Læsetid: 3 min.

Gerhard giver den gas

Gerhard Schröder behøver ikke frygte alvorlige konsekvenser efter sit skift til et russisk gasselskab
17. december 2005

Da kansler Gerhard Schröder for et par måneder siden blev spurgt, hvad han egentligt, ville lave, når han ikke længere var kansler, kom han med to yderst forskellige svar. Først sagde han "noget med medier", senere "advokat".

Noget med medier!? Det lød meget kryptisk. Mere forståelig syntes hans plan om at åbne et advokatkontor i Berlin, så den plan blev der skrevet meget om.

Få uger senere fandt tyskerne ud af, at "noget med medier" nok lå nærmere fremtidsplanerne. Næppe havde Gerhard Schröder overdraget nøglen til kanslerministeriet til Angela Merkel, før han fik job som rådgiver for den schweiziske Ringier-mediekoncern.

Ringier vil bruge den internationalt kendte Gerhard Schröder som 'døråbner', når koncernen vil tiltvinge sig adgang til nye markeder i Østen og i Østeuropa. Desuden er hans partnerskab med Ringier helt logisk; et tysk bladhus ville han ikke drømme om at hjælpe med noget - ikke efter al den kritik, som hvert eneste fordømte medie i republikken har udsat ham for gennem årene. Hos Ringier har han altid haft god presse.

Men "noget med medier" skal tolkes langt bredere. Schröder er blevet leverandør af forsidestof i et omfang, det sjældent lykkedes ham at nå i sin kanslertid.

Grunden til de mange overskrifter er det nyeste nye job, Schröder kan smykke sig med: Han skal være bestyrelsesformand for det russisk-tyske gasselskab NEGP, der er ved at anlægge en pipe-line fra Rusland til Tyskland.

51 procent af gasselskabets aktier ejes af det russiske Gasprom, resten af den tyske energikoncern Eon og og kemikoncernen BASF. Gasprom kontrolleres af den russiske stat, der igen kontrolleres af præsident Vladimir Putin.

Privat er Putin og Schröder blevet rigtig fine venner. F.eks. dukkede Putin uventet op til Schröders 60 års fødselsdag med et kosak-kor, og han gjorde måske også sin indflydelse gældende, da familien Schröder sidste år fik lov at adoptere lille Victoria i St. Petersborg.

Til gengæld skærmede Schröder sin ven Putin for kritik, når det handlede om Tjetjenien, og kaldte ham "en vaskeægte demokrat".

Fra alle sider kritiseres Schröder nu for sit erhvervsvalg, og det er ikke kun hans forventede årsløn på en million euro, der vækker anstød. Omstændighederne virker også dubiøse.

Aftalen om at bygge gas-pipelinen blev indgået i foråret, underskriften fulgte den 8. september - bare 10 dage før valget, som Schröder allerede på det tidspunkt stod til at tabe.

Havde Schröder allerede ved kontraktunderskrivelsen fået lovning på et job i selskabet? Havde udskrivelsen af valget en anden baggrund end den politiske handlingsfrihed, han anførte? Tabte han ligefrem med vilje?

Alle tyskere, der savner tillid til deres medmenneskers ædle motiver, svarede i denne uge "det skulle sandelig ikke undre mig" til alle spørgsmålene.

Alvorlige konsekvenser behøver Gerhard Schröder ikke at frygte af den grund, for politikeres skift til det private erhvervsliv har stolte traditioner i Tyskland.

Helmut Kohl (CDU) f.eks. ville også gerne være noget ved medierne og blev rådgiver for den daværende mediebaron Leo Kirch. Den tidligere kansler, der generelt hadede medierne, fik hvert år frem til Kirchs krak omregnet 2,5 millioner kr. for at fortælle om det, han ikke vidste meget om.

Eller hvad med EU-kommissæren med ansvar for telekommunikation, den tidl. økonomiminister Martin Bangemann (FDP), der lod sig friste af den spanske telekoncernen Telefonica for godt ni millioner kr.?

Eks-politikere må være de bedste rådgivere, en privat virksomhed kan forestille sig. Med sig bringer de ikke bare vigtige kontakter til lovgiverne og et detaljeret kendskab til beslutningsgangene, men også inside-viden om fremtidige tiltag.

Og for politikerne er karrieremuligheden i det private erhvervsliv alt for vigtig og givtig til, at de uden videre vil afskære sig fra den med forbud eller rigide karenstider.

Vicekansler Franz Müntefering (SPD) forsvarer Schröder med, at han vil blive Tysklands repræsentant i gasselskabet NEGP. Og den forklaring køber alle - helt blinde for, at en bestyrelsesformand i første omgang er forpligtet af sit selskab.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her