Læsetid 2 min.

Glimt af Sarah

Om vejen fra Niger-deltaet til Hovedbanegården ville Sarah ikke fortælle ret meget – men én ting står hende helt klart: Der går ingen vej tilbage til Nigeria
3. maj 2007

Sarah er forældreløs og måske midt i tyverne. Hun har håret sat op i midterskilning og to fletninger, og hun er tynd; alt for tynd til den kolde luft i Sandholm, virker det til. Hun vil ikke fortælle, hvad hun rigtigt hedder, eller hvor længe hun havde været i Danmark, den dag hun blev samlet op af politiet på Hovedbanegården den 27. februar sammen med sin veninde Nina.

Fordi de ikke havde opholdstilladelse i Danmark, blev de arresteret og taget med på stationen. Her sagde de, at de ville søge asyl. Efter en overnatning i arresten fik de at vide, at de kom ud til et sted, hvor de ville få hjælp. Men i Sandholm-lejren i Nordsjælland, hvor de blev kørt op, blev de ikke sat i den åbne Røde Kors-lejr, men i det lukkede fængsel, hvor de frihedsberøvede asylansøgere tilbageholdes i celler og under forhold som i alle andre lukkede fængsler.

Det var det, der gjorde Sarah allermest ked af det, da Information først mødte hende i det lille besøgsrum i Sandholm Institution for Frihedsberøvede Asylansøgere sammen med hendes veninde Nina og socialarbejderen Michelle Mildwater. Hun syntes, det var skamfuldt at sidde i fængsel, og hun vidste ikke, hvad hun skulle svare, når folk bagefter ville spørge, hvilken forbrydelse, hun havde begået.

"Jeg har ikke dræbt, jeg har ikke stjålet, jeg har ikke gjort nogen noget," sagde hun.

En skvattet hytte

Selv om hun ikke var så velkommen i Danmark, himlede Sarah med øjnene ved tanken om at tage tilbage til Nigerias Niger-delta, som hun (ligesom mange af de handlede kvinder i Danmark) kommer fra:

"Jeg griner, når du spørger om det, for der ville ikke være noget, jeg kunne gøre. Jeg tror, jeg bare ville sætte mig ned i lufthavnen og græde. Måske skulle de bare give mig gift, så kunne jeg komme op til mine forældre."

Tilbage i Nigeria er der kun hendes lillebror og resterne af den lille lerhytte, de havde, som skvattede sammen en dag, hvor regnen blev for hård. Om der også er en gæld hos en eller flere trafficking-bagmænd, ville Sarah ikke sige noget om.

Et brev til danskerne

De nigerianske kvinder i Danmark vil næsten aldrig tale med journalister. Sarah er en undtagelse. Hun ville gerne interviewes af Information, fordi hun mente, at dronning Margrethe måske ville løslade hende, hvis hun kunne læse om Sarah i avisen.

Men i dag sidder Sarah og Nina stadig i fængslet i Sandholm. De er på trods af deres dårlige tillid til myndighederne netop gået med til at udlevere deres rigtige navne for at få lov at tale med Reden-Stop Kvindehandel, mod at socialarbejderen Michelle Mildwater, som de har tillid til, er med til mødet. Og Sarah har besluttet sig for at skrive et brev til danskerne. Hun kan stadig ikke helt tro på, at de ville lade hende sidde dér i fængslet, hvis de kendte hendes situation.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu