Læsetid: 4 min.

Globaliseringen er et eventyrland

Unge bruger internationaliseringen til at vælge frit på verdens hylder. Men de forstår også at vælge fra, når det bliver for meget med forurening eller børnearbejde, mener 24-årig globalist
23. juni 2005

Du kan flyve til New York for 3.000 kroner, bo hos venner og nyde den lave dollarkurs på Manhattan. Men du kan også vælge at lade være, hvis du synes, at forureningen fra fly er for stor en miljøbelastning.

Du kan via telefoni over internettet tale næsten gratis i timevis med dine venner i udlandet om alt fra nye film til diktatorer.

Tidens hurtige og billige transportforbindelser åbner det globale landskab, og de unge begiver sig glade og uforfærdet ind i det. Sådan opleves globaliseringen af Camilla Blomquist, der med sine 24 år er i øjenhøjde med ungdomsgenerationen. Selv tilhører hun allerede det internationale jetset af organisationsfolk.

Dels som organisator i Children's International Summer Villages, der arrangerer lejre for børn fra hele verden. Dels som formand for Europaudvalget i paraplyorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd.

Camilla Blomquist giver ikke meget for forældregenerationens omtale af de unge, som superegoister, der ubekymret for samfundets svage flyver rundt i globaliseringens slaraffenland.

"Takket være globaliseringen har vi som unge et væld af muligheder for at rejse og kommunikere globalt. Men selvsamme globalisering giver os også bedre muligheder for at vælge fra. Eksempelvis fandt vi via medierne hurtigt ud af at protestere mod Nikes misbrug af børnearbejdere," siger Blomquist.

Globalt kammeratskab

Før nogle for alvor var begyndt at tale om globalisering, stiftede Blomquist bekendtskab med den. Det var i sommeren 1992, da hun som 11-årig blev sendt på en international børnelejr i Århus arrangeret af Children's International Summer Villages (CISV).

"Her var jeg i en måned sammen med børn fra hele verden. Vi lavede blandt andet drama-aktiviteter og legede. Jeg blev gode venner med Maria fra Spanien og småforelsket i en dreng fra Chile," siger Blomquist, og fortsætter:

"Den første oplevelse af venner fra andre steder i verden har lige siden gjort, at jeg ikke ser tv mere på den samme måde. Et indslag om blodig borgerkrig i Colombia er ikke noget fjernt og ligegyldigt for mig."

Siden lejren i Århus har hun deltaget i flere af CISV's arrangementer for børn og unge. For tiden er hun frontløber for en international konference i 2007 i Jordans hovedstad, Amman, hvor CISV-ledere skal udveksle erfaringer.

"Jeg har ligeså mange venner internationalt som nationalt. Den nærmeste kreds af venner i udlandet udgør vel 10-20 stykker, hvilket er det samme som i Danmark. Den teknologiske udvikling f.eks. Skype - der er næsten gratis telefoni via nettet - gør, at der slet ikke er de samme barrierer som tidligere for at udvikle og vedligeholde venskaber."

"I organisationsverdenen har nettet også gjort arbejdet meget mere internationalt. Nu kan man ringe rundt på hele kloden og prøve sine ideer af. Man er slet ikke så afhængig af at mødes ansigt til ansigt mere."

Til Kroatien for 800 kr.

Blomquist vurderer, at mange af hendes jævnaldrende udlever H.C. Andersens motto: 'at rejse er at leve'.

"Unge nyder i den grad godt af de mange muligheder for at komme ud i verden. For 800 kr. kan du rejse til Kroatien og hjem igen. Ja, det er jo næsten billigere end at rejse København-Århus," griner Blomquist, og fortsætter:

"De mange rejser giver os et mere internationalt udsyn. Og hvis det hele bliver for rosenrødt, kan vi jo bare rejse et sted hen og lave et reality tjek. Som f.eks. da jeg i gymnasiet var på en tur til slummen i Soweto, Sydafrika."

Hun deler ikke visse danskeres bekymrede tale om, at kineserne og inderne vil tage 'vore' job, eller at fremmede er farlige.

"Jeg tror, at de fleste unge har langt større tillid til globaliseringen end den ældre generation. Via nettet og tv er vi blevet fortrolige med processen. Og de fleste af os har gået i skole med nogle, der har indvandrerbaggrund, så vi forholder os på samme måde til Mohammed som til Peter."

Uni er for ringe

Personligt betyder de internationale tråde meget for Blomquists liv. I dag læser hun statskundskab på Københavns Universitet, men det bliver hun ikke ved med.

"Kvaliteten af universitetsuddannelser i Danmark er for ringe, når jeg sammenligner med niveauet i andre lande. Hvis jeg skal have en ordentlig uddannelse, er det bydende nødvendigt, at jeg tager en del af den i udlandet. Derfor er jeg ved at undersøge mulighederne i USA."

Hendes organisationsarbejde giver også nogle vigtige kvalifikationer i forhold til erhvervslivet.

"Når man vil begå sig internationalt, lærer man meget om at forhandle og vise respekt for andre. Den her evne til naturligt at begå sig i et multikulturelt miljø, må være guld værd i nogle virksomheder."

For Blomquist er ligeværd blevet en leveregel:

"I Dansk Ungdoms Fællesråd knytter vi via projekter nogle af vores danske medlemsorganisationer sammen med foreninger i udlandet. Eksempelvis om at udvikle organisationer og deres demokrati på Balkan. Og her går vi som unge ret ydmygt til værks. Vi kommer ikke som nogle seniorkonsulenter, der bare lige skal have plantet lidt demokratiforståelse og trukket et organigram ned over dem. I stedet søger vi dialog, fordi vi betragter hinanden som ligeværdige."

Blomquist skæver med sine blå øjne til armbåndsuret. Interviewet er slut. Hun åbner mobilen, og den bipper straks. Hun er for sent på den til det næste møde, som er på Café Europa.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her