Læsetid: 4 min.

Globaliseringen er hvad du gør den til

Næst efter 'velfærdstat' er der vel ikke et ord, der fylder mere i reformdebatten end 'globalisering'. Politikerne henviser til det, når der skal gennemføres upopulære reformer. I medierne er globaliseringen synonym med immigration, lavtlønskonkurrence fra Kina, og huller i ozonlaget. Og i forskningsverdenen er globaliseringen blevet et bevillingsudløsende koncept
12. august 2005

De fleste har bemærket, at vi 24 timer om dagen hele året rundt omgiver os med noget internationalt. Vi rejser mere til udlandet, vi køber mere fra udlandet, vi interagerer mere med folk i hele verden. Strømme af varer, kapital, serviceydelser og personer har aldrig været så omfattende, som de er lige nu.

Når økonomer taler om globalisering er det typisk disse strømme, der interesserer dem. De taler blandt andet om den 'første globalisering', der fandt sted fra 1870 op til udbruddet af Første Verdenskrig.

I denne lange periode fandtes der ikke mange barrierer for den frie bevægelighed. De kom imidlertid med verdenskrigene og de økonomiske kriser og blev først gradvist afviklet fra 1970'erne og fremefter. Vi har altså kendt til globale strømme fra tidligere tider, men den 'anden globalisering', er et relativt nyt fænomen, der er kommet gradvist over de sidste 30 år.

Som styreform

I studiet af international politik taler man om globaliseringen på en lidt anden måde. Her peger man især på, at der aldrig har været så mange internationale organisationer som nu. I dag vil vi forvente, at selv den mindste lille interessegruppe på én eller anden måde er organiseret internationalt eller har forbindelser med internationale sammenslutninger.

Det er muligt at tale om et internationalt civilt samfund, der består af helt almindelige mennesker, der typisk samles omkring enkeltsager. Parallelt, men stadig mere overlappende med dette civilsamfund, eksisterer det mere klassiske miljø af statslige organisationer.

Selv de mest isolerede lande i verden - Cuba eller Nordkorea - er medlem af et utal af internationale organisationer.

Det er altså muligt at karakterisere 'det nye' som det forhold, at der simpelthen er opstået nye grænseoverskridende styreformer og styringsinstrumenter. Det kan måske endda hævdes, at den klassiske interstatslige, forhandlingsbaserede styreform ikke længere er den eneste eller den vigtigste i globaliseringens tidsalder.

Som elite

Globaliseringskritikere tilføjer, at der er nogle, der forstår at udnytte de muligheder, som de øgede strømme og de nye organisationsformer byder på. Andre, det vil sige langt det største flertal af denne jords befolkning, bliver derimod endnu mere marginaliserede, end de har været hidtil. For nogle forskere er globaliseringen først og fremmest et udtryk for, at der er opstået en transnational social klasse, der har hele kloden som sin legeplads.

Kosmokraterne, metropolitterne eller blot den 'nye elite' taler mange sprog (dog mest engelsk), har et udbredt netværk af ligestillede, forstår at bruge de sidste nye kommunikationsmidler, og leder efter de mulighedsvinduer, der åbner sig snart det ene sted og snart det andet sted. Når mulighederne er udtømte fortsætter de på deres nomaderejse verden rundt.

Konkret består denne nye elite af internationale embedsmænd, forretningsmænd, politikere og oven i købet en stor del lovende studenter. På de fleste universiteter betragtes det som en positiv internationaliseringsindikator, at deres studenter tilbringer meget tid i udlandet.

Som ensliggørelse

En gruppe indflydelsesrige, Stanford-baserede makro-sociologer byder ind med deres helt egen definition af globalisering. De spørger, om det ikke er underligt, at vi på steder i denne verden, hvor der ingen forskere findes, støder på velindrettede videnskabsministerier!

De spørger også, hvordan det kan være, at der i lande, der ingen kystlinjer har, alligevel findes et administrativt flådeberedskab! I næsten alle verdens lande, selv i diktaturer, finder vi endog ombudsmandsinstitutioner! Det første der sker, når et nyt land grundlægges, er, at det får sit eget flag, sin egen møntenhed, og sin egen nationalmelodi. Og vi kunne fortsætte i én uendelighed. Det kan altså empirisk påvises, at klodens indbyggere i stadig stigende udstrækning organiserer sig selv på den samme måde - også selv om dette nogle gange giver sig til udtryk i ganske overraskende, grænsende til det absurde, fænomener, som dem, der lige er nævnt.

Det er naturligvis stadig muligt at finde forskelligheder, men for disse makro-sociologer har globalisering noget at gøre med at væsentlige forskelligheder udviskes med stigende global ensliggørelse som det uundgåelige resultat.

Globalisering som diskurs

En femte globaliseringskategori har paradoksalt nok ikke meget med internationale forhold at gøre. Her er det indenrigspolitikken, der er i centrum. Fra midt-90'erne og fremefter opdager nogle politiske leder, hvor effektivt det er at referere til en udefrakommende trussel, når der skal gennemføres upopulære reformer. Det er ellers en teknik, vi mest kender fra krigsførende lande, hvor politiske og administrative ledere får carte blanche til at iværksætte gennemgribende foranstaltninger 'fordi vi nu befinder os i denne helt særlig udsatte position'.

Den enkelte politiker slipper for at forsvare sin politik, for det siger jo sig selv, at dette indenrigspolitiske indgreb kun gennemføres i selvforsvar. Ved at konstruere globaliseringen som en mulig trussel slipper politikeren ydermere for at definere præcist, hvad der menes med globaliseringen, og hvori denne trussel består. Globaliseringen er først og fremmest en helt særlig form for diskurs.

Der er ikke noget at sige til, at globaliseringsdebatten kan virke forvirrende! Men der findes ikke, og der vil sandsynligvis heller aldrig komme til at findes en konsensusdefinition. Alle de ovenstående definitioner relaterer på hver sin måde til den virkelighed, vi befinder os i. På den måde er der ikke nogen definition, der er mere 'sand' end andre. I globaliseringsdebatten er globaliseringen hvad du gør den til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu