Læsetid: 7 min.

Den globaliserede vidensarbejder flyver miljøet i stykker

Industrisamfundet skulle afløses af et mere bæredygtigt viden-samfund. Men hvis der er nogen, der i dag er med til at true klimaet, så er det de miljøbevidste kosmopolitter, der har hele verden som arbejds- og legeplads
6. januar 2007

"Viden forurener," siger Claus Lassen, når han skal sætte tingene på spidsen.

Pointen er, at det vidensamfund, der er fulgt i kølvandet på industrisamfundet, ikke viser tegn på den 'dematerialisering' - en større bæredygtighed via mindre ressourceforbrug og miljøbelastning - som mange forudsagde og håbede på. Tværtimod viser Claus Lassens egen forskning, at veluddannede, bevidste - herunder miljøbevidste - vidensarbejdere er langt mere miljøbelastende end gennemsnitsdanskeren. I det mindste når det gælder deres brug af den mest forurenende transportform: flyvningen.

I en ph.d-afhandling på 460 sider med titlen Den mobiliserede vidensarbejder - en analyse af internationale arbejdsrejsers sociologi viser transport- og mobilitetssociologen fra Aalborg Universitet, at såvel offentligt som privatansatte vidensarbejdere flyver og farer så meget rundt i verden, at deres individuelle CO2-udledninger ligger langt over gennemsnitsdanskerens.

Claus Lassen har bl.a. gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt de 1.200 videnskabelige medarbejdere på Aalborg Universitet (AU) og de 700 medarbejdere ved den multinationale computer- og it-virksomhed Hewlett-Packards (HP) afdeling i Danmark. På basis af 550 AU-besvarelser og 193 HP-besvarelser om vidensarbejdernes flyrejseaktivitet har Claus Lassen beregnet den resulterende klimapåvirkning til henholdsvis 10,5 ton CO2 pr. person pr. år for de AU-ansatte og 8,3 ton for de HP-ansatte.

Denne individuelle klimabelastning via internationale flyrejser svarer ret nøje til gennemsnitsdanskerens samlede CO2-udledning fra alle aktiviteter, som ligger på knap 10 ton CO2 pr. indbygger pr. år.

"Hvis man ser på CO2-belastningen fra de arbejdsrejser med fly, som de 550 AU-medarbejdere har foretaget inden for det seneste år, så svarer CO2-udslippet herfra til, at 29.000 personer tog toget frem og tilbage mellem Skørping og Aalborg hver dag i et år. Ligesom de flyrejsende HP-medarbejderes CO2-udledning svarer til udledningen ved, at 6.000 mennesker tog toget fra Roskilde til København og tilbage hver dag året igennem," siger Claus Lassen.

Hidsig vækst

Tallene fra AU og HP er blot et billede på udviklingen i det globaliserede vidensamfund. Mere end fire mio. mennesker foretager hver eneste dag en international flyrejse, og over USA er der konstant 300.000 mennesker i luften. Globalt fordobles flytrafikken hvert 10. år, og alene den internationale rutetrafik fra danske lufthavne er steget fra godt fem mio. afrejsende passagerer i 1994 til næsten ni mio. i 2004.

"Vidensamfundet er i høj grad blevet afhængigt af flyvning som aktivitet. Moderne vidensarbejdere må arbejde i transnationale netværk, som både informationsteknologien og de billige flyrejser har gjort mulige," siger Claus Lassen, der henviser til karakteristikken af denne nye infrastruktur som 'den store rumformindsker'.

Det er svært at forestille sig denne form for globalisering uden flytrafik. Men den voldsomme vækst i flyrejser er ikke kun styret af globale økonomiske og konkurrencebestemte mekanismer. Den er en blanding af nødvendighed og aktivt, frivilligt valg.

"Vi får formidlet gennem markedet såvel som gennem offentlige institutioner, at det at være højmobil er godt. Via flyrejserne får man mulighed for i højere grad at forene fornøjelse og arbejde. Arbejdsrejserne giver adgang til at opleve nye steder, gennemføre turistaktiviteter, opsøge venner eller familie, foretage nye former for forbrug. Man tager sin nye t-shirt fra New York på og fortæller dermed sine omgivelser: 'Se her, hvor international jeg er.' Rejsen er med til at iscenesætte en selv, identiteten bliver afhængig af rejsen," siger mobilitetssociologen.

Han taler om 'den kosmopolitiske identitet' og oplevelsen af at få en frihedsdrøm tilfredsstillet via det globale rejseri.

"I virkeligheden erfarer mange i deres hverdagsliv, at denne identitet kan være særdeles problemfyldt og ambivalent, fordi man hele tiden befinder sig i et spændingsfelt mellem det globale og det lokale, mellem at være verdensrejsende og have stedbundne aktiviteter knyttet til familien. Mine interviews viser, at mange medarbejdere oplever et familieliv med afsavn, konflikter og stress."

Skizofrenien

Det andet dilemma, som de flyvende vidensarbejdere konfronteres med, er det miljømæssige. Claus Lassens undersøgelse blandt de ansatte på Aalborg Universitet og hos Hewlett-Packard bekræfter, at dette er en gruppe mennesker med klar miljøbevidsthed.

"De er meget miljøorienterede. De køber økologiske varer, slukker lyset, kører ikke for meget i bil osv. Men når jeg så spørger til flytrafik, er det som om, det er skrevet ud af deres miljøforståelse. Flytrafik er et nærmest naturgivent fænomen, der står helt uden for deres opfattelse af, hvad der påvirker miljøet. Når man er en af de medarbejdere på AU, der foretager internationale arbejdsrejser og i gennemsnit flyver 22.179 kilometer om året - for HP er tallet 17.453 kilometer - så er det måske en holdning bestemt af behovet for at retfærdiggøre sine egne handlinger. Ellers ville man jo gå rundt med dårlig samvittighed hele tiden," siger Claus Lassen.

Han påpeger, at han foruden en række positive tilkendegivelser fra deltagere i undersøgelsen også har fået adskillige negative reaktioner - flest fra de offentligt ansatte på AU - der signalerer klar bekymring over, at de flybårne arbejdsrejser nu skal problematiseres.

I en bredere sammenhæng vil det at stille miljømæssigt spørgsmål ved flyrejserne være at udfordre en grundlæggende trend i det moderne samfund og anfægte forestillingen om, at det at rejse er godt, friheds- og lighedsbefordrende.

"En del af den positive italesættelse af flyrejsen er f.eks. den såkaldte 'demokratisering', der er sket via charterturismen," påpeger Claus Lassen.

Fastfrys flyvningen

Men miljømæssigt holder denne udvikling ikke. Bl.a. britiske forskere har påpeget, hvordan flytrafikkens voldsomme vækst er på hastig kollisionskurs med behovet for vidtgående reduktioner i de globale CO2-udledninger. I løbet af de næste fire-fem årtier vil den voksende flytrafik i EU beslaglægge hele den CO2-udledning, der er plads til, hvis ukontrollable klimaforandringer skal afværges, siger forskere ved Tyndall Centre for Climate Change. Det har fået den britiske miljøekspert og -forfatter George Monbiot til at argumentere for, at der simpelthen ikke er plads til flyvning i det globale drivhus.

"Selv om jeg normativt er enig med Monbiot og ikke kan sætte en finger på tallene, så tror jeg ikke, at så radikale forslag vil gøre andet end at blokere diskussionen.

Et tilpas ambitiøst mål kunne i stedet være at sige, at vi skal fastfryse flyvningens omfang på det nuværende niveau. Eller formuleret i videnssamfundets kontekst: Hvis vi vil producere mere viden, så må det ikke ske via flere flyrejser," siger Claus Lassen, der påpeger, at flytrafik i dag er et af de mindst regulerede politik-områder i verden.

"I dag er flytrafik voldsomt favoriseret i forhold til andre transportformer. Den er ikke pålagt brændstofafgifter, og den nyder godt af offentlige midler til drift af lufthavne, infrastrukturinvesteringer og udvikling af ny flytyper. Et vigtigt skridt kunne således være at sidestille flytrafikken med andre transportformer frem for at favorisere den."

"Det er også helt ude i hampen, at der ikke eksisterer nogen målsætninger, ikke nogen politik for, hvad man vil opnå, f.eks. hvor store CO2-reduktioner man vil nå. Hvordan skal Danmark kunne gøre sin indflydelse gældende i EU, når vi ikke ved, hvad vi selv vil," siger Claus Lassen.

Som eksempel på fraværet af planlægning nævner han den nyligt godkendte udvidelse af Roskilde Lufthavn til 25.000 årlige starter og landinger for rute-, charter- og fragtfly. Godkendelsen er ikke alene sket på trods af massive naboprotester, men også uden nogen som helst sammenhæng med en overordnet politik for rammerne for flytrafikken, herunder dens klimabelastning, påpeger Claus Lassen.

"Jeg taler for at tage fat på det, vi umiddelbart kan gøre noget ved. Man kan f.eks. beslutte, at vi ikke udbygger lufthavne i Danmark."

Når det gælder offentlige institutioner som Aalborg Universitet eller private vidensvirksomheder som Hewlett-Packard, anbefaler han, at man via lovgivning stiller krav til virksomheder om at begrænse rejseaktiviteten, f.eks. ved at indføre et 'aeromobility management concept' og en 'mobilitetsleder', så man både får en målsætning og en kontrol på virksomhedsniveau.

Claus Lassens grundlæggende pointe er dog, at man er nødt til at søge en dybere forståelse af drivkræfterne bag væksten i flyrejser for at kunne opnå langsigtede forandringer.

"Hidtil har transportplanlæggere ville løse problemerne ved trafikvækst ved bare at udbygge, mens miljøfolk bare har sagt, at man skal lade være. Men man har ikke spurgt, hvad det er, der skaber væksten? I dag defineres identitet via bevægelse, og vi må forstå motiverne, der ligger bag ønskerne om mere mobilitet og kosmopolisme og bag lysten til at møde verden face to face. At forstå det er vejen til at identificere, hvor der kan sættes ind og skabes forandringer."

"Med klimaproblemerne kan man godt indvende, at det er der simpelthen ikke tid til. Jeg tror bare, at hvis man vælger de radikale budskaber - stop flyvningen - så når man slet ingen vegne, for så blokerer folk. Hr. og fru Jensen kan ikke i dag se, at der er et problem. Vidensarbejderne kan slet ikke," siger trafik- og mobilitetssociologen.

* Claus Lassens ph.d.-afhandling kan læses på internet-adressen http://vbn.aau.dk/research/den_mobiliserede_vidensmedarbejder(1995583)/

* Informations debatforum Luftskibet og miljøgruppen NOAH arrangerer mandag den 8. januar et offentligt debatmøde 'Højt at flyve' om flytrafik og klima. Nærmere oplysninger i annonce andetsteds i avisen. Besøg også Jørgen Steen Nielsens blog om emnet på adressen http://luftskibet.information.dk/live

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her