Læsetid: 3 min.

Ghetto-plan i København afhænger af regeringens støtte

I Københavns Kommune har man meldt ud med et forslag til at bekæmpe den tiltagende ghetto-dannelse. Spørgsmålet er, om regeringen vil være med til at nytænke på området. Hvis ikke, så giver hverken politikere eller eksperter forslaget mange chancer
29. maj 2006

København vil ghettoerne til livs og har et projekt, der stråler af gode intentioner. Men man skal ikke forvente en mirakelkur. For problemet er, at kommunen reelt ikke har tilstrækkeligt med muligheder for at placere de hårdest belastede familier. Det forklarer integrationsborgmester i København, Jacob Hougaard:

"Sagen er, at vi har 55.000 almennyttige boliger. Her indenfor er andelen af socialt svage steget konstant de seneste år. Det er vores problem. Så der sker ikke noget afgørende, hvis ikke vi kan udvide boligmassen, og det er der ikke politisk flertal for."

Jacob Hausgaard forklarer, at man har inddelt de almennyttige boliger i risiko- og højrisiko-områder. I første omgang gælder det om at fordele den mest belastede del af beboermassen. Men det er kun overfladebehandling.

"Det er ikke særligt interessant blot at flytte rundt på problemerne. Derfor er der selvfølgelig ikke meget perspektiv i at bekæmpe ghettoer, hvis ikke vi får åbnet for nogle nye muligheder. Man må tænke geografisk bredere, hvis vi virkelig skal løfte opgaven med at få mere blandede beboersammensætninger."

Ifølge Jacob Hougaard drejer det sig derfor om at give den kommunale anvisning rådighed over dele af det private marked, samt at kunne anvise boliger over kommunegrænserne. Begge dele har regeringen tidligere afvist.

Regeringen skal med

Professor ved samfundsvidenskab på RUC John Andersen peger ligeledes på, at bekæmpelse af ghettoer er et problem, der skal løftes bredt. Derfor er det helt afgørende, at regeringen er indstillet på at være med.

"Det kræver, at regeringen spiller med. Det er ikke bæredygtigt i længden, hvis alle sociale problemer skal løses i den almennyttige sektor, der jo samtidig holdes i et jerngreb med hensyn til finansiering og statslig lovgivning. Den almene sektor har ikke som ejersektoren høstet fordelene af rentefaldet, men har tværtimod måttet aflevere mange midler fra den kollektive opsparing i landsbyggefonden," siger John Andersen.

Direktør i Boligselskabernes Landsforening, Gert Nielsen, mener, at regeringens stort set har gjort alt, hvad de kunne for at øge ghettoiseringen:

"Det er jo gået gevaldig meget den forkerte vej over de seneste år, hvor man ikke er kommet tættere på at løse nogen problemer. Det her område lider under, at man fra politisk side ikke vil erkende, at man i dag står med et segmenteret samfund, hvor det efterhånden kniber gevaldigt med sammenhængskraften. Ejerne forgyldes, mens lejerne må betale. Det drejer sig altså om fordelingspolitik i et samfund, der er ved at knække over i to."

Almen sektor nytænkes

Jacob Hougaard er enig i, at man fra alle sider må erkende, at man står med et problem, der ikke kan tages alvorligt nok.

Derfor er det ikke nok blot at tænke i traditionelle baner. Der skal nye initiativer på bordet:

"Vi skal naturligvis bruge de redskaber, vi som kommune har. Blandt andet ved at anvende vores anvisningsret til at fordele folk mere hensigtsmæssigt. Men vi må også tænke i helt nye baner. Eksempelvis i muligheden for at kommunen igen begynder at opkøbe boliger. Hvorfor skal den almene sektor ikke også være villaer i Brønshøj?"

Venstre positiv

Integrationsordfører for Venstre Irene Simonsen vil ikke kommentere i detaljer på udspillet fra Københavns Kommune. Men hun siger, at hun er meget positiv overfor, at man nu gør noget på området.

"Jeg synes, at det er glædeligt, at der endelig sker noget. Det har ligget stille alt for længe, så det her er et skridt på vejen. Jeg kan dog ikke love noget konkret i forhold til de udmeldinger, som Københavns Kommune er kommet med. Men jeg vil arbejde for, at vi får løst problemerne sammen."

Boligordfører for SF, Morten Homann, siger, at han kun er blevet klog af skade:

"Jeg vil gerne være optimist på Folketingets vegne, men vi har allerede stillet alle de her spørgsmål - og der er altså ikke særlig stor velvilje fra regeringens side."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu