Læsetid: 3 min.

Giv mig fem!

Med print-on-demand kan man udsende en bog i helt små oplag. Men bliver det opdaget?
29. april 2005

Forrige litteraturklumme, 'Giv os boganmeldelserne tilbage', fik et antal læsere til at reagere. Én giver mig anledning til at støve en iagttagelse af, som jeg allerede gjorde, da jeg i skolen 'tog mig sammen' og begyndte at læse lektier. Der gik langt over et halvt år, hvilket vil sige indtil flere karakterbøger med de sædvanlige anmærkninger for dovenskab, døvhed og distraktion, før lærerne omsider opdagede, at jeg var blevet velforberedt, vidende og vaks.

Moralen er, at det tager sin tid, før kursændringer anerkendes, og læseren havde opfattet min klumme som en kritik af Informations anmeldelsespolitik. Det havde været på sin plads, hvis jeg havde skrevet det for at års tid siden. Dengang var litteraturen vitterligt nedprioriteret. Gudskelov er det ikke sådan længere, selv om jeg naturligvis kunne ønske mig endnu flere kultursider, hvis blot vi var lidt rigere.

Næh, det jeg langede ud efter, var dels de store avisers redigeringspolitik, hvor massemedial livsstilsunderholdning prioriteres højest, dels forlagenes manglende vilje til at satse på det ikke helt så sikre.

Det har fået andre til at reagere, blandt andet har jeg modtaget et digert værk, Dagens ret. 2003x365, med daglige lyriske og prosaiske optegnelser fra det herrens år 2003. De er skrevet af Ole Østergaard og hører til de værker, der ikke er blevet anmeldt nogen steder.

Af flere grunde, formodentlig. Bogen er eksempelvis udkommet på Forlaget Tryfitten. Hørt om det før? Nå, ikke. Og ud over forlagsnavnet og en forfatter-copyright på første side samt en e-mail på bagsiden, oleoe@yahoo.dk, og prisen på 200 kroner er der heller ingen oplysninger. Intet ISBNnummer, ingen kolofon, intet tryksted. Omslaget består af et stykke lidt tykkere pap end den papirkvalitet, selve bogen er trykt på, og så går det ellers bare løs med optegnelser, strøtanker, små digte og iagttagelser. Mange steder rammende som den fra den 14.1. om "Café Tøbrud, et sted i galaksen"

Rejsende i våde vindstød/bumper de indenbords og op på taburetterne/med deres transportable tø/ helt ned i tæerne.

Og ind imellem ude i private associationer og tanker, hvor læseren giver op eller blot føler sig udenfor. Sprogligt er bogen ikke ueffen, og Østergaard er en god iagttager, men han kunne godt have brugt en redaktør! En sparringspartner og tilrettelægger kunne have gjort vilterheden mere kommunikérbar. Der er således flere ulemper ved den slags udgivelser. Fordelen er, at de overhovedet udkommer.

Og her er mulighederne voksende - også for hjælp til redigering og tilrettelæggelse. Print-on-demand-virksomhederne, der kan trykke i meget små oplag, skyder op som paddehatte i regnvejr, f.eks. Underskoven.dk, der tilbyder digital trykteknik, digitale produktionsprocesser, lagerføring og distribution - samt manuskripthjælp mod særskilt betaling. Og man kan lagre og genoptrykke bøgerne efter behov. Man sender sit manuskript i et almindeligt tekstbehandlingsformat, hvorefter det hele, inklusive digital grafik og billeder konverteres til printformat. Herefter sendes det til et trykkeri, og voila, forfatteren står med en færdig bog i det ønskede antal eksemplarer.

Toptrykgrafisk er en anden print-on-demand-virksomhed. Den er baseret i Gråsten og tilbyder både digitaltryk og traditionel off-set. Digitalt kan man få trykt en bog i ned til 50 eksemplarer, og man kan få den med speciallak og kachering, med en og to flapper, garnhæftet, limfræset og som hardcover og helbind. Hjælp til tilrettelæggelse, lagerføring og distribution kan man også her købe sig til.

Fornylig kunne Radioavisen meddele, at de store banker ville go local. De gebyrspyende, renteædende tyrannosaurusser begynder at føle sig truet på næringen af de ægte lokale pengeinstitutter, der afgræsser de stores territorium i en grad, så de har bemærket det. Pekuniært har det lokale åbenbart succes.

Kunne det samme tænkes på litteraturens område?

Hvis de store aviser ændrede deres anmeldelsespolitik, så læserne blev opmærksomme på sjove, skæve og sære print-on-demand-udgivelser, så ville disse udkomme i netop det oplag - 1-2-3-4-10-100 eller 1.000 - som de havde læsere til. De store forlag ville næppe blive udkonkurreret, men de ville få noget andet: Et bredere rekrutteringsgrundlag af de forfattere, der viste sig at række ud over det lokale.

Og vi ville få bedre og bredere litteratur.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her