Læsetid: 2 min.

Giv mig et brækmiddel

Bent Hansen er en levebrødspolitiker, der gerne vil fremstå som de syges beskytter. Men han gør intet ved skandalerne i sundhedssektoren
9. november 2006

Det sker, at den kroniske politikerlede vokser til kvalmende væmmelse. Det sker for eksempel for denne klummeskriver, hver gang formanden for amternes sundhedsudvalg og den kommende formand for de fem regioner, amtsborgmester Bent Hansen (S), udtaler sig til medierne, hvilket han gør næsten hver dag året rundt og har gjort lige siden han blev den hovedansvarlige for driften af landets sygehuse for en halv snes år siden.

På hans hjemmeside kan man læse, at han har været undervisningsassistent på Aarhus Universitet i 1977.

Der toppede hans karriere som sandhedssøger. Siden har han fyldt os med bullshit og idelige forsikringer om, at han nok skulle tage affære, når noget var galt på sygehusene. Men intet er sket. Det er de samme skandaler år ud og år ind om lægers bijob, fejlbehandlede patienter, møgbeskidte hospitaler, uduelige elektroniske patientjournaler, og senest en vagtlægeordning, der belønner den vagtlæge, som giver den syge en sludder for en sladder i telefonen i stedet for et sygebesøg.

Glemmer han er bøddel

Han er en vaskeægte populist, som kan finde på at spille dødssyge hjertepatienter ud mod dem, der tager imod et voksenundervisningstilbud i håb om derigennem at dygtiggøre sig til en plads på arbejdsmarkedet.

Amternes sandsynlige tab på 362 mio. kr. på grund af den manglende koordinering af de elektroniske patientjournaler, lader ham kold. Det er jo ingenting, siger han, mod A.P. Møllers tab på tre mia. på deres it-system.

Han kan se noget så fortørnet ud, når han konfronteres med dagens sygehusskandaler. Forundringen og forfærdelsen står prentet i hans ansigt, og man får som borger næsten ondt af levebrødspolitikeren, der hele tiden er i skudlinjen og hver gang svarer, at "Det kan vi ikke leve med".

Bent Hansen stiller sig altid på ofrets side, så man glemmer helt, at det er ham selv, som er bøddelen.

I 2003 ville han stoppe hospitalslægernes bijobberi med en konkurrenceklausul, som man kender den fra det private arbejdsmarked.

Der er selvfølgelig intet sket, og nu arbejder endnu flere læger hos konkurrenten i fritiden. Men nu undrer Bent Hansen sig over, at "lægerne har behov for ekstra indtjening".

Engang ville han have utilsigtede hændelser ud af erstatningsordningen. Udgifterne til fejlbehandlede bare stiger og stiger. Der er intet sket. For mindre en en uge siden advarede han medicinalindustrien: "Vi vil gøre alt for at holde udgifterne til medicin nede".

Engang garanterede han, at de 14 amters egne elektroniske patientjournaler nok skulle komme til at tale sammen. Det skete ikke. I dag har sundhedsministeren taget sagen ud af hans hænder.

Vagtlægordningen, som belønner lægerne for at vende det døve øre til de syges smerteskrig, er bare et eksempel på den incitamentstyring, der er så god for systemet og så synd for patienterne.

For Helle Thorning-Schmidt er vagtlægeordningen endnu et eksempel på, at "velfærden lider under VK-regeringen". Men ordningen eksisterede også før VK-regeringen. Hun er også lige til at brække sig over.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu