Læsetid: 3 min.

Global selvmordsøkonomi

Det er selvmordssæson blandt indiske bønder. Gælden er vokset, og høsten giver ikke nok til at betale den af. 'Selv-mordene er et økonomisk fænomen, der er nært knyttet til verdens-handlen,' siger en indisk ekspert
29. juni 2006

Subhash valgte at drikke af de pesticider, der har gældsat ham. Han er den tredje bomuldsbonde fra den lille landsby Vidrabha, der har begået selvmord i år.

I hans delstat Maharastra har i alt 451 bønder valgt den sidste udvej ud af gæld og elendig afsætning på deres produkter. De er del af en uhyggelig statistik fra indiske sundhedsmyndigheder, der viser, at omkring 130.000 bønder har taget deres eget liv siden 2003.

"Det kan ikke længere ignoreres. Vi har den værste landbrugskrise i moderne tid, og bønder betaler med livet," siger landbrugsøkonom, Devinder Sharma.

Og nu reagerer Indiens regering. Efter et pressespækket møde med enkerne i en af de hårdest ramte landsbyer tidligere på året kaldte premierminister Manmohan Singh det en "chokerende virkelighed. Det er en meget sørgelig situation, at bønder begår selvmord i et så stort omfang".

I lørdags lovede regeringslederen en ny fond til hjælp til bønderne i "selvmordsbæltet" og garanterede større erstatninger til de efterlandte.

Urimelig verdenshandel

Men ifølge landbrugsøkonom Devinder Sharma overser både medier og politikere de virkelige årsager til selvmordsbølgen.

"Regeringen har tidligere kaldt det et psykologisk fænomen. Nu ser det ud til, at den erkender, at det er en bredere samfundsmæssig tendens. Men det er på tide, at vi forstår selvmordene som et økonomisk fænomen tæt knyttet til verdenshandlen," siger Devinder Sharma.

Op til Verdenshandelsorganisationen WTO's ministermøde i Genève i denne uge opfordrer han omverdenen til at tage nødskriget fra indiske småbønder alvorligt.

"Så længe USA og EU nægter at fjerne deres landbrugsstøtte og ophæve handelsforhindringerne, kan vi ikke redde vores bønder," siger Sharma, der ser en direkte sammenhæng mellem selvmordsbølgen og forholdene på verdensmarkedet.

"Det er et relativt nyt fænomen, der eskalerede efter liberaliseringerne i 90'erne. Verdensbanken fik os til at fjerne importrestriktionerne og garantipriserne på f.eks. bomuld. Men de sikrede ikke et fair verdensmarked, hvor bønderne kan komme af med deres varer. Tendensen er klar: Når verdensmarkedspisen på landbrugsprodukter falder, stiger selvmordene," konkluderer Sharma, der understreger, at det ikke kun er på verdensmarkedet, at de 650 millioner indiske bønder skal konkurrere med kunstigt lave priser.

"Det indiske marked bliver oversvømmet af billige landbrugsprodukter udefra, og for et traditionalet landbrugsland er import af mad lig med import af arbejdsløshed."

I de seneste otte år er importen af landbrugsprodukter i Indien steget med 270 procent.

Bundløs gæld

Subhash fra landsbyen Vidrabha måtte optage store lån for at holde sit underskudslandbrug oven vande.

I følge en undersøgelse fra delstaten Maharastra gælder det for næsten alle de bønder, der har begået selvmord inden for de seneste år.

Dyr såsæd, gødning og pesticider fik gælden til at vokse med renter op til 25 procent, i de fleste tilfælde til private lånehajer. For det tyder på, at selv den finansielle sektor har opgivet Indiens landbrug.

Selv om cirka 65 procent af landet lever af landbrug, er det kun 12 procent af de officielle lån, der tilfalder bønderene. Ifølge det britiske BBC, kan man således i dag få et fire procents lån til en Mercedes Benz, mens man må op med 15 procent for lån til en traktor.

"Selvmord skyldes flere faktorer herunder gæld til private udlånere, høje produktionsomkostninger og lave priser," konkluderer rapporten fra Maharastra.

Migration eller handel

En nyere undersøgelse viser, at 40 procent af Indiens bønder ville vælge en anden levevej, hvis de kunne. I landsbyen Dorli i Maharastra har beboerne i en avisannonce sat hele landsbyen samlet til salg, herunder 45 huse, 4 brønde og et betydeligt landbrugsareal.

"Vi deler pengene og tager sammen til Mumbai for at arbejde," siger bomuldsbonden Balbir Omkaren til Reuters. Hvis der dukker en interesseret køber op, vil Dorlis bønder nok slutte sig til de 54 procent af Mumbais 16 millioner indbyggere, der nu bor i slum. Devinder Sharma er ikke i tvivl om, hvad det kræver at undgå den type migration:

"Indiens bønder forventer ikke subsidier. De er ikke bange for frihandel. Giv os endelig en fri handel; fjern subsidierne og nedlæg handelsbarrierne."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu