Læsetid: 3 min.

Gensyn med Watergate

Bush-regeringen har gjort Nixons magtmisbrug til et aktuelt problem
22. december 2005

Fra de seneste dages nyhedsstrøm, som efterretningstjenesten NSA's formentlig ulovlige aflytningsprojekt har udløst, springer især et citat frem: "Vi genopdager lige nu lærestregerne fra Vietnam og Watergate."

Ordene blev sagt af Elizabeth Rindskopf Parker, som gennem flere år var, hvad man måske kan kalde hus-sagfører for både CIA og NSA.

Lærestregerne fra Vietnam er blevet diskuteret siden Irak-krigens start, men nu skal Watergate altså med i debatten. I begge tilfælde spillede aflytning uden dommerkendelse en central rolle. Fordi Watergate endte med præsidents Nixons afgang i vanære, rejser en historisk parallel udsigt til rigsretssag mod præsident Bush, og denne mulighed lufter nogle af hans modstandere da også nu.

Historiske paralleller er næsten altid både vildledende og oplysende. Hvis man mener, at Watergate kun var en sag, som startede med et ulovligt indbrud i Demokraternes hovedkvarter, og at præsidenten blev fældet, fordi han blokerede opklaring - ja, så er enhver sammenligning meningsløs. Selv hvis forståelsen af Watergate udvides, er det heller ikke oplagt, at vi står med en lignende affære.

Nixons forbrydelser blev indledt med grove overgreb rettet mod militante sorte aktivister og Vietnam-krigens kritikere. Men hvis venstrefløjen havde været eneste offer, er det ikke sandsynligt, at Kongressen havde rejst tiltale mod Nixon for brud på forfatningen. Hans store fejl var, at en politistats metoder blev rettet mod andre magthavere, altså Demokraternes parti. Den aflytning, som Bush har godkendt, rammer formentlig især amerikanere med muslimsk baggrund, og intet tyder på, at Bush har begået forbrydelser mod den del af USA's elite, som er i opposition.

Magtens tredeling truet

Men alligevel er en parallel klar. Den bliver åbenbar, hvis man læser en opsummering af Watergate, som historikeren Henry Steele Commager skrev lige efter Nixons afgang: Præsidenten ville dengang "stille sig selv over loven, ophæve vigtige garantier i forfatningens frihedsrettigheder, nedbryde magtadskillelsen, reducere Kongressen til magtesløshed og lamme retsvæsenet".

Det er selve kernen i Watergate, og det er den, som er relevant i forbindelse med præsident Bush. I ly af reaktionen efter terrorrangrebet i 2001 har han forskubbet balancen i det amerikanske system, så den udøvende magt er blevet styrket markant på bekostning af de lovgivende og dømmende magter. Hans jurister har siden 2001 skrevet adskillige meget opfindsomme analyser, som, kort sagt, slår fast, at præsidenten er de væbnede styrkers øverstkommanderende, og at hans magt derfor er hævet over både nationale og internationale love.

Men det er ikke krigen mod terrorisme, som har skabt denne opfattelse af præsidentembedets magt. Siden nationens fødsel har dens kloge fædre frygtet, at internationalt militært engagement kunne ødelægge demokratiet hjemme. Nixon beviste, at frygten var berettiget, og derfor var 70'erne præget af et opgør rettet mod sikkerhedsapparatet, som blev udsat for strammere kontrol, og dermed blev præsidentembedets muligheder for magtmisbrug stækket.

Førnævnte Elizabeth Rindskopf Parker er et produkt af 70'ernes reformer. I CIA og NSA skulle hun vurdere, hvorvidt tjenesterne arbejdede i overensstemmelse med gældende lov. Formålet var beskyttelse af dem. Hendes kontrol var et værn mod både alt for opfindsomme agenter og ulovlige ordrer fra højeste sted.

For vicepræsident Cheney er 70'ernes reformer en ulykke, og i de seneste dage har han, sammen med justitsministeren og præsidenten, talt for genoprettelse af et stærkt præsidentembede. Det skræmmer de lovgivende og dømmende magter (samt den fjerde statsmagt: pressen), fordi reformerne aldrig har været så effektive, som hensigten var, og fordi de i flere år har set deres egen magt hensygne. I 70'erne spillede daværende senator Gary Hart en ledende rolle, da myndighedernes magtmisbrug blev kulegravet, og tirsdag kunne han konkludere, at "næsten alle reformerne" fra dengang er blevet "omgået, ignoreret eller overtrådt" under krigen mod terrorisme.

Krisen forstærket

Bush-regeringen er gået så langt i sin argumentation, at den reelt har forstærket krisen. Læren fra Watergate er pludselig blevet mere relevant, end afsløringen af NSA's lovbrud i sig selv kunne klare. Mange ser en trussel mod demokratiets grundpiller. Fremtrædende republikanske senatorer kræver nu sammen med demokrater en formel undersøgelse, som skal håndteres af rets- og efterretningsudvalgene i fællesskab.

Og John Conyers, gennem 40 år medlem af Repræsentanter Hus samt medforfatter til anklageskriftet mod Nixon, lægger mere direkte op til en undersøgelse af, hvorvidt Bush kan stilles for en rigsret. I hans oplæg indgår Irak-krigen, godkendel-se af tortur, svindel med informationer fra efterretningstjenesterne og undergravelse af Kongressens beføjelser.

En proces i demokratiets selvforsvar er indledt. USA er på vej ud i endnu et epokegørende opgør.

20051221-213501-pic-99696785.jpg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her