Læsetid: 4 min.

Gift under Grindsted kan standses

Men det koster dyrt efter årtiers forsømmelser, hvor man ikke engang er nået så langt som til at lave et effektivt overvågningsprogram
7. september 2005

Det store, rene magasin af grundvand under Midtjylland er truet af gift fra Grindsted. Og nogen må have serveret sandheden for miljøminister Connie Hedegaard i meget små portioner, hvis ikke hun har vidst, at der er en kæmpe regning på vej for at standse de sivende giftstoffer fra det gamle Grindstedværk.

I marts i år lovede Connie Hedegaard, at staten vil være med til at betale for oprydningen efter Grindstedværkets gamle depot i Kærgård Klitplantage ved Henne Strand. Oprydningen vil koste et trecifret millionbeløb. Connie Hedegaard sagde, hun forventede, det var den sidste store regning for oprydning efter fortidens synder.

Den nye og måske endnu større sag om gift, der siver under selve Grindsted by, blev bragt op i Tv-avisen mandag. Connie Hedegaard ville i går vente med at udtale sig om den, til hun har besvaret en række spørgsmål fra Folketingets politikere.

Vidst det længe

"Egentlig er det ikke noget nyt, der er kommet frem," siger professor Finn Bro Rasmussen, der har arbejdet med forureningen fra Grindstedværket siden 1960'erne.

"Den rapport, der er kommet nu, handler faktisk ikke om at afværge forureningen. Den er blot en delrapport i midterfasen af et meget langtrukkent projekt, der begyndte i 1988 og går ud på at kortlægge forholdene så man kan lave en overvågningsplan," påpeger han. "Rapporten bekræfter, at det går sådan som man regnede med: Giftstofferne siver over en to-tre kilometer bred front."

Seks ton antibiotika og opløsningsmidler siver til Grindsted Å hvert år. Der er et sted mellem 50 og 80 giftstoffer, heriblandt nogle af de virkeligt farlige som giver kræft og skader på arveanlæg og forplantningsevne. Hvis stofferne får lov at sive gennem lerlaget under byen, vil det forurene hele det dybe grundvandsmagasin, der strækker sig langt ind under Midtjylland.

En del af de giftige stoffer har evnen til at sive gennem lerlag uden at bindes til lerpartiklerne. Den viden er ikke ny. Man har vidst i det mindste siden 1980'erne, påpeger Finn Bro Rasmussen. Mange steder i landet har man etableret afværgeboringer i stor stil af samme grund.

Grindsteds vandforsyning har forlængst taget konsekvensen af giftstofferne, der siver fra fabriksgrunden, lossepladsen og banegraven. Vandet fra de lokale boringer er ildelugtende og misfarvet. Byens 17.000 indbyggere får i dag deres drikkevand fra nye vandboringer, anbragt længere mod øst, på den anden side af vandskellet.

Kraftige pumper

Der tales nu om muligheden for nye bakteriologiske løsninger. Den kendte løsning består i at etablere et antal boringer og pumpe vand op så kraftigt, at det nedsivende vand hverken løber til åen eller ned i lerlaget, men til pumperne. Det vand, man får op, kan så renses og ledes rent ud i miljøet.

Miljøgruppen Noah skrev om udledningerne fra Grindstedværket og den ubeskyttede deponering af giftrester på lossepladsen allerede i 1974.

"I mange årtier har man vidst, at giften sivede, og at afværgepumpninger kunne standse sivningen. Det eneste nye er, at det går hurtigere, end man regnede med. Det er skandaløst," siger Kim Ejlertsen, Noah.

Formanden for Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Grindsted, Jeremy Watts siger, at befolkningen ikke er uvant med risikoen.

"Det er en del af folks liv her. Vi har altid vidst, at vi lever i et område, som økonomisk nyder godt af Grindstedværket, nu Danisco Ingredients, men er udsat for forurening. Jeg tror ikke, vores lokale myndigheder og miljøchefen forsøger at skjule noget. Vi har regnet med, at det nok skulle gå."

Amternes netavis Mandat skrev i går, at oprydningen i Grindsted kommer til at koste op mod 200 millioner kroner. Det er en regning, som hverken Ribe Amt eller den kommende region har penge til at betale, siger formanden for Ribe Amts miljøudvalg, Thyge Nielsen til bladet.

"Det må være en opgave for staten," siger han.

SF's miljøordfører, Steen Gade, der selv er forhenværende direktør i Miljøstyrelsen, mener egentlig, at amterne bør bære byrden, når de selv har krævet at få miljøansvaret. Men han forstår godt, at de ikke vil, især efter at Connie Hedegaard selv har lovet, at staten vil være med til at betale for oprydningen i Kærgaard Klitplantage.

Ifølge Amtsrådsforeningens blad er der 97 giftgrunde som skal ryddes op ifølge EU's regler for at beskytte dansk grundvand - og det koster mindst 10 millioner kroner pr. stk. ifølge et notat fra Miljøstyrelsen. Oppositionens miljøpolitikere undrer sig højlydt over, at de ikke har fået det at vide, og Steen Gade spurgte i debatten om finansloven i går, hvor pengene skal komme fra.

"Alene de 97 mindre giftgrunde koster jo hele den milliard, Connie Hedegaard lover, at hun har ekstra de næste fire år. Så er der ingen penge til natur og yderligere initiativer," siger Steen Gade.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu