Læsetid: 7 min.

Globaliseringens overkvinde

Vi kan styre globaliseringen, hævder økonomen Inge Kaul fra UNDP i en ny bog, der præsenteres officielt på topmødet i Davos i dag. Information mødte hende i København
28. januar 2006

"Jeg kommer med godt nyt," siger den nydelige dame over en kop kaffe i lobbyen i Hotel Admiral, tæt på Nyhavn i Købehavn. Hun taler engelsk med en let tysk accent. Hendes budskab er, at det er muligt at styre globaliseringen, så den kan komme både mennesker og samfund til gode.

Damens navn er Inge Kaul, og hun er verdenskendt blandt økonomer for sit arbejde i FN's Udviklingsprogram (UNDP). Hun var i mange år ansvarlig for udgivelsen af UNDP's 'Human Development Report', der var medvirkende til at åbne verdens øjne for betydningen af den menneskelige udvikling - uddannelse, sundhed, sociale rettigheder - i bekæmpelsen af den globale fattigdom.

Nu har hun kastet sig over globaliseringen og sammen med sin kollega, portugiseren Pedro Conceçao, skrevet bogen New Public Finance: Responding to Global Challenges. Bogen følger op på hendes to tidligere udgivelser, Public Goods og Providing Public Goods. Bøgerne, der udgives på Oxford University Press, er ikke lettilgængelige, men de overordnede budskaber er provokerende tankegods i en tid, hvor globaliseringen virker som en uhåndgribelig trussel på mange almindelige mennesker.

Bogen og budskabet præsenteres officielt i dag i lidt mere prestigiøse omgivelser på topmødet i Davos af Inge Kauls chef, lederen af UNDP, Kermal Davies. Der er tale om konkrete bud på, hvordan nye finansielle instrumenter og 'incitaments-baserede metoder' vil gøre det muligt at bekæmpe internationale problemer som fattigdom, terrorisme, klimaforandringer og fugleinfluenza.

Formålet med Inge Kauls besøg i København tidligere på ugen var at give danskerne indblik i og starte en debat om de mange økonomiske og samfundsmæssige fordele, hun mener, der er ved at investere ressourcer i styringen af globaliseringen, før problemerne opstår. Hensigten er at mindske mængden af de ofte dyre risici, der følger i globaliseringens kølvand. Samtidig kan man bryde en ond cirkel med konstant mangel på ressourcer til at tackle de problemer, der krydser landegrænserne. En vigtig faktor for dette projekts succes er ifølge Inge Kaul en styrkelse af samarbejdet mellem det offentlige og det private, mellem staterne og de globale markeder.

"Som det er i dag, mødes vi først på donorkonferencer, efter katastroferne er sket. Det er en meget dyr måde at løse problemerne på, men vi finder som regel pengene. Så ressourcerne er til stede. Vores bog dokumenterer, at globaliseringen har nået et nyt punkt, hvor vi begynder at se teknologiske fremskridt på de finansielle markeder, som kan imødegå disse grænseoverskridende ricisi på en meget mere økonomisk måde," siger hun.

Nye forsikringsformer

I bogen kommer hun med en række bud på, hvordan indførelsen af nye finansielle metoder og forbedret risk management i form af blandt andet nye forsikringsformer brugt på globale udfordringer vil mindske sårbarheden for alt lige fra enkeltpersoner til grænseoverskridende udfordringer og samtidig føre til enorme økonomiske gevinster.

Som eksempel fortæller Inge Kaul en lille historie om en ung kvinde fra Indien, der gerne vil være violinist. Det er et kik ind i en ikke fjern fremtid, hvis vi udnytter de potentielle muligheder, de ny landvindinger i den finansielle teknologi og nytænkning af forsikringstanken tilbyder os, forsikrer Inge Kaul.

Den unge kvinde i historien bor i Chicago i USA. Hun tøver med at låne penge til sin uddannelse, fordi fremtids-udsigterne for violinister er usikre. Men i Inge Kauls fagre, globaliserede verden eksisterer der en ny finansiel service, hvor hun kan gå på internettet og få et lån, hvor hun ikke skal betale pengene tilbage, hvis det viser sig, at hun ikke kan leve af at spille violin. Denne låneservice gør det lettere for kvinden at forfølge sit ønske om en kunstnerisk karriere ved at begrænse hendes personlige risiko. Over tid vil et netværk af computere og databaser følge og vurdere de økonomiske indtægtsmuligheder og risici for violinister som hende, og i stedet for at hun står med hele byrden, vil en række investorer verden over overtage størstedelen af hendes risiko.

Den samme unge kvinde bekymrer sig også om sine slægtninge i en lille by i Indien. Flere af familiemedlemmerne arbejder inden for en branche, der er truet af lukning, og dermed risikerer de, at deres kvalifikationer ikke længere kan bruges nogen steder. Men firmaet, som de arbejder i, har købt en nyligt lanceret forsikring med henblik på at beskytte medarbejderne, hvis udviklingen betyder, at de mister deres arbejde. Forsikringsselskaberne sælger risikoen videre på de internationale markeder. Dertil kommer, at den indiske regering laver en aftale med andre lande om at dele den økonomiske usikkerhed, hvilket betyder en yderligere beskyttelse af den unge kvindes familie.

Ejendomsværdiforsikring

Kvinden er vokset op i en lille engelsk industriby, hvor hendes forældre stadig bor. Byen undergår store sociale og økonomiske forandringer, og forældrene frygter, at deres opsparing i huset er i fare for at gå tabt. Men i den nye finansielle virkelighed er der i forældrenes prioritet indbygget en ejendomsværdiforsikring, som beskytter dem mod tab, hvis værdien i deres hus falder. Desuden vil en social forsikring og en forsikring mod ulighed sikre dem yderligere.

"Ny digital teknologi med millioner af kilometer af optiske fibre vil være i stand til at håndtere alle disse risici på én gang og modveje en risiko i Chicago med en anden i Rio de Janeiro, chancerne for en violinists indtægt mod en vinbondes i Sydafrika. Resultatet bliver stabilisering og forbedring af menneskers og landes økonomiske muligheder og levevilkår," lyder Inge Kauls konklusion og vision.

Hun påpeger, at de, der påtager sig størstedelen af de økonomiske risici i dag, er enkeltpersoner og familier.

"I det omfang disse mennesker er opmærksomme på disse risici, plejer de at være overforsigtige, endda ikke udnytte deres muligheder, fordi de frygter konsekvenserne," lyder det fra Inge Kaul.

Derfor er det nok også mere realistisk, at historien om den unge kvinde i 2006, hvor de nævnte mekanismer endnu ikke er til stede, får en mere trist - og velkendt - afslutning.

Den unge kvinde udsætter sin uddannelse til violinist og venter på bedre tider - som muligvis aldrig kommer. I dag har hun nemlig ikke adgang til informationer om udsigterne for en karriere og vælger et andet erhverv, som ikke tilfredsstiller hende eller hendes ambitioner.

Hendes onkel i Indien bliver fyret fra sit job uden nogen udsigt til at kunne finde et tilsvarende nyt. Han lader sig ufrivilligt pensionere før tid med en ussel pension. Forældrene i England ser værdien af deres hus falde lige så hurtigt, som byen, de bor i, forfalder. På samme tid går økonomien i stå, og de aktier, de havde investeret deres pensionsopsparing i, falder ligeledes. De har derfor svært ved at forsørge sig selv på deres gamle dage. Bekymringerne om alle familiens problemer får den unge kvindes drøm om at leve af at spille violin til at synes fjern og urealistisk.

"Som du kan se, er vi i dag meget primitive i vores måde at bruge forsikringstanken," siger Inge Kaul.

Lover at aftage et produkt

Et andet nyt finansielt værktøj, som UNDP-økonomen spår en stor fremtid, er det, hun kalder Advanced purchase commitments. Begrebet går ud på, at store finansielle størrelser som lande, internationale organisationer eller fonde på forhånd giver tilsagn om at ville aftage et produkt. Inge Kaul bruger udviklingen af en malariavaccine som eksempel.

"Der findes i dag ingen kur mod malaria, fordi virksomhederne ikke investerer i at udvikle en vaccine. Vi ved, at det skyldes, at det primært er fattige mennesker uden købekraft, der får sygdommen. Hvis nu disse store organisationer, Verdensbanken for eksempel, på forhånd garanterede at ville aftage et stort antal vacciner, hvis de blev udviklet, ville det give medicinalfirmaerne incitament til at gå i gang med at udvikle den. Verdensbanken ville ikke skulle lægge penge på bordet, før vaccinen forelå, alligevel ser det ud til, at metoden ville fremskynde udviklingen af en malariavaccine med 10 år, forklarer Inge Kaul og tilføjer, at denne type instrument fik G7-landenes blå stempel, da disse landes finansministre mødtes i december.

BNP-indekserede obligationer er et andet instrument, der ifølge Inge Kaul kan medvirke til at stabilisere nationale økonomier og dermed den internationale økonomi.

Princippet er, at landene udsteder obligationer, hvor udbyttet afhænger af landets økonomiske præstation. Hvis det går godt for landet, udbetaler man større beløb, end når det går mindre godt.

"Regeringer arbejder i stigende grad sammen med det private marked. Dette instrument vil være attraktivt for både regeringer og investorer," siger Inge Kaul, der blandt andet også anbefaler større handel med rettigheder til at udlede CO2.

Udgangspunktet for hendes visioner er, at globaliseringen delvist har opløst de nationale grænser og ændret regeringernes rolle, så de i dag ikke længere opererer i forhold til deres befolkning i et lukket system, men snarere skal sikre, at befolkningen får glæde af det globale marked.

"I dag har regeringer en management-funktion," siger Inge Kaul.

Selv om hun ser markedet gå ind og overtage mange af det offentliges opgaver i fremtiden, gør hun klart, at samfundene ikke kan klare sig uden en statslig overbygning.

"Offentlige input er fortsat nødvendige i blandt andet forskning og regulering. Staten er fortsat den bedste til at regulere og lave lovgivning," siger Inge Kaul.

Det vil sikkert glæde de politiske ledere, der i dag får budskabet serveret i Davos.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her