Læsetid: 3 min.

Global retfærdighed

17. april 2000

Under WTO-konferencen i Seattle sidste november lykkedes det for 10.000 demonstranter at blokere for indgangen til hovedkvarteret i halvanden dag. Ministre og delegerede tabte værdifuld tid, og forsinkelsen var utvivlsomt én af årsagerne til, at USA, EU, Japan og Den Tredje Verden ikke kunne enes om at igangsætte en ny frihandelsrunde.
I går forsøgte selvsamme protestbevægelse at gentage deres forbløffende succes i Seattle under Den Internationale Valutafonds og Verdensbankens forårsmøder i Washington. Men ordenshåndhæverne i hovedstaden har - ikke overraskende - langt mere erfaring med forstyrrelse af den offentlige orden og så ved redaktionens slutning ikke ud til at ville tøve med at gribe håndfast ind mod folk, der demonstrerer uden tilladelse eller dem, der prøver at danne en menneskemur omkring Verdensbankens bygning.
Politiet har indhegnet et enormt område, hvor hverken biler eller uvedkommende personer kan få adgang. Det tager 45 minutter at gå hele perimetret rundt. Hvordan demonstranterne skal kunne hindre finansministre fra IMF's og Verdensbankens medlemslande i at mødes indenfor denne afspærring, er meget svært at se. Lørdag indrømmede aktivister da også overfor Information, at Washington nok ikke bliver et nyt Seattle.
Når det er sagt, så kan man dog ikke andet end udtrykke beundring og fascination over den iver og ægte entusiasme, som titusinder af unge fra hele USA lægger for dagen. De vil virkelig noget med deres liv. De er (endnu) ikke blevet fordærvet af, hvad politikere og eksperter kalder en uafvendelig globalisering og kommercialisering af det økonomiske liv. De tror faktisk, at 'udviklingen' kan stoppes eller i hvert fald blive modificeret. De nægter at adlyde de store multinationale koncerners diktat og boykotter f.eks. tøj fremstillet af udbyttet arbejdskraft i Den Tredje Verden.

Det er imidlertid umuligt at gennemskue, hvad demonstranterne egentlig kræver. Dertil er protestbevægelsen alt for decentraliseret og fragmenteret.Hundredevis af uafhængige grupper har hver deres dagsorden, og deres sammenhold i Seattle og Washington kan udelukkende tilskrives en alt for bredt formuleret målsætning: Global retfærdighed. Nogle af de mere radikale grupper kræver nedlæggelse af WTO, IMF og Verdensbanken. De mere moderate foretrækker reformer, der kan bringe disse institutioner mere på linie med behovene for en bæredygtig økonomisk og socialt mere retfærdig udvikling i verdens fattige lande. Veletablerede organisationer som Oxfam og Greenpeace har valgt at distancere sig fra demonstrationerne i Washington.
USA's tidligere arbejdsminister Robert Reich har utvivlsomt ret, når han i et interview i dagens avis påpeger, at protestbevægelsen fordømmelse af frihandel står i greel modsætning til de fattige landes desperate behov for at eksportere til industrilandene. Det kan være forstemmende at se, hvor dårligt informeret unge amerikanere er om virkeligheden i Den Tredje Verden. Verdensbanken bør ikke hænges ud som den store stygge ulv i globaliseringen; end ikke IMF er skyldig i alle de anklager, som bliver lagt frem af demonstranterne i Washington.

Ikke desto mindre er disse institutioner mulige at reformere. IMF og Verdensbanken har i anledning af forårsmødet trykt talrige pjecer, hvori deres indsats for gældslettelse til de fattigste lande, for udryddelse af fattigdom i Den 3. Verden, beskyttelse af miljøet og bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika og Asien fremhæves. IMF's eksperter har endda udarbejdet et papir, hvori det komplekse fænomen 'globaliseringen' bliver behandlet fra forskelllige synspunkter. I sig selv demonstrerer det en vilje til dialog med kritikerne.
Endvidere planlagde de to institutioners styrende organer i går at diskutere muligheden for at intensivere kampen mod HIV/AIDS samt forslag om at sænke told på varer importeret fra de fattigste lande. Men Clinton-regeringen modsætter sig toldlettelser af frygt for fagbevægelsens reaktion i et valgår. Til gengæld kan Det Hvide Hus bryste sig af en ny frihandelsaftale med afrikanske og karaibiske lande, som vil blive godkendt i Kongressen om kort tid.
Man kan ytre megen kritik af USA, men det er i hvert fald et konkret resultat.
Sådan ser ledere af protestbevægelsen ikke på sagen. Ligesom fagbevægelsen opfatter de frihandelsaftalen som den globale kapitalismes udbytning af tekstilarbejdere i Afrika og Karaibien. burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu