Læsetid: 2 min.

Hvad nu Gerhard?

23. maj 2005

Ydmyget, fyret, smidt på porten. Efter 39 år ved magten mistede de tyske socialdemokrater i går magten i landets største delstat Nordrhein-Westfalen. I stedet for den siddende koalition af SPD og De Grønne pegede vælgerne på det konservative CDU som partiet, der sammen med det liberale FDP skal lede den kriseramte delstat.

Næppe var de første prognoser kendt, før SPD's landsformand Franz Müntefering meddelte, at den socialdemokratisk-grønne forbundsregering i Berlin agter at udskrive valg i utide, formentlig engang efter sommeren.

Trækket kom lige så uventet, som det er logisk.

Gerhard Schröders socialdemokratisk-grønne koalition i Berlin har via stedfortræderne i Nordrhein-Westfalen lidt et eklatant nederlag, som hurtigt kunne have undermineret forbundsregeringen, fordi SPD's venstrefløj ser sin reform-skepsis bekræftet. Dermed kunne den partiinterne opposition mod Schröder hurtigt bringe forbundsregeringen i fare.

Samtidig er forbundsregeringen alvorligt stækket i parlamentets andet kammer, Forbundsrådet, hvor størstedelen af de nye love skal godkendes af delstatsregeringerne. Her kan de borgerlige blokere for næsten alt, hvad Gerhard Schröder måtte finde på. Helt frem til den ordinære valg næste år ville han således være reduceret til en forretningsfører for den borgerlige opposition.

Ved at udskrive valg i utide spiller Gerhard Schröder den sidste trumf, han efterhånden har tilbage. Og han opnår to - måske tre ting:

For det første tager han en god del af opmærksomheden fra den konservative valgsejr. Nyhedsformidlingen kommer ikke så meget til at handle om den store konservative valgsejr i går - den vil være fortyndet med indlæg om det næste store slag.

For det andet er nyvalg Schröders eneste mulighed for at vise sig som en offensiv politiker med blik for landets bedste. Nu skal luften renses, tyskerne skal vælge, hvem de vil regeres af. Det fremrykkede valg giver heller ikke SPD's venstrefløj megen tid til at formere sig. Nu skal den vælge; vil den spilde tiden med en strid om den politiske kurs, eller vil den kaste sig ind i valgkampen sammen med den reformorienterede partiledelse under Schröder og Müntefering.

Erfaringen viser, at Schröder er bedst i modvind. Valgkampen er hans rette element, og han har med udskrivelsen af valget sikret sig et lille forspring i forhold til de konservative (CDU-CSU), fordi - for det tredje - de konservative endnu ikke har valgt en kanslerkandidat.

Og hvem ved; måske er udsigten til en konservativ jordskredssejr for stor en fristelse for f.eks. den bayriske ministerpræsident Edmund Stoiber (CSU). Måske vil han forsøge at fortrænge CDU-formand Angela Merkel, eller vil ministerpræsident Christian Wulff (CDU) fra Niedersachsen føle sig kaldet? I nyhedsmgasinet Der Spiegels målinger er han landets mest populære politiker.

Lykkes at starte en magtkamp i CDU-CSU har Gerhard Schröder klaret den igen - ellers ser hans chancer meget små ud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her