Læsetid: 2 min.

Den ´glemte´ konflikts dilemmaer

Trods 19 års krig i det nordlige Uganda er landet stadig ikke kommet på FN's Sikkerhedråds formelle dagsorden. Samtidig vil retsforfølgelse af oprørerne kunne koste blod
12. august 2005

I 19 år har det nordlige Uganda været plaget af en krig, som har mange børn blandt sine ofre. De vestlige lande, især Danmark med sin nylige plads i FN's Sikkerhedsråd, forsøger at få verdenssamfundet til at gribe ind. Men sagen kommer aldrig på den formelle dagsorden i Sikkerhedsrådet.

"Den humanitære situation i det nordlige Uganda er med sine over 1,5 millioner internt fordrevne på mange måder ligeså alvorlig som situationen i Darfur," siger Lars Faaborg-Andersen, ambassadør og souschef ved Danmarks faste mission ved FN i New York.

"Ved Danmarks formandskab i Sikkerhedsrådet i maj lagde vi vægt på at få situationen i det nordlige Uganda op at vende i forbindelse med den briefing, som Jan Egeland, chefen for FN's humanitære nødhjælpskontor (OCHA), giver Rådet med jævne mellemrum om humanitære kriser i Afrika," siger Faaborg-Andersen.

Det er typisk de vestlige medlemmer af Sikkerhedsrådet, der ønsker situationen i det nordlige Uganda drøftet. Det ville imidlertid nok være vanskeligt at få sagen optaget som et formelt punkt på Rådets dagsorden. Det kræver nemlig kvalificeret flertal og man må her forvente, at en række af Ugandas 'venner' i Rådet bl.a. Kina, Rusland og måske støttet af de tre afrikanske lande vil modsætte sig dette med henvisning til at det vil udgøre "indblanding i Ugandas indre anliggender".

At drøfte spørgsmålet under overskriften "humanitær" snarere end en "politisk" er derfor en fiks måde at komme uden om dette dilemma på. I de måneder, hvor f.eks. lande som Kina har formandskabet, kommer der ikke nogen opfordring til norske Jan Egeland om at briefe rådet om humanitære kriser i Afrika.

Bekymring for børnene

Ét er FN's dagsorden, et andet dilemma er Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) der forventes at udstede en arrestordre mod Kony og nogle af de andre oprører snarligt. Det kan måske komplicere eventuelle fredsforhandlinger med LRA. Hvis Kony ved, at han bliver stillet for ICC, er han måske ikke så interesseret i en fredsaftale med regeringen. Omvendt kunne man forestille sig, at det ville være et incitament især lavere rangerende LRA-guerillaer til samarbejde, hvis de slipper for strafforfølgelse.

"Vi har været til møde med ICC's chefanklager og udtrykt vores bekymring for børnenes og lokalbefolkningens sikkerhed, fordi Kony er kendt for fuldstændig vilkårlige hævnaktioner. Vi tror, at hvis der kommer arrestordrer, så vil der ske den slags gengældelse, hvor mennesker vil blive slagtet. Det er noget, vi har set før," siger Birgit Lundbak, programkoordinator hos Red Barnet.

Oprørerne kan overgive sig uden retsligt efterspil, men der er set eksempler på, at Kony som hævn for overgivelse har slagtet folk befolkningen i rebellernes landsbyer.

"Det har vi igen og igen understreget over for ICC, og bedt dem tage det med i deres vurderinger. Det internationale samfund støtter jo ICC's mandat til at udstede arrestordre, men vi er bange for, at det vil få fredsprocessen til at stagnere. For hvorfor skulle man forhandle fred, hvis man et par uger efter bliver arresteret," påpeger Lundbak.

Hun er dog optimistisk alligevel, fordi det, man tidligere kaldte "den glemte konflikt" nu har fået meget international opmærksomhed.

"Det kan være med til at skubbe på en eventuel fredsproces," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu