Læsetid: 8 min.

Glem råbene - ulven står lige foran os

Hvor der for bare få år siden var stor uenighed om den globale opvarmning, er usikkerheden i dag stort set forsvundet: Få forskere betvivler, at opvarmningen er i gang og får store konsekvenser. Nu handler det om at handle der ud fra
27. maj 2006

Det vælter ind med dem. Hver uge, hver sin opsigtsvækkende melding om konkrete konsekvenser af den globale opvarmning. Syv procent af gletsjerne på 'verdens tag' i Tibet forsvinder hvert år, verdens ørkener vokser, og de få tilbageværende isklædte bjergtoppe i Afrika er snart væk - sammen med isbjørne og andre dyr, hvis levegrundlag forsvinder under fødderne på dem.

Over for de mange vidnesbyrd fra virkeligheden står en påfaldende tavshed fra de skeptiske stemmer, der for ganske få år siden fyldte så meget i den internationale klimadebat. Samtidig er både medier, politikere og erhvervsliv i særligt USA ved at vågne op til dåd og i en 'ny grøn revolution' forsøge sig med den nytænkning, det aldrig for alvor lykkedes de grønne bevægelser at få verden med på.

Fra selskaber som Shell og BP til nogle af verdens største modemagasiner og tidsskrifter er bevidstheden om vor uholdbare levevis ved at brede sig. Senest har tidligere vicepræsident Al Gore sat sig i spidsen for en kampagne, der skal få alle politikere til at kappes om at bekæmpe den globale opvarmning.

"Det glæder mig, at industrien og politikerne er begyndt at lytte til det, forskerne har sagt i årevis. Nu mangler vi bare, at de gør alt, hvad de kan, for at påvirke fremtiden," siger Vicky Pope, forsker ved det toneangivende britiske klimaforskningsinstitut Hadley Centre for Climate Prediction and Research.

Og det er på høje tid. I tirsdags kunne det australske miljøministerium berette om en øget risiko for, at de globale temperaturstigninger i dette århundrede bliver langt større end de 1,4-5,8 grader, man hidtil har forudset. Med endnu større klimaforandringer til følge end de ubehagelige scenarier, der i forvejen frygtes.

Det australske miljøministeriums rapport bærer titlen 'Stærkere beviser, men nye udfordringer' og er endnu et vidnesbyrd om, at de dage, hvor forskere var uenige om eksistensen af massive menneskabte klimaforandringer, er fortid. En overvældende mængde af observationer og mere præcise fremtidsmodeller end tidligere har gjort, at der kan fremlægges chokerende rapporter som den, Tony Blairs klimarådgiver Sir Nicholas Stern netop er kommet med.

Ifølge rapporten vil den globale opvarmning ramme det i forvejen plagede afrikanske kontinent med en så kraftig styrke, at afrikanerne vil opleve dobbelt så høje temperaturstigninger som Jorden generelt. Det vil betyde katastrofal regnmangel, hungersnød som aldrig før, enorme flygtningestrømme og epidemier, forudsiges det i rapporten, der bygger på datafremskrivninger fra Hadley Centre. Netop fremskrivningerne hos institutter som Hadley er en af de mest markante grunde til, at de forskere, der stadig tvivler på den menneskeskabte opvarmning, er en hastigt uddøende race.

Kritik inkorporeres

Når fysikere, matematikere, meteorologer og programmører over hele verden skal regne på klimaforandringer, foregår det ved hjælp af verdens kraftigste computere. En gigantisk mængde af data om alt fra vulkanudbrud til overfladefordampning lægges ind i computeren, som derefter bruger flere måneder på at finde ud af, hvorfor klimaet er, som det er, og hvordan det vil blive i fremtiden.

Det tværvidenskabelige samarbejde er essentielt for at få alt til at gå op i en højere enhed, og klimamodellerne giver kun mening, når resultaterne sammenlignes direkte med de observationer, der gøres rundt om på kloden.

"Når der observeres væsentlige forandringer i for eksempel nedbørsmængder eller ørkenspredning, prøver forskerne at forstå, hvordan det kan være sket. Det gør man for eksempel ved at lave en virtuel klode omgivet af et gitternet, der kan gå 30 lag opad i atmosfæren og 10 lag ned i jorden og havet, og alle tænkelige input forvandles så til resultater, som kan sammenlignes med observationerne," siger klimaekspert Poul Frich, Miljøstyrelsen.

Det er i denne proces, at drivhuseffekten viser sig som noget, man ikke kan komme udenom, fortæller Vicky Pope, som leder klimaforudsigelsesprogrammet på Hadley Centre. Ingen naturlige variationer kan tilsyneladende skabe klimaforandringer som dem, vi ser i øjeblikket.

"Modellerne viser tydeligt, at vi ikke kan få resultater frem, der svarer til de faktiske observationer, uden at inkludere den globale opvarmning som faktor. Kritikere har foreslået, at solens eller den kosmiske stråling kunne være skyld i forandringerne, men disse ting er blevet inkorporeret i modellerne og gør ikke en tilstrækkelig forskel," siger hun.

Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen, der er seniorrådgiver på Dansk Klimacenter, er modellerne efterhånden blevet så sikre, at det er meget svært at finde store fejl i beregningerne.

"Problemet for det skrumpende antal skeptikere er, at der ikke findes mange gode alternative teorier til drivhuseffekten, og at de få, der har været, ikke kan påvises at være skyld i forandringerne. Det er nemmere at sige, at andre kan tage fejl, end at påvise, at man selv har ret," siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Han mener, at en del af presset for bevisførelsen er blevet taget af forskerne med vedtagelsen af Kyoto-protokollen, fordi politikerne da accepterede eksistensen af den globale opvarmning. Siden presset automatisk blev flyttet over til skeptikerne, der nu pludselig skulle modbevise den menneskeskabte opvarmning, har man ikke hørt meget til dem.

Den tilsyneladende manglende kritik hænger dog også sammen med, at forskerne er blevet bedre til på forhånd at inkorporere kritikken i rapporterne. Alle klimarapporter læses igennem af såkaldte review editors, hvis skepsis efterprøves, før rapporten udkommer, og dermed tages brodden af kritikken.

Hedebølger hvert andet år

Når det globale klima skal vurderes 100 år frem i tiden, bestemmer forskerne på forhånd et scenarium i modellen, hvor drivhuskoncentrationen stiger med en bestemt mængde. Faktorerne er så mange, at det kan tage computeren tre måneder at beregne, hvordan klimaet overordnet vil komme til at se ud ved en bestemt udledning af drivhusgasser. Jo bedre modellerne bliver, desto bedre vil forskerne blive til at forudsige detaljerede regionale konsekvenser af klimaforandringerne.

Blandt fremtidsmodellerne er der også nogle, hvor man undersøger, hvad der vil ske, hvis al CO2-udledning stoppes i morgen, fortæller Jens Hesselbjerg Christensen. Det deprimerende svar er, at vi allerede har udledt så meget, at CO2-koncentrationen i atmosfæren ikke vil begynde at falde før om 100 år og ikke for alvor før om 5-600 år.

"Vi har sat så mange processer igang på kloden, at hvis udledningen stopper nu, vil den globale temperatur stadig nå at stige med en halv grad indtil 2050. Hvis vi mere realistisk blot vil bremse udviklingen i et vist omfang, stiger temperaturen med en del mere. Der skal altså ret drastiske ændringer til for at forhindre temperaturen i at stige bare én grad," siger Jens Hesselbjerg Christensen.

"Når man som i Danmark netop har oplevet en meget lang og kold vinter, kan nogle forledes til at tro, at den globale opvarmning måske ikke er så kraftigt i gang allerede. Men der vil altid være naturlig støj i klimaet", siger Poul Frich.

"Når vi taler klima, handler det ikke om det enkelte år, men om 20-års perioder og gennemsnit over årtier. At der er perioder med koldt vejr, er ikke det samme som at sige, at den globale opvarmning ikke finder sted. Det behøver man blot at se på havisen i Arktis og verdens glet-sjere for at vide, at den gør," siger han.

Jens Hesselbjerg Christensen påpeger dog, at man ikke med sikkerhed kan gå ud fra, at hver enkelt iøjnefaldende forandring automatisk skyldes den globale opvarmning.

"Det er nemt at sige det, fordi sammenhængen tilsyneladende er så synlig. Men når man skal gå i detaljer, er det kompliceret at finde ud af, hvad en enkelt lokal forandring skyldes. Det stærkeste argument for, at det hænger sammen med global opvarmning, må være, at man ser de samme træk over hele kloden," siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Ifølge Vicky Pope begyndte gletsjerne at trække sig tilbage, før temperaturen steg, men modellerne viser, at det ikke kunne ske så hurtigt som i øjeblikket uden opvarmningen.

"Du kan ikke sige med sikkerhed, at enkelte hændelser er skabt af den globale opvarmning, og at en bestemt temperaturstigning med absolut sikkerhed vil betyde bestemte ting i bestemte områder - ligesom du heller ikke kan sige, at alle rygere vil dø af lungekræft. Men det betyder jo ikke, at der ikke er en sammenhæng," siger Pope.

Som et eksempel på de sandsynlige voldsomme forandringer fremhæver hun, at ekstreme hedebølger i Europa som den i 2003 kun burde ske fire gange i årtusindet, men fra 2050 sandsynligvis vil forekomme så ofte som hvert andet år.

Politikere i miljøkamp

Fælles for den globale klimaforskning er, at det er baseret på FN's IPCC-rapport fra 2001, som konkluderer, at halvdelen af den globale opvarmning skal tilskrives menneskelige faktorer. Den næste rapport forventes at komme i 2007 og samle op på alt, der er publiceret i mellemtiden, og også den forventes at lægge op til øjeblikkelig politisk handling.

Og forskernes resultater har politisk betydning. Efter mange års tøven er mange regeringer begyndt at tage klimaproblemet seriøst , og den større videnskabelige sikkerhed og gradvise politiske anerkendelse af den menneskeskabte opvarmning af Jorden har haft stor indflydelse på klimadiskussionen, siger Thomas Becker, der er kontorchef i Miljøministeriets kontor for international koordination. Han er med til at tilrettelægge miljøministerens klimapolitik og arrangerede i 2005 Connie Hedegaards succesfulde Grønlandsmøde med ministre fra flere end 20 lande, heriblandt Kina.

"Klimaanerkendelsen har sammen med de stærkt stigende oliepriser og uroen i Mellemøsten skabt en anden vilje til at gøre noget ved energiforbruget og udledningen af fossile brændsler. Det viser sig i klimaforhandlingerne ved, at alle parter taler mere reelt og går tættere ind i diskussionen af, hvor stor en andel af de nødvendige CO2-reduktioner hvert land skal tage," siger Becker.

Han mener, at landene er hastigt på vej mod en afløser for Kyoto-protokollen, som modsat denne også forventes at give store u-lande som Kina, Indien og Brasilien nedskæringsforpligtelser. Dette kan blive forudsætningen for, at lande som Danmark går med til nye nødvendige nedskæringer.

Uanset hvad man mener om det fordelingsmæssige i det, bliver man nødt til at have de stærke mellemindustrialiserede u-landsøkonomier med af indholdsmæssige grunde. Det giver ingen mening at lave klimaaftaler uden dem, når deres CO2-udledning stiger så eksplosivt, som det er tilfældet," siger Thomas Becker.

Ifølge Becker må alle enes om at løse det globale problem, og de velstillede lande må naturligt skulle holde mere for end de svagere ulande. Men han kalder det re-aktivt at tale for meget om, hvad den vestlige verden tidligere har gjort:

"Det er klart, at vores velstand bygger på, at vi har kunnet svine og udnytte og hvad ved jeg, og vi er nødt til at indstille os på, at andre lande må have del i den velstand. Men du og jeg kan jo ikke sidde og sone alt det, vores forfædre har gjort. Hvis man lader det historiske perspektiv bestemme alt, ender det meget tit med, at man ingenting kan gøre."

Forsøget på at reducere opvarmningen kan ikke komme hurtigt nok for dem, der først og kraftigst vil mærke massive klimaforandringer. Tragisk nok - og ikke uden historiske fortilfælde - er de største ofre for den menneskeskabte ulykke dem, der har mindst skyld i den. Som klimaforskeren Richard Taylor sagde i denne uge efter at have påvist, at iskappen på de østafrikanske Rwenzori-bjerge vil være helt forsvundet om 20 år:

"Forskerne forudser, at Afrika vil blive ramt hårdest af klimaforandringerne. Det er forfærdeligt ironisk, når man tænker på, hvor lidt det kontinent selv har bidraget til verdens opvarmning."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her