Læsetid: 8 min.

Gensyn med gelsted

Kirsten Thorup vender i sin nye roman tilbage til barndommens land. Hun håber at skildringen af hverdagslivet i 1930’erne kan vække en genkendelse, som kan give os indsigter om vores eget liv her og nu
9. september 2006

I sin nye roman, Førkrigstid, der udkommer på Gyldendal på fredag, er Kirsten Thorup for første gang siden romanerne Lille Jonna (1977) og fortsættelsen Den lange sommer (1979) om en pigeopvækst i 1940'erne og 50'erne vendt tilbage til sine egne rødder. Denne gang endda navngivet som stationsbyen Gelsted på Vestfyn, hvor forfatteren voksede op. Men hun er vendt tilbage i en anden tid, 1930'erne, før hun selv var født.

Alligevel føler hun, at det er sin egen tid, hun har skrevet om, siger hun. At hun ikke selv var født, har givet hende en frihed, fordi hun så ikke selv 'var der' et eller andet sted, men samtidig opdagede hun, da hun gav sig til at researche, at hun kendte det hele ud og ind.

"Der var ingen forskel! Det er der, hvor min egen tid begynder," erklærer hun og forklarer:

"Jeg tror, en krig standser udviklingen. Hverdagslivet går i dvale på det sted, hvor det befandt sig, og efter krigen begynder man, hvor man slap. Man siger, at en krig moderniserer, fordi den medfører teknologiske spring, men for hverdagslivet gælder det snarere, at det går i stå."

Tiden i øjenhøjde

Kirsten Thorup understreger, at hun bevidst ikke har skrevet en historisk roman.

"Jeg ville gerne skrive, så man har tiden i øjenhøjde, for sådan lever man den jo - uden at kende konsekvenserne. Måske ser man faren et sted, hvor den overhovedet ikke er."

- Hvorfor er det nu, du har valgt at skrive om 1930'erne?

"Jeg ville skrive om et lille samfund, men jeg opfatter også førkrigstiden som en tilstand, der har paralleller til i dag. Dette at man lever uden at kende konsekvenserne af det, der sker, og det man gør. Jeg har ikke villet diskutere politik i bogen, parallellerne skulle opstå ved læsningen."

"Men vi er i krig i dag. Det tror jeg, vi var mange, der ikke havde forudset. Dengang spillede Tyskland og Europa en stadig større rolle, men man levede jo stadig sit daglige liv og vidste ikke, hvad der skulle ske lige om lidt."

"Nogle gange kan jeg spørge mig selv, om jeg virkelig kan blive ved med at leve på den måde, jeg gør. Vi lever jo også, som om ingenting er sket."

"Men samtidig er dagliglivet den kraft, mennesker overlever ved, og det er noget, man helst ikke skal miste. Den tid, jeg skildrer, levede det 'i sin klassiske form', så at sige, men også i dag har vi jo ting, der hver dag skal gøres."

- Det var utænkeligt, at en af byens fruer gik på gaden uden tørklæde på - eller hat. Har du tænkt på parallellen til muslimske kvinder i dag?

"Det er noget, der kom af sig selv, når jeg skulle beskrive miljøet, men det er da en ting, jeg har noteret mig, at jeg skulle huske at få med."

- Mange af dine tidligere kvindelige hovedpersoner som Jonna i 'Lille Jonna', Maria i 'Himmel og helvede' har deres helt egen dagsorden. Men med Dinna har du skabt en totalt tilpasset hovedperson?

"Hvis der skal ske forandringer i den måde, man lever på, skal man have en bevidsthed om, at noget er galt. Det har hun ikke, Dinna vil ikke lave noget om."

Kirsten Thorup eksemplificerer tilstanden med sin egen barndom.

"Efter middagen sad jeg helst inde i stuen og gemte mig bag et blad, når min mor tog ud og vaskede op. Hvis min far fik øje på mig, lød det, 'hvad sidder du dér og glaner for, kan du så komme ud og hjælpe mor!' Men jeg tænkte ikke på, hvorfor det kun var mig og ikke mine brødre. Jeg håbede bare, at han ikke fik øje på mig."

Ingen kernefamilie

"Dinna er fra i en tid, hvor kernefamilien ikke er opstået endnu. Man lever i storfamilien og forholder sig til dem alle, søstre og brødre, onkler og tanter, fætre og kusiner. Man bor helst heller ikke ret langt fra hinanden."

"Der er masser af litteratur, der handler om individet over for samfundet. Men for Dinna står kampen om at leve op til normerne. Hun er tilpasset i det, hun lever i, det er hendes mål for livet. Hun er er fascineret af ægteparret, der har boet i Amerika og af foredrag og dannelse. Men hun er ikke nået frem til tanker om, at verden kunne være anderledes, det er ikke der, hendes splittelse ligger. Hendes livskamp er kampen for familien og forretningen."

"Men hun er splittet, hun er meget konfliktfyldt. Hun er jaloux på deres unge pige Maja, og samtidig føler hun, at hun må tage sig af hende. De unge piger var jo meget udsatte. De havde ingen steder at bo. Hvis de skulle have deres eget hjem, måtte det ske ved, at de blev gift. Det kunne have barske konsekvenser."

"Men Dinna er også fuld af konflikter i alle andre forhold. Hun bryder sig ikke om sin svigerinde, og alligevel går hun dagligt tur med hende, fordi det er hendes brors kone. Alt går hende på, og hun forsøger at nå det hele, samtidig med, at hun bekymrer sig om alt. Hun vil gerne være et godt menneske og kan samtidig ikke beherske sine mistanker. For mig er det på hendes indre konflikter, vægten ligger, hun skal bestandig holde sin verden på plads. Det er en form for vanvid, der let udstrækker sig til at skulle holde hele verden på plads. Det er meget kvindeligt!"

"Hun skal også hele tiden afbalancere det, hun gør, i forhold til normerne. Men det er normer, hun deler med resten af samfundet."

- Som er gennemført patriarkalsk?

"Det var det jo! Hendes mand, Sigurd, er dog i modsætning til Dinna utilpasset, hendes projekt er ikke hans projekt. Derfor må Dinna også kæmpe for sit. Sigurd er lukket intellektuelt, han ville et andet sted hen."

- Han drømte om at emigrere til Amerika?

"Ja, det ligger som en undertekst, at han har villet noget andet, end det liv de lever. Desuden er der jo, som du siger, det patriarkalske mønster, som var mønstret. Dinna får husholdningspenge, og Sigurd skylder hende ikke forklaringer på noget som helst. Heller ikke det, hun opfatter som hans ændrede optræden, efter at Maja er kommet i huset hos dem."

- Hvad kan Dinna sige os i dag?

"Det synes jeg er et svært spørgsmål," siger Kirsten Thorup og tænker sig om. "Hun hænger sammen med tiden. Men genkendelsen kan måske sige os noget. Patriarkatet har jo forskubbet sig i dag, og kvinders rolle er anderledes. Men den kvindelige psyke, den indre splittelse mellem forpligtelse og ønsker, følelsen af at skulle holde hele verden i gang, har måske ikke ændret sig så meget."

"Selv om det er gådefuldt for mig, hvordan det opstår," tilføjer Kirsten Thorup og betragter grundende sin kaffekop.

"Dinna er en kvindetype, der sætter sig selv til side. Men ikke, hvis der er noget hun vil. Hun er både eftergivende og synes, hun skal holde hele verden på plads, hvilket måske er to sider af samme sag, men når det drejer sig om det sidste, er hun også handlekraftig."

"Dinna føler, hun følger en højere lov. Men stadigvæk i dag gør mange kvinder ting, de ikke har lyst til og måske uden noget højere formål."

Den fremmede

Vi taler videre om parallellerne til i dag - der er en fremmed i Gelsted, en ung jødisk landvæsenselev, der skal videre til Palæstina, og som dengang repræsenterede dét fremmede indslag, indvandringen i dag står for.

"Jeg ville gerne have dobbeltheden frem," forklarer Kirsten Thorup. "De betragter den unge jøde som fremmed, men har samtidig den naturlige menneskelige åbenhed og nysgerrighed over for ham. - Den ene, der er! Så længe indvandringen ikke blev opfattet som en trussel, var det måden at forholde sig til fremmede på. Man bliver mindet om elementære menneskelige forudsætninger, om hvordan det er, hvis man et øjeblik tager polariseringerne i dag væk."

- Den unge jøde brækker benet, og vi er i 1939. Man er spændt på, om han når at komme af sted før april 1940. Men det får man ikke at vide. Dinna har regelmæssige hosteanfald, men om hun er syg, får man ikke at vide. Og der er flere betydningsladede 'pistoler, der er hængt op', uden at de bliver affyret?

"Jeg har tidligere arbejdet med ydre dramaer. Her ligger dramaet nedenunder. Jeg ville skildre den tid, hvor individetþ set i forhold til i dag, ikke var opfundet, hverken inden for patriarkatet eller i samfundet. Man lever ikke tingene ud. Individet er underordnet familien, og de få, der ikke underordner sig, er 'sorte får'. Også det synes jeg er interessant at blive mindet om i forhold til dagens indvandrerdebat. At indvandrerne skulle leve i middelalderen er jo grotesk. Det er 60-70 år siden!"

- Det er krigen, der udløser de konflikter, der bliver udløst?

"Det er rigtigt, at det udefra kommende til slut bliver vigtigere end selv Dinnas projekter. Tiden viser sig stærkere end personerne, det lille samfund bryder faktisk sammen."

- For at genopstå i 1950'erne?

"Ja."

- Der er tale om en gift begge steder. Dinna har fået jalousiens grønne gift i blodet - og udefra kommer den større gift, nazismen?

"Dinna holder jalousien nede af konventionelle grunde, men også fordi hun kan handle. Og den større gift kommer ind i samfundet på den konkrete måde, det skete i 30'erne. Også her ser jeg paralleller til i dag i tendenser og tankegange, som kan forgifte klimaet. Man kan således godt sammenligne oplægget til jødeforfølgelserne med behandlingen af muslimer i dag, blot er det langtfra sikkert, at resultaterne bliver de samme. Det er automatikken i holdningen, der ligner."

"Det, man kan parallellisere, er vel, at det overhovedet kan ske. At nogle tankegange begynder at gennemsyre hele samfundet. Og det kommer bag på én og er ikke noget, man kan tage højde for og forebygge. Deri kan det ligne en forgiftning."

nKirsten Thorup:Førkrigstid - roman.

272 s., 269 kr. Gyldendal.

Udkommer den 15. september

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu