Læsetid: 3 min.

Globale spilleregler

29. januar 2001

»Vores modstand er lige så global som jeres undertrykkelse.«
kampråb under demonstrationerne i Davos

VERDENSELITENS møde i Davos har udfordret demokratiets grænser. Forbudet mod enhver form for demonstration under World Economic Forums årlige møde har styrket oplevelsen af, at de globale koncerndirektører og statsledere ignorerer den omsiggribende globaliseringskritik.
Afspærringen af Davos kritiseres som en grov krænkelse af basale borgerrettigheder såsom forsamlings- og bevægelsesfrihed. Kun et par hundrede aktivister iklædt skitøj slap således igennem spærrezonen i davos. De mere end 1.000 demonstranter, som blev afvist på deres protestmarch mod Davos bærer imidlertid også deres del af skylden for, at demokratiet må melde pas, når storkapital og gadedemonstranter mødes på et lille område.
Afbrændning af biler og flyvende brosten – som
det skete i Zürich lørdag aften – er et primitivt protestsprog, som kun bidrager til at legitimere politiets magtdemonstration. Midt i diskussionen om, hvor-vidt verdensledernes forsamlingsfrihed kan forsvares ved at krænke befolkningens rettigheder – og hvor langt demonstranter kan gå i deres protest mod sådanne overgreb – forekommer det dog vigtigere at lytte til den voksende gruppe, som står mellem fronterne.

FLERTALLET af de mennesker, som forsøgte at komme til Davos for at udtrykke deres kritik af en ureguleret globalisering, tager skarpt afstand fra enhver brug af vold. Både når det gælder politi og demonstranter. De fredelige globaliseringskritikkere ser nemlig ikke erhvervsledere og politi som deres modpart. De forsøger at holde parlamentarikere og statsledere fast på, at den globale ulighed skyldes politiske beslutninger om at deregulere barrierer for verdenshandlen. Beslutninger som kan laves om. De forsøger dermed at udfordre demokratiets grænser på en ny måde – ved at kræve politiske spilleregler på globalt plan.
Når kritikerne ikke ønsker at gå i dialog med de
erhvervsledere, som hvert år inviterer politikere og mediefolk til Davos, skyldes det, at virksomheder i deres øjne ikke har nogen demokratisk legitimitet.
Politikerne skal tvinges til selv at tage ansvaret.

NETVÆRKET af fredelige græsrødder ønsker at tilføre de nationale demokratier nyt liv ved at hæve debatten op på globalt niveau. De forsøger at stille spørgsmålstegn ved den udbredte forestilling om, at samfundsudviklingen har en indre nødvendighed. Den franske sociolog Pierre Bourdieu udtrykte det klart i sit web-castede indlæg på konferencen Det Andet Davos: »I de seneste årtier er de økonomiske strukturer blevet af-politiseret. Men den globale udvikling er ikke uafvendelig. Udfordringen er at re-politisere økonomien.«
ATTAC-bevægelsen – som var til stede i Davos – er kun ét af de første eksempler på et politisk netværk, som er lige så multinationalt organiseret som de multinationale koncerner. Mange nye bevægelser vil opstå i de kommende år. Og mange nye spørgsmål vil blive stillet. Fælles for de globale græsrodsbevægelser er imidlertid, at de har hørt nok på 1990’ernes mantra om social ansvarlighed. Nu gælder det demokratisk kontrol og politisk regulering. De gode hensigters tid er forbi.

POLITISKE partier og fagbevægelser har været sene i optrækket til at konfrontere globaliseringens asociale effekter i forholdet mellem Nord og Syd; og internt i de vestlige lande mellem en mobil elite og flertallet af stavnsbundne fodfolk. Græsrødderne er nødt til selv at skabe et rum for den debat om en anden verden, de tror og håber på.
Det alternative topmøde i Porto Alegre i Brasilien er derfor et fremragende initiativ. Lige nu handler det nemlig om at ruske liv i alverdens politikere og få dem til selv at stille spørgsmaalstegn ved den politik, de fører i dag. Hvis indsatsen skal bære frugt, er det afgørende, at aktivisterne holder fast i, at det nationale demokratis grænser ikke skal sprænges ved konfrontation, men derimod ved at udvide demokratiet til tværnationale institutioner, som kan gives legitimitet til at indføre nye, globale spilleregler i verdensøkonomien.

lam

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu