Læsetid: 4 min.

Globaliseringen presser EU

Denne uges topmøde i Den Europæiske Union har kun et emne på dagsordenen: globaliseringens udfordringer. Og det er der gode grunde til
24. oktober 2005

Når EU's 25 stats- og regeringschefer på torsdag mødes i Hampton Court Palace i London, vil Storbritanniens premierminister, Tony Blair, kun tale om globaliseringen.

G-ordet - globalisering - volder ikke briterne problemer på samme måde som det tabuiserede f-ord, føderalisme, gør. Men uanset hvad Blair havde sat på dagsordenen, ville globaliseringen uden tvivl have ramt topmødet med et brag.

Tænk blot på fugleinfluenzaen, som EU-lederne er pisket til at tale om. De første tilfælde af fugleinfluenza er registreret i Europa, og den grænseoverskridende smittefare risikerer - ifølge WHO - at mutere og ende som en stor epidemi blandt mennesker. Før fugleinfluenzaen var det kogalskab, sars, ebola og aids, der fik alarmsignalerne til at blinke. For intet land kunne på forhånd antage, at det var sikret bag den klassiske nationale suverænitet og grænsedragning. Eller som FN's fødevareeksperter i FAO udtalte fra Rom, da en epidemi med mund- og klovsyge for få år siden spredte sig fra Asien, Argentina og Vestbredden og siden dukkede op i hjertet af Europa: "På grund af den voksende turisme og den øgede trafik med dyr og produkter kan intet land anse sig for undtaget fra epidemien." Næste stop for fugleinfluenzaen kan blive Afrika, og derfra kan den ramme Europa med øget kraft.

Menneskeligt begær

EU-landene kan ikke undslippe eller ignorere globaliseringen, der på godt og ondt er ved at forandre alle dele af vore liv. Den præger ikke kun økonomi, konkurrence, handel og jobskift, men også miljø, sundhed, migrationer og politisk tænkning. Europa - og nationalstaterne - kan ikke forskanse sig imod globaliseringen eller bygge mure imod den, for den gennemtrænger hverdagen.

"Globaliseringen ledes af os alle sammen, af de valg vi tager og de muligheder, som globaliseringen tilbyder os," står der i et 15 siders oplæg om globaliseringen, som EU-Kommissionen har udarbejdet til topmødet. Globaliseringen og årtiers liberalisering af handelsstrømmen har øget den samlede velstand, og den "drives frem af et meget menneskeligt begær - milliarder af menneskers ønske om at skabe et bedre liv for sig selv og familien."

Kommissionen skriver, at selv om globaliseringen er "en mulighed for at øge den samlede kage" i økonomi-en, er dens hårde omstil-lingspres på de enkelte samfund også "en kilde til ængstelse".

I EU-området er 19 millioner arbejdsløse, og det 'er uacceptabelt', fastslår oplægget - der understreger, at de fleste job "mistes indenfor et lands økonomi og ikke som følge af udflytning af produktion til andre verdensdele."

"Status quo er ingen option," sagde EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso i torsdags, da han præsenterede oplægget. Det er et forsvar for de europæiske værdier, den solidari-ske velfærdspolitik, for nye investeringer i teknologi og infrastruktur. Men "med mindre vi moderniserer vo-re systemer, vil vi ikke væ-re i stand til at forsvare vore værdier," fastslog Barroso.

Angst for paralysering

Uden strukturelle reformer vil Europa ikke kunne konkurrere og "fastholde Europas historisk set høje velstandsniveau, sociale sammenhængskraft, miljøbeskyttelse og livskvalitet". I striden om, hvordan moderniseringen skal organiseres, kan de politiske uenigheder nemt bryde ud i lys lue. Mellem fransk statisme og dansk 'flexi-curity'-velfærd, mellem Blairs labourisme i UK og en tysk velfærdsstat, der famlende begiver sig ud på en reformvej, med latent risiko for store sociale protester.

EU-kommissionen undlader at sige, hvilken model er bedst. Uenighederne kan paralysere EU. Så man nøjes med at foreslå, at EU opretter en særlig globaliseringsfond til at fremme omstillingen. Det virker som en symbolsk gestus, for en halv milliard euro om året rækker ikke langt. Det er en dråbe i havet mod de milliarder, som EU's strukturfonde og den fælles landbrugspolitik spytter ud hvert år. Globaliseringsfonden kan måske please Frankrigs præsident Jacques Chirac og andre politikere, der vil berolige de vælgere, som er angste for globalisering og udflytning af job til Østens hurtigløbere i Kina og Indien. Frankrig modsætter sig en omlægning af EU's landbrugspolitik og de dyre støtteordninger, som bliver et hovedemne på decembers WTO-topmøde i verdens handelsorganisation. Og så længe EU ikke formår at flytte landbrugsmilliarderne over i nye industrier, innovation, uddannelse og nye teknologier, er der risiko for, at Europas økonomier stadig sakker bagud med lavere vækst i den globale kappestrid. Øget tilstand, reformmodstand og politiske spændinger truer.

Migrationspres

"Under de nuværende udviklingsforløb vil befolkningen i Den Europæiske Union både blive mindre og ældre i 2050," påpeges det i Kommissionens oplæg. I 2050 er der måske 48 millioner færre europæere i aldersgruppen 15 til 64 år. Arbejdsstyrken vil falde på et tidspunkt, hvor ældrebyrden - til pensioner, sundhed og ældrepleje - vil vokse med 4-8 procent.

Øget migration fra det globale Syd kan bidrage til, at Europas befolkning ikke skrumper. Men Kommissionen understreger, at migration ikke alene "tilbyder en langsigtet løsning på de faldende fødselstal og vores aldrende befolkning". Skal det berolige de politikere og dele af befolkningen, der frygter de fremmede og helst vil holde dem ude? Men Kommissionen har - efter et dybt kig i demografiens krystalkugle - dog erkendt, at en kontrolleret indvandring og øget mobilitet kan forvandles til et plus for Europa. Det bliver svært for EU-landene at forhindre øget indvandring. De dramatiske scener fra de to spanske grænsebyer, Ceuta og Melilla, fornylig, hvor tusinder af afrikanere med livet som indsats stormede det seks meter høje pigtrådshegn, var et vidnesbyrd om, hvad der kan være i vente. Blot i større skala. Det fattige afrikanske kontinent, der er plaget af store miljøødelæggelser, konflikter, fattigdom, sult og frygt, vil i de næste 20 år øge sit befolkningstal med en halv milliard til 1,3 milliard mennesker. Presset på Europa vil formodentlig vokse. Der er gode grunde til at bringe det ind i EU-topmødets debat. En holdbar strategi for Europa i globaliseringens tidsalder kan ikke bare bygge på, at europæerne kigger på knuderne i deres egne navler, men må også aktivt forholde sig til de strategiske udfordringer, der vokser frem udenfor fællesskabet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her