Læsetid: 6 min.

Global vækst på tynd is

Verdensøkonomien oplever kraftig vækst, men de økonomiske ubalancer er så store i USA, at flere fremtrædende økonomer forudser ny finanskrise, når prisboblen på ejendomsmarkedet eksploderer
2. juli 2005

Når lederne af de magtfulde G8-lande - USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Japan, Canada og Rusland - om få dage samles til topmøde i den skotske by, Gleneagles, vil de ved et første blik konstatere, at verdensøkonomien har det forbløffende godt. Faktisk er der aldrig produceret så meget i verden før, og handlen over grænserne vokser hurtigt. Og i de næste par år er der udsigt til omkring tre procents økonomisk vækst på globalt plan, viser en ny rapport fra FN om verdens økonomiske situation.

Væksten er faldet en anelse siden sidste års globale rekord på 4,1 procent, men i udviklingslandene som helhed er der stadig udsigt til en højere vækst end i de rige vestlige økonomier. De har ifølge FN udsigt til i gennemsnit 5,7 procents vækst i 2005 og 2006, og den nye industrielle supermagt, Kina, spurter i spidsen med omkring ni procents vækst.

Også de afrikanske lande kan som helhed se lidt lysere tider i møde med en årlig vækst på i snit fem procent om året.

FN-rapporten kommer samtidig med, at nye tal fra USA viser, at det amerikanske bruttonationalprodukt i første kvartal af 2005 er vokset med 3,8 procent (målt på årsbasis). USA's økonomi, der repræsenterer cirka en tredjedel af den 40.000 mia. dollar store globale økonomi, er ikke kølet af, som flere pessimistiske analytikere havde frygtet med henvisning til stigende rentestigninger og den høje oliepris på ca. 60 dollar tønden.

"Det er overraskende, at USA's ekspansion er så robust i lyset af de voksende oliepriser," konstaterer centralbankernes internationale sammenslutning, BIS, i den årsrapport, som de har udsendt i juni. Cheføkonom i Deutsche Bank dr. Norbert Walter advarer imod at nære overdrevne forventninger til, at fremtiden tegner lyst:

"USA oplever næsten fire procents vækst, og de asiatiske lande - eksklusiv Japan - har cirka seks procents vækst. Det virker som et lykkeligt øjeblik for stabilisering af verdensøkonomien, men jeg er alvorligt bekymret for de ledende indikatorer," siger han til Information.

"De vedvarende høje oliepriser, de voksende rentesatser, USA's høje handelsunderskud og de oppustede ejendomspriser i de vestlige lande. Det er virkelig bekymrende," siger Walter i telefonen fra Frankfurt.

Amerikansk ubalance

USA fører under præsident George W. Bush en ekspansiv økonomisk politik, der på kort sigt er med til at holde dampen oppe, men ubalancerne er så store, at flere fremtrædende økonomer råber vagt i gevær. Underskuddet på forbundsbudgettet er på grund af skattelettelser og øgede militærudgifter vendt fra et overskud til et underskud på over 400 mia. dollar eller cirka 3,6 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Underskuddet på USA's betalingsbalance er 666 mia. dollar, eller 5,7 procent af BNP og gælden til udlandet nærmer sig 4.000 mia. dollar.

Nouriel Roubini, der er professor ved New York University, mener, at USA's underskud på betalingsbalancen "er sammenlignelig med Thailands og Mexicos underskud i årene op til deres finansielle kriser", og at USA lider af 'imperial finansiel overanstrengelse'. Roubini skrev fornylig sammen med Oxford-økonomen Brad Setser en artikel til tidsskriftet Foreign Affairs, om at USA risikerer at falde ind "i en eksplosiv gældsdynamik, der fører til en finanskrise."

"Det er farligt at fejre USA's økonomiske styrker, mens man ignorerer de virkelige og voksende økonomiske sårbarheder med et betalingsbalanceunderskud, der er uden fortilfælde," advarer de.

"Den seneste økonomiske vækst har ikke mindsket budgetunderskuddet, men har tværtimod øget den private efterspørgsel efter begrænset opsparing og ført til endnu mere låntagning i udlandet. I 2004 købte udlændinge amerikanske obligationer for forbløffende 900 milliarder dollar, og USA eksporterer en dollar i gæld for hver dollar, som det sælger i varer i udlandet."

Den forhenværende amerikanske centralbankchef Paul Volcker skrev her i foråret en kommentar til The Washington Post om, at USA skøjter på tynd is.

"Jeg kender intet land, der gennem længere tid har klaret at forbruge og investere seks procent mere, end det producerer. USA opsuger omkring 80 procent af de internationale kapitalbevægelser," fastslog Volcker, der sagde, at han ikke kunne mindes økonomiske ubalancer, uligevægt og risici af et sådant omfang før. Det er mere sandsynligt, at det bliver en finansiel krise og ikke politisk fremsynethed, der vil gennemtvinge en forandring, advarede Volcker, som mener, at der er reel risiko for en gentagelse af 1970'ernes krise med stagflation - stagnation og inflation på samme tid.

Greenspans grønne håb

Ikke alle er lige pessimistiske. I det sidste halve år er den amerikanske dollar ikke blevet svækket - sådan som man måske skulle forvente jævnfør Volckers analyse. Den er tværtimod styrket.

Dollaren er steget med seks procent over for den japanske yen, og med 12 procent over for euroen i år. Investeringsbanken Goldman Sachs forventer endda, at dollaren styrkes yderligere.

"De seneste data antyder, at USA's handelsunderskud er ved at blive stabiliseret," fastslår banken i en nylig rapport. Og ugemagasinet Business Week skriver i sin seneste udgave, at "noget af den amerikanske valutas nyfundne styrke er en reaktion på den snublende euro, der er ramt ikke alene af tvivl ved euro-zonens sundhedstilstand, men også af tvivl ved holdbarheden af den fælles valuta som sådan."

Forklaringen kan også være, at den amerikanske økonomi stadig præsterer langt højere vækstrater end euro-zonen. Eller som forbundsbankchef Alan Greenspan mindede om ved en Kongreshøring i februar:

"I USA er det kun fem kvartaler i de sidste 20 år, der har fremvist fald i den økonomiske produktion, og disse tilbagegange var små."

Cheføkonom i den amerikanske investeringsbank, Morgan Stanley, Stephen Roach, deler dog ikke optimismen. Roach mener, at der er tale om en gigantisk prisboble på det amerikanske ejendomsmarked, og de amerikanske husstandes private gæld er - i håb om fortsat lave renter - øget til en ny rekord, der svarer til 90 procent af USA's bruttonationalprodukt. I de sidste fem år er låntagningen øget med cirka 20 procentpoint, og folk har brugt huset som en pengemaskine til at holde forbruget oppe. Og holde gang i USA's økonomi. Men der skal ikke ret mange rentestigninger til, før den overanstrengte og overbelånte amerikanske forbruger bliver klemt, mener Roach, der frygter, at ejendomsboblen punkterer med et brag, uden at politikerne inden gør noget for at afbøde faldet.

Ingen ansvarlige

Kongressen er optaget af at tale om konkurrencetruslerne fra Kina, Forbundsbanken fortsætter med at benægte risikoen for et finansielt sammenbrud, mens det amerikanske ejendomsmarked "er begyndt at udvise de klassiske symptomer på vanvid," argumenterer Roach.

"Det allermest bekymrende er, at ingen, der har en ansvarsstilling, ønsker at sætte en stopper for denne galskab."

Det er ikke bare et amerikansk problem. For nylig skrev det britiske ugemagasin, The Economist, at boomet i ejendomspriserne er en global tendens - fra Amerika til Storbritannien, Australien, Frankrig, Spanien og Kina - og at "det er den største bobble i historien. Forbered Dem på de økonomiske smerter, der følger, når den brister," skrev The Economist

Stephen Roach mener, at de oppustede ejendomspriser - ligesom spekulationsboblen på aktiemarkederne i det sene 1990'ere - har skabt en uholdbar vækstspiral, der før eller siden vil briste.

"Den amerikansk centrerede globale økonomi, altså resten af verden, er blevet overdrevent afhængig af den dårlige vækst, som næringskilde til falsk velstand," fastslår Roach.

Norbert Walter i Deutsche Bank taler ikke i helt så dramatiske vendinger, men han er ikke desto mindre bekymret over, at ingen af de ledende politikere i G8-landene synes at forholde sig til denne tikkende bombe under verdensøkonomien.

"Eksploderer huspriserne, kan det sende økonomien ind i en dyb krise, og Europa vil falde ud over afgrunden," siger Walter.

"Det ryster mig, at ingen af G8-lederne har det med i den portefølje af problemer, som de skal diskutere på topmødet. De taler som Tony Blair en masse om humane idealer om international udvikling og gældslettelse. Det er vigtigt nok. Men hvis ikke G8-lederne også snart forholder sig til de voksende ubalancer i verdensøkonomien, kan det ende i en finansiel krise, der vil koste os dyrt alle sammen."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu