Læsetid: 3 min.

Gert Petersen er en socialistisk drømmer

14. november 2006

Den tidligere SF-formand og leninist Gert Petersen beskylder mig i Information den 6. november for løgn i min kronik om Ungarn . Men han kan kun selv betegnes som en drømmer, når han snakker om Dialogs "stærkt Sovjet-kritiske analyser," for der findes kun uendeligt lidt i dette blads spalter, der kan betegnes sådan, heller ikke i dem, der er skrevet af ham selv. Hvis de skal kaldes kritiske, så svarer det til, at Anders Fogh nu kaldes en oprører mod USA og krigen i Irak.

Der er selvfølgelig masser af skriverier om "fejl," "misgreb" og "forbrydelser" begået under Stalin i Dialog. Det havde den nye ledelse i Kreml jo givet grønt lys for. Fra 1956 og frem bliver 'resultaterne' fra den 20. partikongres til gengæld fremhævet igen og igen.

György Lukasz, som Gert Petersen også fremhæver som meget kritisk, er ligeledes en benhård leninist, som naturligvis også taler om "Stalins store fejl," helt på linie med Khrusjtjov, hvis teorier om fredelig sameksistens Lukasz knytter sammen med: "Vor faste overbevisning om socialismens endelige sejr." (Dialog nr. 1. februar 1957).

Og hvorfor vælger Gert Petersen i øvrigt at bringe en tale i december 1956 af Jugoslaviens præsident Tito, hvor denne, efter en midlertidig forsoning med Kreml, forsvarer invasionen af Ungarn: "Nu må vi (...) sige, kammerater, at hvis interventionen er vejen til at redde socialismen i Ungarn, så må vi - på trods af at vi er imod indblanding - anse den for nødvendig." Det siger da i den grad noget om Dialogs positive holdning til Sovjet!

Så sent som i Dialog nr. 4, 1961, hvor Gert Petersen nu er en ledende SF'er, finder vi en 20 sider lang artikel, "Sovjetunionen og Socialismen," der er en stor marxistisk-leninistisk forsvarstale for udviklingen i Sovjetunionen:

"Alt i alt kan man opfatte udviklingen i Sovjet siden 1917 som én fortsat omvæltning i retning af socialisme ... På godt og ondt er og bliver Sovjetunionen et barn af den internationale arbejderbevægelse, og alene har det, der sker i Sovjetunionen, uhyre interesse for venstrefløjen. Samtidig er også det økonomisk-materielle fremskridt i Sovjetunionen blevet en klar trussel mod højrefløjen - og opfattes også sådan af den."

Vil det altså sige, at Gert Petersen mener, at Sovjet i 1961 er blevet førende på velfærdsområdet? I mine øjne kunne artiklen såmænd være skrevet af DKP's Ib Nørlund, hvis man ser bort fra lidt kritik af den kulturelle og åndelige 'ufrihed' under Khrusjtjov.

Langsom erkendelse

I Dialog bliver Den socialistiske Lejr hele tiden betegnet som hørende til verdens "progressive kræfter," hvilket Gert Petersen og SF fortsatte med at gøre langt ind i 1980'erne. Bare tænk på SF's holdning til fodnoterne mod NATO.

Og så er det man fristes til at spørge: Hvad var det var for en socialisme, der var så fantastisk, at den til og med i udbryderpartiet SF's første program skulle hyldes med disse ord: "...(socialismen) har skabt stigende levefod og kulturel fremgang for hundreder millioner tidligere undertrykte og elendigt stillede mennesker."?

Gert Petersen forsvarer sig med, at erkendelse tager sin tid. Men socialismen var både i 1919, 1956, 1959, 1961 og 1985 - overalt hvor den var blevet indført - til overmål omsat i et helvede af slavelejre, masseudryddelse og fattigdom i hænderne på skruppelløse magtpolitikere. Ikke mindst i Gert Petersens forbillede: Sovjetstatens grundlægger, Lenins. En afgørende fordømmelse af ham, og alt hvad der fulgte i hans fodspor, mangler vi stadig fra Gert Petersen og SF.

Erkendelse tager åbenbart meget lang tid. Debatten om det socialistiske Utopia og "fejlene" fra 1919, som Gert Petersen siger, at han gerne vil vende tilbage til, kunne jo begynde med, at han og SF tog deres vurdering af Lenin og verdens såkaldte progressive kræfter op til overvejelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her