Læsetid: 3 min.

Den globaliserede pølse

Den ærkedanske Steff Houlberg-pølse fra Ringsted baseres på råstoffer fra bl.a. Brasilien, Vietnam og Indien, fremstilles i bl.a. Kina og Tyskland og eksporteres til Japan, Rusland og Sydkorea
4. juni 2005

En pølse skal nydes med følelse, og på torvet i Ringsted kan man endnu nyde den ægte, dampende, saftspændte Steff Houlberg-pølse med det hele, fremstillet på Tulips fabrik i byen. En pølse lidt større end pølser er flest og baseret på "de stolte håndværksmæssige traditioner," som ifølge virksomheden har båret produktet siden 1889.

Men om lidt er det slut. Med start 1. maj er afviklin-gen af pølsefabrikken indledt, de fleste medarbejdere er sat på gaden - eller til nye job - og hovedparten af produktionen af de berømte danske pølser er flyttet til en fabrik i det nordlige Tyskland.

Dermed tages endnu et skridt mod 'den globaliserede pølse'. For sandheden er, at de første skridt er taget for længst. Pølsen på torvet i Ringsted er allerede i dag resultatet af en grænseoverskridende produktionskæde, som blot gøres længere, når virksomheden nu 'udflager' for at nedbringe sine løn- og produktionsomkostninger.

Information har hos Institut for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling, IFAU, fået foretaget en kortlægning af pølsens vej fra jord til bord. Det er en vej, der i nogle tilfælde går kloden rundt flere gange og giver kalorier til en diskussion om økonomisk produktionsoptimering kontra miljømæssig minimering af råstof- og energiforbrug.

Det starter med foderet til de grise, der skal ende med at levere indhold til pølsen. Danske grise får en blanding af byg, vitaminer og soja. Hvor de to første ingredienser er danske, kommer soja til dansk svinefoder med skib fra Argentina, Brasilien eller USA.

Grisene, hvis kød bliver til pølser på torvet i Ringsted, har hidtil været fra danske grise, men med Tulips flytning af sin produktion til Tyskland, forventer man, at kødet opkøbes på EU-markedet og kan have oprindelse i Tyskland, Østeuropa eller andre steder i EU.

Uden om kødet pølseskindet. Hvis det handler om en hotdogpølse, er skindet ofte proteintarme, fremstillet af fibre fra oksehuder og importeret hertil fra Tyskland. Er det derimod de tykkere Frankfurterpølser, kan tarmen være grisens egen. Det betyder imidlertid ikke, at den blot bæres over fra Danish Crowns svineslagteri i Ringsted til Tulips pølsefabrik ved siden af. Danske svinetarme udskibes i lange baner fra Esbjerg for at sejle til Kina, hvor lave lønninger og lave transportomkostninger gør det rentabelt at foretage rensningen i en fabrik, delvist ejet af Danish Crown-datterselskabet DAT-Schaub. Fra Kina går de rensede svinetarme retur til Europa, herunder til Danmark, hvor de fyldes med svinekød.

Foretrækker man at købe sine pølser fedtfattigt hos Den Grønne Slagter - også en del af Tulip - får man den i naturtarm, der kan have sin oprindelse i Tyrkiet, Libanon, Iran, Syrien - eller Kina.

Eksotiske krydderier

Der skal mere til en god pølse end kød, tarm og varierende mængder fedt. Der skal en række hjælpestoffer og ingredienser til at holde sammen på indmaden og give den smag. Derfor importerer Tulip antioxidanter fra Kina, sojaprotein fra Kina og USA, dextrose fra forskellige steder i Europa, tapiokastivelse fra Thailand og kartoffelfibre fra Sverige.

Til sidst krydderiet, der giver pølsen sin særlige karakter. En normal krydderiblanding til en hotdogpølse består af peber sejlet hertil fra Vietnam, Indien eller Spanien, muskatnød fra Indonesien, koriander fra Middelhavsområdet, ingefær fra Indien eller andre steder i Asien, løg fra Indien samt - ikke at forglemme - salt, som køres hertil fra Tyskland. Således spændt til bristepunktet kan Steff Houlberg-pølsen nydes på torvet i Ringsted. Men den kan også nydes i 7-Eleven-butikkerne i Tokyo, købes i butikker i Rusland, spises på Uni-Steff fastfood restauranterne i Sydkorea eller lægges i indkøbskurven i Italien, Grækenland, Sverige, Cypern, Storbritannien, Tyskland - foruden som pølser på konservesdåse i alverdens andre, nære og fjerne lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu