Læsetid: 4 min.

Giv Irans demokrati en chance

Der er valg i Iran i dag, og selv de konservative kræfter i landet er klar over, at der må gøres noget for at dæmme op for den voksende utilfredshed i befolkningen
17. juni 2005

Det er meget sigende for den måde, vi betragter Mellemøsten på, at ethvert valg, som Vesten mener,. at det har hjulpet på vej - f.eks. i Irak, Libanon og Egypten - bliver hyldet som et historisk gennembrud, mens det iranske valg i dag, som vi ikke har foranlediget, bliver betragtet som et kunstigt valg, der er plaget af apati blandt vælgerne og ikke vil kunne ændre særlig meget.

Ikke desto mindre er det iranske valg helt reelt og bliver stadig mere interessant. Selvfølgelig er det ikke et fuldstændigt frit og retfærdigt valg i den forstand, at de religiøse overhoveders kontrol over kandidatlisterne udelukker mange af de potentielt reformvenlige kræfter.

Det er også fuldstændig rigtigt, at der, efter at det er mislykkedes for den engang så populære Mohammad Khatami at komme igennem med de lovede ændringer, har bredt sig en følelse af desillusion blandt de unge, som udgør over halvdelen af den iranske befolkning. Khatami vandt en jordskredssejr, da han blev valgt. Da hans anden embedsperiode udløb i år, virkede det, som om der ikke længere var noget som helst at stille op over for den forstokkede konservatisme hos de religiøse kræfter, der styrer lovgivningen og valgprocessen via Vogternes Råd.

Åben diskussion

Denne gang har valgkampen dog givet plads til en åben diskussion mellem nogle af verdens mest sofistikerede mennesker. Forfattere bliver stadig fængslet, og kvinder bliver stadig undertrykt, men som en kvindedemonstration for nylig og den helt usædvanlige vækst blandt de såkaldte bloggere på internettet har vist, lader disse grupper sig ikke uden videre undertrykke og tøver ikke med at gøre deres synspunkter klart.

Den endelige liste over kandidater udgør heller ikke blot valget mellem ubetydelige personer og nulliteter. Efter at Vogternes Råd omstødte en tidligere beslutning om at udelukke reformisten Mostafa Moin, står valget mere åbent. De forskellige kandidater har lært professionelle kampagnetrick fra USA. Selv højrefløjens vigtigste kandidat, den tidligere politikommissær Mohammed Baqer, reklamerer i vestlig stil. Det, der tidligere lignede en ren formssag og en sejr i første runde for den tidligere præsident, Akbar Hashemi Rafsanjani kan nu meget vel gå hen og blive et slag i to runder mellem Rafsanjani og Moin.

Det er nemt at afvise valget som fejlbehæftet og betydningsløst. Det er endnu nemmere - og forkert - at betragte det ud fra, hvad det kan og ikke kan gøre ved forholdet til Vesten, især det kontroversielle spørgsmål om atomvåben.

Den amerikanske regering holder tilsyneladende på den 72-årige, snu Rafsanjani, der forstår at begå sig i magtens korridorer i Vesten, ønsker en iransk tilnærmelse til USA og har erfaring nok til at balancere mellem de uregerlige, religiøse kræfter på den ene side og en levende demokratisk struktur på den anden.

Det er nu ikke det, der kan vise sig at blive det mest spændende ved dagens valg. Udsigten til, at der er tale om en reel konkurrence, har tilført valget ægte spænding, mens forskellene mellem kandidaterne har åbnet for en debat, som mange anså for helt usandsynlig for bare en måned siden.

Vestlige kommentatorer og regeringer bliver ved med at betragte demokrati som et system, der sørger for regimeskifter via stemmeboksen. Men som økonomen og Nobelprisvinderen Amartya Sen skriver i en vigtig ny bog The Argumentative Indian, drejer demokrati sig også om offentlig debat og fælles beslutningsprocesser - områder, hvor ikke-vestlige samfund, heriblandt arabiske og persiske, har lange, stolte traditioner.

På nuværende tidspunkt er det umuligt at vide, hvor store forandringer, det iranske valg vil føre med sig. Det er muligt, at Rafsanjani vinder, hvilket vil medføre forandringer i udenrigspolitikken, men ikke indenrigspolitisk. Afstemningen kan også vise sig at afsløre, at de unge helt har mistet interessen for politik, fordi der er opnået så få sociale og økonomiske ændringer.

Og det er det vigtigste: Valget vil afspejle i hvert fald noget af det, der rører sig i Iran og blandt iranerne. Selv de konservative mener, at man vil være nødt til at komme med en form for modtræk over for den generelle stemning af utilfredshed i befolkningen. Det er delvist derfor, at det blev besluttet at lade Moin stille op alligevel, og derfor at styret har ydet en stor indsats for at få vælgerne til at møde op og stemme.

Ønsker et andet samfund

Valget får ikke nødvendigvis det udfald, den øvrige verden ønsker. Iranerne interesserer sig mest for økonomien og det manglende held til at bruge de høje olieindtægter til en løsning af problemerne med ungdomsarbejdsløsheden og den udbredte økonomiske ulighed. Det er i virkeligheden ikke så langt fra det, der optager vælgerne i Frankrig og Holland. Kvinders rettigheder, ytringsfrihed og præsteskabets indflydelse på samfundet interesserer også mange vælgere.

Men i forhold til omverdenen er de fleste iranere stærkt nationalistiske. Over halvdelen af vælgerne støtter de iranske planer om at udvikle atomvåben, heraf siger 46 procent, at de yder planerne "stærk støtte." Irak og Israel bliver ikke debatteret overhovedet.

Det er ikke så meget konsekvenserne af valget, der tæller, som det er de ting, det kan fortælle os om stemningen under overfladen i det iranske samfund. Ligesom i mange andre dele af Mellemøsten er der et generationsskifte i gang. Det er over 25 år siden, at shahen blev væltet af den islamiske revolution og 17 år siden, at krigen mellem Irak og Iran sluttede.

De unge - og mange af de ældre - ønsker et anderledes samfund, men hvis vi i Vesten vil opnå en forståelse af og følge med i forandringerne og bevægelserne i Iran kræver det, at vi lytter til resultatet af dagens valg og ikke blot lægger vores egne holdninger og vurderinger ned over det.

© The Independent og Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her