbne deres markeder på vilkår som gjorde det muligt at beskytte svage sektorer i en passende overgangsperiode. Ideen slog an blandt EU-landene og i udviklingslande. Værtslandet tog den til sig.
Mange trak på smilebåndet, da Anders Fogh Rasmussen begyndte at tale om en liberal global aftale. De frygtede, at den nye regering ville opgive ideen og sænke profilen. Det gør Per Stig Møller ikke. Han hæver sig op til de store ord – og benytter samtidig anledningen til at markere sig som konservativ over for sin liberalistiske statsminister.

IMMANUEL KANT forudså for 200 år siden, at den voksende verdenshandel ville føre til evig fred, fordi de handlende ville miste interessen i at bekrige hinanden. Samme fredsforestilling havde den franske filosof Montesquieu, skriver Per Stig Møller i sit web-indlæg om Johannesburg-mødet. Men i modsætning til liberalismens teoretiker, Adam Smith, indså Montesquieu, at fattigdommen og uligheden ikke af sig selv bliver ophævet gennem global liberalisering. Nogle mennesker – og lande – vil blot blive oversvømmet af frihandelen og synke ned i gæld og fattigdom. Hans løsen var derfor ’den blide handel’. Der må beskyttende foranstaltninger til, således at de svage også får gavn af liberaliseringen.

DEN BLIDE handel er Per Stig Møllers opskrift på en aftale i Johannesburg. »Målet må være at skabe en verden, der er bæredygtig økonomisk, socialt og miljømæssigt for kommende generationer og dermed også forbedrer de fattiges livsvilkår. Kun derved kan vi virkeliggøre drømmen om ’den blide handel’.«
Det lyder lovende. Spørgsmålet er, nu som før, om man kan lave en aftale, der får de handlende parter til at levere varen. Den blide vare.
Bæredygtig udvikling er et populært, men elastisk begreb. Det har tre ben: Det sociale, det økologiske og det økonomiske. Hidtil har det økonomiske ben været alt andet end blidt, det økologiske har været blødt i knæet, og det sociale har haltet slemt.
Som minister fra en regering, der selv har prioriteret sin bistand ned og beskåret sin indsats for miljøet, både udadtil og indadtil, en regering der vil købe andre landes billigste muligheder i stedet for at sørge for de mindst mulige udslip af klimaforstyrrende CO2 fra danskerne selv, kan Per Stig Møller få svært ved at overbevise verden om sine reelle hensigter.
Mistroen kan fjernes ved bindende tilsagn og eksemplariske handlinger. Det behøver ikke være nogen gavebod. Men vi ser frem til den danske regerings opgør med de ikke just blide nationale egeninteresser. Kraftværkernes og sukkerproducenternes, for bare at nævne et par stykker.

es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu