Læsetid: 6 min.

Et gevaldigt selvmål

Halvdelen af amerikanske nobelpristagere fra de seneste syv år er født uden for USA. Halvdelen af ph.d.'erne er immigranter. Hos os anses udlændinge for besværlige og dyre i drift, skønt vores fremtid afhænger af dem. Derfor: UnderskudsDanmark bør snarest afløses af et overskudsDanmark
27. februar 2007

Danmark har en af verdens mest lykkelige befolkninger og bedste økonomier. Vi burde ose af overskud. Af selvtillid, fordomsfrihed og gå-på-mod. I stedet er det, som om det økonomiske overskud modsvares af et besynderligt mentalt og politisk underskud. Hos os handler den herskende politiske dagsorden om, hvordan vi beskytter os mod omverdenen. Og hvordan vi helst skal satse på det, som resten af verden også gør.

Men vi skal stole på os selv. Vi skal i tillid til vores egne evner og styrker åbne os for omverden - ikke bevidstløst, men klogt. Vi skal udvikle os til et oplagt valg for denne verdens dygtige og entreprenante mennesker - uanset hvilket verdenshjørne, de kommer fra. Vi skal dyrke vores egne nicher.

"Vi skal overleve på danskheden," har idehistoriker Jens Erik Kristensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet sagt. Netop. Den afgørende konkurrenceparameter vil fremover være, at man som nation har en vare eller viden, der er svær at efterligne. Det har vi - hvis vi bare tør satse.

Underskudsdanmark skal afløses af et overskudsdanmark. Men hvad skal der til? Det indleder vi nu en national dialog om på det nye site overskudsdanmark.dk. Vi har endnu ikke facit, men vores tese er, at et Danmark i overskud kræver, at vi grundlæggende ændrer markant adfærd på i hvert fald tre overordnede felter: Vi skal åbne os mere for omverdenen, gøre os mere tiltrækkende for vores gæster og findyrke de nicher, hvor vores kultur, viden og evner gør os til noget særligt.

I dag ses åbenhed først og fremmest som en trussel. Vi burde se det som et aktiv. USA er et af verdens bedste eksempler på, hvad åbenhed kan kaste af sig. Halvdelen af alle amerikanske nobelpristagere over de seneste syv år er født uden for USA. Halvdelen af alle USA's ph.d.'ere er immigranter. Ikke desto mindre har Danmark gjort næsten en dyd ud af at holde udlændinge et skridt fra livet - også dem, der kunnet have bidraget positivt til vores land.

Mangler arbejdskraft

Det er vores mindset, den er gal med. Udlændinge er hos os besværlige, dyre i drift, ja ligefrem en trussel mod vores egenart. Men vores fremtid står og falder med vores evne til at tiltrække udlændinge. Vi mangler allerede i dag dyrebar arbejdskraft - og det ser kun ud til at blive værre. Industrien skønner, at det vil koste danske virksomheder knap 30 milliarder kroner i tabte ordrer frem mod 2008, hvis manglen på arbejdskraft ikke løses.

Alligevel tør regeringen kun en sølle klon af en greencard-ordning. Det politiske flertal står benhårdt på øst-aftalen. Det emmer vel ikke af overskud?

Visumreglerne dømmer på forhånd 3,5 mia. af klodens beboere ude. Kinesere, indere, russere og mange flere er ikke uden videre velkomne i Danmark, medmindre de har et nært familiemedlem her. Disse lande har utallige dygtige forretnings- og videnskabsfolk, som Danmark kunne have stor gavn af. I dag er vores bedste tilbud til disse mennesker en hård kamp for at opnå visum til landet. Er det ikke et gevaldigt selvmål?

Unge, der vil hertil for at læse, skal regne med en tur gennem vridemaskinen. Småbidske udlændingemyndigheder og alenlang sagsbehandlingstid. Mand eller kone skal de ikke uden videre regne med at kunne få med. Er det en måde at invitere gæster på? Burde vi ikke rulle den røde løber ud for de dygtige udenlandske unge og forskere, så de vælger netop Danmark - og lære vores udlændingemyndigheder at servicere, frem for at genere?

Sproget og skatten

Danmark skal ikke bare være åbent, men attraktivt at komme til. Her kan de let lade sig skræmme af tre ting: Vejret, sproget og skattetrykket. De to sidste kan vi gøre noget ved.

Danmark skal gøre sprog til sin store styrke - og specielt engelsk, der i dag er et universalsprog, der snart er gangbart overalt, hvad enten man er turist, forsker eller fra erhvervslivet. Hvorfor ikke gøre engelsk til vores officielle andet sprog - næst efter dansk? Bruge engelsk systematisk i vores offentlige kommunikation. Tilbyde engelsk overalt, hvor det kan gøre livet lettere for udlændinge i Danmark. På kommunernes hjemmesider. I museernes og andre kulturinstitutioners information. På gadeskiltene.

Danskerne skal mestre engelsk langt bedre. Vi er ikke så gode, som mange måske tror. Det har en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut påvist. Vi skal satse anderledes hårdt og gøre sprog - og navnlig engelsk - til danskernes store styrke og varemærke. Der skal undervises mere og bedre i specielt engelsk i skolen, på gymnasiet og handelshøjskolerne. På universiteterne skal engelsk bruges langt mere som arbejdssprog i undervisningen. Det kan man gøre uden at skylle det danske sprog ud med badevandet. Det er ikke enten-eller.

Ud over sproget skræmmer skattetrykket mange. "Udlændinge elsker vores land - og hader skatten", lød overskriften for nylig i forbindelse med en rapport om godt 400 udenlandske spe-cialisters syn på deres ophold i Danmark. De er oprørte over en marginalskat på 60 procent. En skattereform, der baner vejen for en lavere skat på indkomst, kan løse op for dette problem. Men det kræver den fornødne politiske vilje.

I mellemtiden er gode råd dyre. Her kan den såkaldte forskerordning komme i spil. I dag kan forskere og andre højt betalte medarbejdere få tre års ophold i Danmark og kun betale 25 procent i skat. Ordningen har været en succes, men mange peger på, at tre år er for kort tid. Derfor må vi sætte ordningen til debat. Skal den forlænges, så vi kan holde længere på gode folk - som en nødløsning i mangel af en skattereform?

Gode problemløsere

Tredje og sidste indsatsområde er viden. Her synes regeringens strategi at være: Gør som de andre og sats pånano-, bio- og IT-teknologi. Selvfølgelig skal Danmark også gøre sig gældende på den højteknologiske front. Men det står alt for alene.

For hvad er det, som danskere er kendt for at kunne, hvad enten man taler med indere i Bangalore, kinesere i Shanghai og gode folk i Singapore? Vi er afsindigt dygtige til ting, der foregår mellem mennesker. Vores ingeniører er for eksempel særligt dygtige til problemløsning. Det gør dem eftertragtede på arbejdsmarkedet - også selv om de måske ikke altid teoretisk kan måle sig med de velprogrammerede 'regnemaskiner', som andre uddanner. Men når en virksomhed i en jobannonce for ingeniører efterlyser 'evne til at udnytte andres viden til optimal problemløsning', er det ikke tilfældigt.

Danmark har en lang tradition for social innovation - helt tilbage fra andelsbevægelsen. Det er oplagt som et særligt dansk styrkeområde. Hvorfor ikke gøre os til om-drejningspunktet for sociologi, antropologi, psykologi, humaniora, design og proces? De er hver på sin måde forudsætninger for at omsætte viden til vækst. De andre satser ikke på det - hverken i Kina, Indien eller Shanghai.

En lille nøgle

Danmark skal derfor langt mere offensivt investere i den sociale og brugerdrevne innovation. Hvorfor ikke etablere en Human Innovation Fond, en slags pendant for den sociale og brugerdrevne innovation til Højteknologifonden? En satsning af denne størrelse kunne være det, der gjorde danske universiteter i stand til at tiltrække verdens førende eksperter på dette område, præcis som for eksempel Singapore har gjort det på områder som nano, biotek og IT.

Vi skal turde være os selv - og markedsføre os på det. Som livsstilsmagasinet Wallpaper skrev for nogle år siden: "There are many reasons for the outsider to become smitten with the tiny kingdom of Denmark". Men vores land er usynligt for de fleste. Det kunne analysefirmaet ReD Associates sidste år konkludere i en rapport om Danmarks brand. Opgaven er at gøre Danmark mere kendt - ikke så meget for H. C. Andersen, den lille havfrue og livgarden, men for vores særlige danske styrker: Det frisindede, eksperimenterende, socialt afbalancerede og meget moderne lille land, vi på mange måder er. Ikke uden grund er det København, der næste gang huser de homoseksuelles OL. Lyder det skørt? Jo, det kan være. Men måske rummer det en lille nøgle til fortællingen om os. Overskudsdanmark.dk er vores forsøg på at finde svaret.

Morten og Charlotte Fischer er begge medlemmer af Folketinget for de radikale

Kronikken i morgen:

Galschiøt og Hornsleth

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu