Læsetid: 2 min.

Glem din glemsel

Og lad sangen føre dig tilbage til velbevogtede statshemmeligheder med Odense Internationale Musikteater
4. april 2006

Hvorfor synger de så forjættende på Fyn? Det er ikke sådan til at sige. Men faktum er, at Odense Internationale Musikteater nu serverer endnu en musikalsk gourmetmenu, denne gang med titlen Memory.

Emnet er hukommelsen - og de minder, der ikke længere huskes. Derfor er forestillingen også en nonchalant cabaret med tekster uden nogen sammenhængende rammehistorie. Chris Jordans erindrende figurer opstår bare i tekst og toner, hver gang en sanger griber mikrofonen. Og Anders Nyborgs instruktion er tilsvarende skitseagtig; kun en enkelt bevægelse giver hver figur liv - en halten, et blik, et suk. Erindringens opløsning er sågar nået helt ud i scenografien. Kun et par spredte stole samler disse mennesker og deres skæbner, måske mere sporadisk end godt er, kun hjulpet af en overdimensioneret Montana-reolvæg til videoprojektioner.

Her er så både manden, der har mistet hukommelsen, og kvinden, der insisterer på, at manden har friet til hende. Her er flygtningen, der mister alt for anden gang, og statsmanden, der fældes af sine egne. Og her er både personlige minder og staters historieskrivning og historieforvanskning - og den uundgåelige glemsel uanset hvor.

Smukke løgne

'Play Back - eller Pay Back', lyder det med kunstnerisk galgenhumor. Sproget skifter uhindret mellem engelsk, dansk, norsk og tysk. Og midt mellem citater fra Biblen og Kundera siges det med alvorsstemme: "Der er intet fejet ind under gulvtæppet." Og så får vi ellers en underholdende gennemgang af store statsmænds løgne - udsat for absolut smukkere stemmer end de originale. Her borer sangerne sig ned i hi-storieskrivningens forkvaklede moraltoner, mens Richard Strauss og Grieg flyver op med skønhedsskrig op mod John Lennons og Kurt Weills rytmer, der dræver forbi. Denne ekstreme musikalske alsidighed har Odense Internationale Teater dyrket lige siden 1994 - bl.a. i forestillingerne The Citizen i 2003 og Heaven i 2005. Netop nu består ensemblet af seks musikalske performere, der alle både synger og håndterer instrumenter i flabet bytteleg: Hanne Hedelund med den støvet-dybe stemme og den ukuelige Tysklandserindring. Liv Oddveig Midtmageli med den blid-bløde stemme og liedsmerten i den hemmelighedsfulde mave. Guy Moscoso med det buskede grin gennem de horrible politikerhistorier og det faste basgreb. Kell Dalager med den udslukte patientstemme med enfoldighedstoneleje. Chris Jordan med den suveræne, retoriske levering af ethvert spydigt biord. Og endelig Anders Nyborg selv, der dog lader sin runde brumlestemme gå en del i ét med sin joviale instruktørrolle undervejs.

Med Memory har disse frygtløse hukommelseskunstnere fritskrabet en dirrende jazzet forestilling om alt det, som nogen har så vældig travlt med at glemme: Aktuel, politisk - og dog absolut symbolsk. Måske er det derfor, at de synger så forjættende?

'Memory'. Tekst og musik: Chris Jordan. Iscenesættelse og scenografisk design: Anders Nyborg. Lyd og oversættelse: Bo Andresen. Lys og video: Kim Glud. Kostumer: Hanne Gretlund. Odense Internationale Musikteater i Teaterhuset ved Filosofgangen i Odense. 2 t. Til 12. apr. samt 1-11. maj.

www.oim.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu