Læsetid: 3 min.

Giften, retten & magten

2. maj 1997

EN KAMPAGNEAVIS mod Cheminova. Sådan kunne en kritisk læser opfatte gårsdagens udgave af dette blad. På forsiden bragte vi firespaltet afsløringen af, at den danske virksomhed - i strid med egne forsikringer - sælger i Danmark ikke godkendte giftmidler til lande, hvor de via ukyndighed og manglende regler for arbejdsmiljø lemlæster eller dræber mennesker. Det beskrev vi nærmere på på en hel temaside inde i bladet.
På forsiden havde vi også en ottespaltet bundannonce for den private u-landsorganisation Ibis, der forhåndsomtalte DR-dokumentar-udsendelsen i aftes om samme emne, og som markedsførte Ibis' netop udkomne tema-hæfte om emnet. Til overflod rummede vor opinionsside et tospaltet indlæg om sagen fra Ibis' kommunikationschef.
Er det over-kill, den mediekanonade, som tv-programmet trækker med sig, eller er det, hvad der nødvendigvis skal til for at bringe en skammelighed til ophør?
Vor journalistiske dækning og dens opsætning står vi ved med faglig stolthed. Sagen fortjener det, og vi følger op med bram og brask i dagens avis. At det i går faldt sammen med den iøjenfaldende annonce, bemærkede vi, men var upåvirket deraf. Det er så visseligen ikke annoncer, der redigerer dette blad. Opinionsindlægget vurderede vi som relevant og aktuelt - men der er grund til at være opmærksom på, hvor snildt Ibis knytter sig selv og sin kampagne til mediedækningen. De gode sagers forkæmpere har annammet samme professionelle sans for timing, som kommercielle interesser altid har udvist. Det afhjælper en skævhed i mediebilledet, men skærper kravet til det kritiske blik - også fra nærværende medie.

VENDES DET kritisk-analytiske blik mod Cheminova, er det ikke en god sag, virksomheden har ført sig selv ud i.
Virksomheden producerer årligt 5.000 tons methyl-parathion og parathion. Stofferne dræber insekter ved at lamme deres nervesystem. Virkningen er den samme på mennesker. Der skal blot en smule større doser til. De to stoffer er ikke godkendt til anvendelse i Danmark. I en række lande gælder udtrykkeligt forbud. Men der er verdensdele, hvor værnet er svagt eller ikke findes. Og med snylterens instinktive træfsikkerhed retter kemikaliekoncerner deres markedsføring mod dem.
Ulovligt er det ikke. Miljøforkæmpere har på stribevis af internationale konferencer stridt for en regel om, at et giftstof, der er forbudt i hjemlandet, heller ikke må eksporteres. Forslaget er kvalt af den internationale kemikalielobby, der ikke alene har dræbende, men også politisk kraft til fælles med våbenindustrien. Den sølle regel, 'det internationale samfund' har kunnet gennemføre, er kravet om forudgående oplyst indforståelse (Prior Informed Consent). For stoffer, som er optaget på en liste (som parathion er på vej ind på) betyder det, at modtagerlandet på forhånd skal oplyses om importen og acceptere den. Uden for EU er ordningen frivillig. Og man tager let på det i Guatemala, hvor Cheminovas gifte dominerer markedet. Lemfældigheden udstrækker sig også til håndteringen. Det dør 10 mennesker af om året - bare i det land.
Det er en skændsel, at deres dødsårsag produceres i Danmark. Vi giver ikke en døjt for bedyringer om, at Cheminovas ledelse "ikke har haft en anelse om, at sprøjtemidlerne blev anvendt på den måde." Ej heller for kræmmerargumenter om, at et stop for den danske forgiftningseksport bare vil afstå markedet til andre.

POLITISK HANDLER sagen om, at Danmark gør sig til foregangsland: Forbyder eksport af stoffer, der ikke må anvendes herhjemme, og sætter sig i spidsen for effektiv international regulering. Basel-konventionen om forbud mod eksport af giftigt affald viser, at det kan lade sig gøre.
Men politik er der også på en anden led. Cheminovas ejere er faktisk os allesammen, omend med bureaukratiske mellemled indskudt. Det gør skændslen til en egentlig skandale. Ejerkredsen er - lad os gentage, så dens vanry spredes: Aarhus Universitets Forskningsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Studenter og universitetsansatte! Lægger I ryg til det her? Og pensionsfonde! Ja, hvem dér skal man egentlig appellere til? Skandalen kaster nyt greelt skær over selvbestaltethed, snæversyn og umoral i forvaltningen af det, der burde være en almén, anstændig og ansvarsbevidst opgave.
Vi kommer ingen vegne mod den vision af et bedre Danmark, som regeringen så gerne vil gøre til sin, før de radikale tvinger Socialdemokratiet til at tage selvopgøret med pensionspamperne.
Giften i Mellemamerika skal standses øjeblikkeligt. Men det er kun første skridt i et større opgør.

dr (David Rehling)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu