Læsetid: 3 min.

Glasgow-Berlin tur-retur

Skotske Louise Welsh er tilbage med en vellykket krimi proppet med spænding og litterære trick
10. maj 2007

For ikke så forfærdelig mange år siden var Glasgow centrum for hele verdens skibsbyggeri. På værfterne arbejdede de ansatte på skift døgnet rundt, og af samme grund åbnede enkelte pubber før daggry for at slukke natholdenes tørst.

Det gør de stadig, og det er her i nabolaget, at fortælleren William sådan cirka midtvejs i Louises Welshs nye veloplagte og stemningsfulde krimi Revolvertricket beslutter sig for at gå i hundene.

Det starter ellers, som det skal i denne genre, med et job af den slags, man nok burde havde takket nej til. Illusionisten, tryllekunstneren og charmøren William lader sig hyre som opvarmning til to strippere på en anonym natklub i Londons Soho-kvarter, hvor en flok strømere har valgt at holde fest for deres afgående inspektør.

Alt forløber efter planen, indtil vor helt mod en god betaling af klubbens ejer lader sig overtale til at snuppe en konvolut i inspektørens inderlomme. Da det kort efter bliver opdaget, stikker William af til Berlin og et job på en farverig kabaret, hvor størrelsen på dørmændenes biceps matcher showpigernes kavalergange.

Den rene svir med andre ord, og William når endda at småforelske sig i den gådefulde danser Sylvie, der hjælper ham med det komplicerede trick, hvorfra bogen henter sin titel, inden fortiden indhenter ham, og han opdager, at hemmeligheden i den stjålne konvolut handler om en kvinde, der forsvandt i 1970 ...

Kaniner i hatten

Truslen fra fortiden er nu ikke den eneste grund til, at William tager hjem til Glasgow for at gå i hundene. Takket være Sylvie, bliver han også offer for en af de illusioner, han selv har levet af at pådutte publikum.

Hvordan det kommer til udtryk, skal ikke røbes her, i det hele taget skulle man skamme sig ved at bringe et mere fyldigt referat af romanen til torvs.

En god del af spændingen ved Revolvertricket er nemlig, at fortælleren - eller fortællingen - er to skridt foran læseren. I Berlin røber William således ikke lige med det samme, hvorfor han flygtede, ligesom han ikke har nogen idé om, hvad der gemmer sig i konvolutten de første dage i den tyske hovedstad. Tilbage i Glasgow kan vi også kun gisne om, hvad der er gået galt med Sylvie og Revolvertricket, og så fremdeles helt frem til den hæsblæsende finale, hvor William lader sig hyre til at hive kaniner op af hatten foran læserne og et publikum bestående af børn med Downs syndrom.

Fans af Louise Welshs to forrige romaner: Det skjulte rum, der udspiller sig i Glasgows underverden, og Tamburlaine skal dø, om mordet på Shakespeares samtidige Christopher Marlowe, vil vide, at den skotske forfatterinde går meget op i levende kulisser og i øvrigt er rundet af den stolte britiske krimitradition, der dikterer, at helte og heltinder kommer længere med kløgt end med våben og knytnæver.

Londons kontante underverden, Berlins dekadence og Glasgows listige steder står med andre ord knivskarpt for læseren, ja, enkelte af os, ville måske komme ordsproget om, at less is more ihu.

Til gengæld sprudler Williams mildt ironiserende fortællestemme af pudsige observationer, intelligent lommefilosofi ("Man bliver ikke tryllekunstner, bare fordi man kan sine tricks") og gode billeder ("Fortiden er som en Rottweiler. Hvis du ignorerer den, lader den dig sandsynligvis være"), det hele oversat af Susanne Staun, der uanstrengt fanger Welshs modne og nuancerede tone - og vist kun har overset, at Majorca, som øen staves på engelsk, hedder Mallorca på dansk - således, at Revolvertricket er endt som en gedigen pageturner af en litterær kriminalroman.

Louise Welsh: Revolvertricket. Oversat af Susanne Staun. Borgen. 362 sider. 299,95 kr. ISBN 978-87-21-02917-3

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her