Læsetid: 4 min.

De genstridige

28. november 1998

I TORSDAGS præsenteredes en aftale om et etårigt stop for markedsføring af gensplejsede frø og kommerciel dyrkning af gensplejsede afgrøder i Danmark. En aftale indgået mellem miljø- og energiminister Svend Auken på den ene side og Dansk Industri, Landbrugsrådet, Dansico og DLF Trifolium på den anden side.
Det er en opsigtsvækkende aftale. Ikke fordi ministeren har fået erhvervslivet til at indstille projekter med nye gensplejsede afgrøder. Sådan er det nemlig ikke. Det opsigtsvækkende er, at de bioteknologiske virksomheder af sig selv og før aftalen blev indgået var nået frem til, at de ikke vil markedsføre noget som helst det kommende år. Og endnu mere opsigtsvækkende, at branchens tre multinationale giganter Monsanto, AgrEvo og Novartis - der tilsammen har et utal af forsøgsprojekter i gang verden over - har meddelt ministeriet, at de såmænd heller ikke har noget nyt, de vil prøve at markedsføre i Danmark i 1999.
Det er opsigtsvækkende, fordi det afspejler den sjældne situation, at industrien af egen drift erkender, at dens projekter er så stærkt i modvind, at man er nødt til at bremse op. For en tid.
Alene i sommer brugte Monsanto ti millioner kroner på en annoncekampagne i britiske medier for at vinde forbrugernes tillid til selskabets gensplejsede sojabønner, majs, raps m.m. Udbyttet af denne massive kampagne er beskrevet i en fortrolig rapport, som Monsanto har fået lavet af opinionskonsulenten Stanley Greenberg, kendt som rådgiver for regeringscheferne Clinton, Blair og Schröder. Rapporten - omtalt på forsiden af dagens avis - er i den grad til internt brug, men nogen lækkede den forleden til Greenpeace, der nu har gjort verdensoffentligheden den tjeneste at lægge den på Internettet. Og hør bare hvad Monsanto-rådgiveren siger om pr-kampagnens virkning: "Den seneste meningsmåling vidner om et fortsat kollaps i befolkningens støtte til bioteknologien og de gensplejsede fødevarer. På et hvilket som helst tidspunkt i dette projekt har vi troet, at nu var lavpunktet nået, og at offentlighedens overvejelser ville stabilisere sig, men vi har tydeligvis ikke nået det punkt endnu. Den nyeste analyse viser et fortsat fald gennem dette år, og det synes at være taget til i den seneste tid." Stanley Greenberg oplyser, at andelen af britiske forbrugere, som finder de gensplejsede fødevarer "uacceptable", er vokset "med raketfart" - fra 33 procent sidste år til 51 procent nu.

SPØRGER MAN i detailhandelen - som Greenberg har gjort - er holdningen ofte stærkt kritisk over for selskaber som Monsanto. Fordi Monsanto med de gensplejsede produkter giver forretningerne store problemer med faldende forbrugertillid. I dagens avis erkender en dansk fødevareproducent, at "adskillige produkter" på det danske marked i dag indeholder gensplejsede ingredienser - f.eks. baseret på soja eller majs - men ikke mærkes som sådan, selv om reglerne foreskriver det. Producenterne tør simpelthen ikke af frygt for forbrugerboykot.
Hvad er grunden til, at nogle af denne verdens største selskaber under brug af enorme summer og de skrappeste kommunikationsrådgivere går helt galt i byen? Hvorfor overgiver offentligheden sig ikke til det efterhånden mangeårige budskab om, at de gensplejsede afgrøder er ufarlige og til gavn for miljøet?
Industriens svar er at give medierne og miljøorganisationerne skylden. Journalisterne er dårligt informerede og lægger konsekvent vægt på farerne og på industriens forsømmelser, anfører Stanley Greenberg. Og grupper som Greenpeace spiller med stor professionalisme på det, den britiske sociolog Frank Furedi forleden i Financial Times kaldte den "anti-innovationskultur", han mener behersker Europa. Anti-virksomheds- og anti-teknologi-overtroen, der - set med Frank Furedis øjne - præger offentligheden i almindelighed og de europæiske politiske eliter i særdeleshed.

HVIS MAN i den gensplejsende industri vil blive ved med at gøre det svært for sig selv, skal man bare holde fast i den analyse af den offentlige meningsdannelse. For så er man sikker på også i fremtiden at gå galt i byen med sine reklamekampagner.
Der findes journalister, der skriver udokumenterede skræmmehistorier om gensplejsning. Og der findes personer, der helst så alle leve vadmelsklædt i vegetariske, økologiske landsbyfællesskaber anno 1898. Men når det kommer til stykket, kan dét ikke forklare den brede skepsis over for den gensplejsende industri, der nu på andet årti råder i den europæiske offentlighed.
Et meget vigtigere element til forklaring af fænomenet er det grundlæggende forhold, at folk ikke oplever selv at vælge den gensplejsede udvikling. Denne udvikling, der som grundelement har en hidtil uset grad af beherskelse og manipulation af det levende, er ikke noget, der præsenteres som et åbent tilbud, der skal tages stilling til. Ikke på samfundsmæssigt plan og nu heller ikke i butikkerne hvor det gensplejsede sojamel fra producentside blandes med det ikke-splejsede. Det er noget, vi skal.
Det ligger i erhvervslivets natur, at en producent gerne vil overtale forbrugerne til at købe dét, han har investeret i. Men det ligger ikke i det demokratiske samfunds natur, at borgerne skal presses til at godtage et bestemt industrielt teknologivalg. Med et så markant teknologispring som gensplejsning må samfundets forvaltere spørge sine borgere åbent, om de gerne vil eller ikke vil gå den vej. Og i bekræftende fald, hvor de gerne ser teknikken anvendt. Til at lave planter, der kan tåle Roundup? Eller kun til planter, der selv kan bekæmpe skadedyr uden brug af insektgift?
Den debat har Svend Auken efterlyst. Men den tænkepause, han nu annoncerer, skal ifølge ordlyden ikke bruges til en sådan åben diskussion om og til hvilke formål, men kun hvordan vi rent teknisk-sikkerhedsmæssigt skal bruge genteknologien. Så længe teknologiens brug på industriens præmisser præsenteres som et fait accompli, lige så længe kan man formode, at den folkelige skepsis forbliver det samme. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu