Læsetid: 3 min.

Giv USA en hånd

31. juli 2003

I skrivende stund arbejder manden med leen hårdt i Liberia. Unge oprørssoldater spreder død med kalashnikov-kugler og mortergranater. Desværre rammer de ikke kun regeringens soldater. Op mod 1.000 civile i hovedstaden, Monrovia, har indtil videre mistet livet som følge af kampene, og FN-folk taler om truende sult og koleraepidemi. Endnu engang i Afrika er det de svageste – børn, gamle og kvinder – som især får krigen at føle. De mangler rent vand, medicin og beskyttelse.
Borgerkrigen i Liberia er en gammel nyhed, for faktisk har den med vekslende intensitet varet i 14 år.
I de mange år har USA og EU vendt ryggen til de uhyrlige lidelser, som har ramt de omkring tre millioner liberiere. Lidt nødhjælp og udviklingsbistand er stort set alt, hvad indbyggerne har set til de rige lande. Bortset altså lige fra de opkøbere af rådiamanter, der er blevet brugt til at betale for blodsudgydelserne.
Nu ser det imidlertid ud til, at krigshandlingerne i hovedstaden samt FN’s og nødhjælpsorganisationernes nødråb har fået nogle diplomater og politikere til at kaste blikket på den lille plet på Afrika-kortet. Om udtalelserne fra præsidenter i USA og Vestafrika så bliver til andet end luftkasteller, må tiden desværre vise.

Vrede over drab på fædre og sønner har fået liberierne til at skrige om hjælp over Atlanterhavet. Liberia blev dannet i 1822 af frigivne, amerikanske slaver, og der er fortsat mange bånd mellem folk i Liberia og USA.
Præsident George W. Bush har reageret på nødråbene ved at beordre tre flådefartøjer til Liberias farvande, og viceudenrigsminister Walter Kansteiner rejser i disse dage rundt i Vestafrika for at bearbejde den diplomatiske front. Noget kan imidlertid tyde på, at USA træder vande. Bush-regeringen forlanger, at præsidenten og krigsforbryderen Charles Taylor er ude af billedet, før USA aktivt vil være med til at standse borgerkrigen. Med den politik giver USA oprørsgruppen LURD (Liberiere Forenet for Forsoning og Demokrati) tid til at jage Taylors skalp. Det var heller ikke nogen tilfældighed, at Guinea, som er LURD’s bedste ven, var første besøgssted på Kansteiners rundrejse.

Denne ’vi-må-lige-vente-og-se-politik’ finder man også hos Liberias naboer og genboer. Den regionale samarbejdsorganisation ECOWAS har ganske vist med Nigeria i spidsen sagt, at man godt vil stille med 1.500 mand til at dæmpe konflikten i Liberia. Men forud for dagens topmøde i ECOWAS har meldingen hidtil været, at der skal være en gennemført våbenhvile i Liberia, før vestafrikanske soldaters liv skal sættes på spil. De seneste uger har ECOWAS forsøgt at vride tilsagn om så mange penge og militærstøtte ud af USA som muligt. I sig selv lidet flatterende pris-prutteri, mens folk dør i Liberia, men i betragtning af de vestafrikanske landes tomme statskasser og konfliktens langvarighed og kompleksitet fuldt forståeligt.

I modsætning til situationen før krigen i Irak beder både indbyggere, FN og EU, USA om i dette tilfælde at sætte soldater, materiel og moneter ind. Det italienske EU-formandsskab opfordrede mandag til hurtig indsættelse af en styrke. Men EU-landenes opfordring til USA er urimelig, hvis ikke både unionen og de enkelte medlemslande selv vil bruge både pengepung og personer i Liberia. Ifølge diplomater er kommissionen indstillet på at bidrage økonomisk til ECOWAS, men det er helt utilstrækkeligt. EU-lande bør sende soldater til Liberia om ikke nu, så i hvert fald når der forhåbentlig i efteråret er skabt så meget ro, at det er slut med egentlige kamphandlinger.
Samtidig bør EU i samarbejde med USA, FN og vigtigst af alt liberierne planlægge et storstilet og langsigtet genopbygnings- og forsoningsprogram. Ved at signalere samarbejde og inddragelse kan EU vise amerikanerne, at der findes bedre og mere bæredygtige måder at opbygge nationer på, end den vi i øjeblikket er vidner til i Irak.
En stor EU-indsats i Vestafrika vil også råde bod på nogle af EU’s tidligere synder. Dels har EU været alt for længe om at bremse trafikken med såkaldte bloddiamanter fra Vestafrika til belgiske Antwerpen; dels har unionen ikke stillet som krav til kommende, østeuropæiske medlemslande, at de ikke må sælge deres gamle geværer og pistoler i Afrika.

hai

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu