Læsetid: 9 min.

Globaliseringen i Vedbæk

Filippinske au pair-piger er blevet populære i Nordsjælland, fordi de er arbejdsomme og veltilpassede. Misbrug og stigmatisering er nogle af truslerne mod au pair-pigerne, men mange au pair-piger øjner muligheder for en bedre fremtid i Vesten og forstår ikke danskernes skeptiske holdning over for hushjælp
Mange au pair-piger øjner muligheder for en bedre fremtid i Vesten og forstår ikke danskernes skeptiske holdning over for hushjælp
5. juni 2007

Den mørke BMW drejer ind ad indkørslen, og en habitklædt mand træder ud. Gående fra hovedgaden kommer familiens au pair-pige i snak med de andre filippinske piger i kvarteret. De er netop kommet med bussen. Den globale ulighed har fået menneskeskikkelse i det velhavende Nordsjælland.

Den synlige udmøntning af forskellen mellem den rige og den fattige del af verden har aldrig været tydeligere end nu i de velhavende nordsjællandske byer, hvor de filippinske au pair-piger tegner sig for mere end halvdelen af alle au pair-tilladelser. De mørke piger hjælper de velhavende danske familier i husholdningen, mens deres egne familier, også deres børn, må klare sig uden deres tilstedeværelse. Nogle gange i op til flere år, hvis de filippinske kvinder rejser videre til au pair-jobs i andre lande efter det halvandet år, de kan få au pair-opholdstilladelse til i Danmark.

De filippinske au pair-piger har sat deres præg på bybilledet i Vedbæk, Rungsted og andre nordsjællandske byer. Med deres ofte veluddannede baggrund og kultur i det kristne miljø, en effektiv arbejdsdisciplin og en tradition for at rejse ud og tjene penge til familien derhjemme, har de velintegrerede piger været en kærkommen hjælp til travle karrierefamilier i de nordsjællandske kommuner. Dele af pressens fokus på snyd med ordningen synes ikke at være udbredt blandt folkefærdet, der - som udearbejdende over hele verden - hvert år supplerer den spinkle filippinske økonomi med mange millioner kroner, penge, det filippinske samfund ikke kan undvære.

De veltilpassede piger

Når antallet af filippinske au pair-piger i Danmark er eksploderet gennem de seneste år, fra 23 i 2000 til 752 i oktober 2006 og tallet stadig er stigende, kan det især tilskrives både filippinske og danske netværksforbindelser. Kusiner, svigerinder og søstre anbefaler hinanden og har derfor et naturligt netværk i Danmark allerede ved ankomsten. Danmark er i dag også på filippinernes au pair-landkort, hvor turen ellers normalt er gået til Mellemøsten og Asien. Og via det danske netværk løber anbefalingerne om de rolige og veltilpassede filippinske au pair-piger fra mund til mund og forklarer den store stigning af filippinske au pair-piger i Nordsjælland.

"Jeg ved ikke, om det er den filippinske kultur, der gør, at det kan lade sig gøre," fortæller Christopher Arzrouni, særlig rådgiver i Socialministeriet, der har familiens anden au pair-pige fra Filippinerne boende, efter at den forrige afsluttede sin kontrakt.

"De piger, jeg har mødt, er meget fredelige og tilbageholdende. I modsætning til hvad jeg hører om for eksempel østeuropæiske piger, handler det ikke om at score en mand. De sender deres indkomst tilbage til familien - selvom det kan være svært at forstå, at de overhovedet kan spare op af de lommepenge, de får," siger Christopher Arzrouni og roser au pair-ordningen:

"Jeg synes, at det er en fin ordning. Meningen med ordningen er jo, at de unge får en kulturoplevelse ved at rejse til et andet land. Men filippinerne kommer helt sikkert også for at tjene penge. Og så kan man diskutere, om det er i ordningens ånd."

For trods au pair-lovens formålsparagraf om, at kvinderne er på 'kulturelt udvekslingsophold' kommer langt de fleste filippinske au pair-piger for at tjene penge til familien derhjemme - selvom lommepengene hos værtsfamilien begrænser sig til 2.500 kr. om måneden. Og med en fattig familie på Filippinerne er de filippinske kvinder stærkt motiveret til at tage ekstra arbejde udover de 25-30 timer, de i kontrakten er forpligtet til, selvom det er ulovligt. Men langt fra alle fristes af at lade pigerne arbejde udover rammerne af kontrakten.

"Vores netværk er meget i det politiske miljø, blandt politikere og embedsmænd. Her er der ikke nogen, der har råd til at træde ved siden af," siger Christopher Arzrouni.

Ifølge de filippinske organisationer er langt de fleste familier som hos Christopher Arzrounis - de overholder reglerne, stiller et egnet værelse til rådighed for au pair-pigen og forsøger at hjælpe hende til at finde sig til rette.

"Vi betaler ud over lommepengene også for vores au pair-piges transport og et taletidskort, så hun kan holde kontakt med sine veninder. Det er absolut også i vores interesse, at hun trives og har steder at tage hen i weekenden," siger Arzrouni.

En filippiner i kælderen

Men der er også en anden og mørkere side blandt dele af de velstående nordsjællændere. Her fungerer de filippinske kvinder som et statussymbol på lige fod med firhjulstrækkeren i garagen.

"Ofte er der tre-fire filippinere, der serverer til et middagsselskab. Det er måske kun to af dem, der bor i huset - de øvrige er 'lånt' fra andre familier. Det er bestemt et statussymbol at have filippinere gående rundt til servering, når man har gæster, ligesom i 'de gode gamle dage'," fortæller en anonym kvinde i Rungsted.

I princippet er det ulovligt at 'låne' au pair-piger ud - også selvom pigerne får ekstra betaling.

"Men pigerne, oplever jeg ofte, er presset hjemmefra af deres familier," fortæller den nordsjællandske kvinde. "Så når både deres værtsfamilier presser på for at få dem til at tage flere timer, og de bliver presset hjemmefra til at tjene flere penge, har de reelt intet valg. Og det er da bestemt til at forstå, at de vælger de ekstra penge. Men de vilkår byder vi jo ikke engang polske håndværkere eller andre faggrupper," tilføjer hun.

Den nordsjællandske kvinde har personligt kendskab til en familie med to au pair-piger boende i samme kælderværelse, en ulovlighed den pågældende familien ikke lægger skjul på i deres omgangskreds. Og familien bliver irriterede, når pigerne er syge og ikke kan arbejde.

"Det virker nærmest som i gamle dage, da tyendet også boede adskilt fra familien," fortæller Rungstedkvinden og fortsætter: "Familierne sparer med au pair-pigen udgifterne til professionel rengøringshjælp og pasningsordning. Jeg ved, at der er rigtig mange gode familier, der tager sig af deres au pair. Men hos mange er de mange filippinere, der er kommet til landet, blevet et koldt magtsymbol: 'Vi har en filippiner i kælderen' - det er ligesom tonen. Der er sket en tingsliggørelse af mennesker."

Fokus på misbrug

Da dele af pressen sidste år fokuserede stort på misbrugssagerne, gik filippinske organisationer sammen om at oprette en Task Force, der skulle imødegå pigernes problemer med de danske familier. Misbrugssagerne har handlet om underbetaling, for meget og for hårdt arbejde og mere sjældent om seksuelt misbrug. Siden anslår Peter Naidas, formand for FAD, én af de filippinske foreninger, der var med til at sætte fokus på misbruget, at problemet er blevet langt mindre, og at et decideret misbrug i dag udgør under fire procent. Omfanget af misbrug er ifølge Peter Naidas blevet givet et større fokus end det fortjente.

"Men skriverierne har jo givet et positivt udslag i sidste ende, og integrationsministeren har reageret med stramninger og øget kontrol af ordningen. Men nu er vi også nået til det punkt, hvor vi siger: nu er det nok. Nu kommer der ikke noget godt ud af det mere. Vi håber ikke, at den negative omtale har overskygget de gode sider ved au pair-ordningen."

Peter Vaidas bakkes op af Filomenita Mongaya Hoegsholm, stifter af den danske afdeling af den filippinske kvindeorganisation i Europa, Babaylan:

"Vi oplever ikke et generelt misbrug i Danmark - og vi ville vide det. Vi kan godt fornemme, hvis folk er ulykkelige."

Ifølge filippinske Joebell Moya, tidligere au pair og nu studerende i Danmark, er det helt andre forhold, der afgør pigernes tilfredshed. Det er pigerne langt fra København, der har det sværest på grund af den geografiske isolation, og som kun ser de andre au pair-piger til gudstjeneste om søndagen.

At det ikke er helt comme-il-faut at have au pair, er de filippinske organisationer opmærksomme på. Au pair-jobbet bliver blandt mange danskere betragtet som lavstatusarbejde og i værste fald som et levn fra gamle dage, hvor Matador-Agnes varter familien op.

Filomenita Mongaya Hoegsholm mener, at den manglende tradition for hjælp i huset gør, at historierne om misbrugssager pustes op.

"På filippinerne har vi ofte hjælp i familien udefra," fortæller hun. "Og nogle år efter er det omvendt - så er det en datter i familien, der rejser ud og hjælper en ny familie. Vi understreger over for børnene, at 'hun ikke er en maid, der laver dine pligter, men at hun hjælper os'. Vi tænker ikke på det som dårligt arbejde. Men i Danmark mærker man en stigmatisering."

Men Filomenita Mongaya Hoegsholm undrer sig over den danske indstilling.

"Hvad er der galt i at være au pair," spørger hun. "Ordningen giver bedre muligheder til alle, så længe ingen bliver udnyttet. Og den danske bedstemor kan realisere sig selv i stedet for at passe børn. Man må respektere folks valg. Der er en grund til, at folk vælger, som de gør."

Peter Vaidas peger på stigmatiseringen af au pair-arbejdet som 'et problem at være stolt af'.

"Filippinske kvinder har en lang tradition for at rejse ud og ofre år af deres liv væk fra manden og børnene for at støtte familien økonomisk. Derfor kan de godt bide i sig, at de ikke har det mest velansete arbejde," mener han.

Peter Vaidas ønsker, at man i Danmark får øje på filippinerne som en forholdsvis veluddannet gruppe med ressourcer for det danske samfund. Og ser det ærefulde i filippineres stærke familieloyalitet, der gør, at de rejser ud for at kunne sende penge hjem.

Au pairs under pres

Misbrug eller stigmatisering i Danmark er ikke de filippinske au pair-pigers eneste trussel. Fra starten er de i en udsat situation, hvor de trodser den filippinske regerings forbud mod udrejse som au pair. Forbuddet er etableret for at hindre et pres i lønnen blandt de mange filippinske tjenestefolk i udlandet. Alligevel lykkes det kvinderne at rejse - men enkelte bliver pressede til at betale til kriminelle bagmænd i lufthavnen. Nogle er meget veloplyste om deres rettigheder og insisterer på deres ret til at rejse ud via den danske opholdstilladelse, mens andre betaler. I Danmark forholder man sig ikke til de fillipinske forbudsregler, men udelukkende til de danske opholdstilladelser.

Mange au pair-piger øjner muligheder for en bedre fremtid i Vesten. Med Danmarks restriktive regler for indvandring er au pair-ordningen en af relativt få muligheder for legal indrejse.

Peter Vaidas kender mange veluddannede au pair-piger.

"De kommer med en videregående uddannelse som sygeplejerske eller revisor, men kan på grund af sprogbarrieren og manglende opholdstilladelse ikke få arbejde inden for deres fag i Danmark. De vælger i stedet at blive au pair, fordi de kan tjene så meget mere her end derhjemme. Det er selvfølgelig ærgerligt for pigerne, at de ikke kan bruge deres uddannelse i Danmark," fortæller Peter Vaidas.

Mange af pigerne håber, at au pair-jobbet kan være springbræt til noget bedre. Joebell Moya er én af de kvinder, der kom til Danmark via au pair-ordningen, oprindeligt for at hjælpe sine forældrer og som efter to år nu studerer videre i Danmark. Hun har en bachelor i matematik med fra Filippinerne, hvor hun underviste som hjælpelærer ved universitetet, og nu studerer hun Finansiel Management på Niels Brock. Uddannelsen i Danmark finansieres dels ved opsparingen fra hendes tid som au pair, dels ved rengøringsarbejde og dels ved hendes kærestes hjælp. Hun håber med tiden at kunne undervise igen.

At der nødvendigvis må være nogle omkostninger for det filippinske samfund, er blevet påpeget af brancheorganisationer på Filippinerne. Man taler om 'følelsesmæssige forældreløse børn' i det filippinske samfund, dem, der vokser op hos slægtninge, fordi én eller begge forældre er rejst ud for at tjene penge til skolegang og bedre boligforhold. De har ifølge organisationer på Filippinerne øget risiko for at forlade skolen tidligt, tage stoffer og pigerne for at rammes af uønsket graviditet. Samtidig tales der om et braindrain fra det filippinske samfund, hvor de mest veluddannede rejser ud - blandt andet som au pair.

Men på sigt er de filippinske organisationer i Danmark enige om, at filippinerne med øget uddannelse gennem ophold i Vesten og indtægten fra migrantarbejdere kan forandre det filippinske samfund. Au pair-ordningen giver - trods dens faldgruber - en bedre mulighed for samfundsmæssig udvikling end selv den bedst intenderede udviklingsbistand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu