Læsetid: 4 min.

Glostrupsagen rejser tvivl om PET's rolle

Er gårsdagens frifindelse af tre ud af fire tiltalte for terror et udtryk for, at den politiske stemning har taget over i forhold til almindelig retspraksis? Juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen forholder sig skeptisk overfor PET's øgede rolle
16. februar 2007

Den 26. oktober 2005 blev i alt syv unge mænd fra Glostrup-egnen anholdt. Kort forinden havde politimester Jørgen Bro fra Glostrup Politi haft en samtale med PET, der anbefalede at politiet greb ind øjeblikkeligt.

Dengang lød vurderingen, at der var "klare indikationer" på, at en terrorhandling kunne være "umiddelbart forestående".

Det blev starten på den såkaldte Glostrup-sag. Den første sag om aktiv planlægning af terror i Danmark.

Og efter mere 15 måneder, 8.000 siders bevismateriale og 24 retsmøder ender sagen foreløbig lige så dramatisk som den begyndte.

Retsbelæringen fra retsformand Bent Østerborg lød onsdag på, at de 12 nævninge skulle forholde sig meget varsomt overfor beviserne mod tre af de fire tiltalte. Alligevel valgte nævningetinget at dømme alle fire skyldige. Det fik sagens tre dommere til at hive i nødbremsen og frifinde tre af de fire. Den sidste, den 17-årige Abdul Basit Abu-Lifa, fik derimod syv års fængsel for at have planlagt terror.

Dermed indskriver Glostrup-sagen sig i historiebøgerne, som den første straffesag efter den nye terrorlovgivning. Det er også den første retssag, hvor det er en dansk justitsminister, der har afgjort, at sagen skulle rejses.

"Man kan konstatere, at det er en meget stor sag med et meget stort ressourceforbrug, der ender med at frifinde tre af fire. Det rejser jo spørgsmålet, om der er rejst en sag på baggrund af en stemning omkring terrorisme, som har vist sin klare indflydelse på det politiske liv efter den 11. september 2001," siger juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen.

For som noget helt unikt for sager, der verserer under den danske terrorlov, er det justitsministeren og ikke rigsadvokaten, der skal tage stilling til, om en sag skal rejses. Et skift i dansk retspraksis, som Gorm Toftegaard finder kritisabelt.

"Da man indførte anti-terrorpakken var det Folketingets opfattelse, at det er betryggende at tiltalekompetencen ligger hos justitsministeren, og ikke hos rigsadvokaten som i andre sager. Det mener jeg tværtimod, er bekymrende," siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Om den mulige politiske indblanding har haft en indflydelse på, at sagen blev rejst eller ej, vil offentligheden af gode grunde aldrig få at vide. Det samme gælder PET's rolle i forløbet, forklarer Gorm Toftegaard Nielsen. Han mener, at man blot kan konstatere, at en ret stor og betydningsfuld sag ender med at frifinde tre ud af fire.

"Selvfølgelig skal der være plads til frifindelse, men der er ret markant det her," siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Rollefordeling

Samtidig stiller Gorm Toftegaard Nielsen spørgsmålstegn ved PET's rolle og andel i sagens forløb. For som det fra sagens start blev udlagt, så var det i høj grad PET's oplysninger, der lå til grund for sagens opståen.

"Naturligvis skal PET forfølge og forhindre enhver terrortrussel, men det giver særlige retssikkerhedsmæssige problemer, når en meget stor del af efterforskningen og bevisførelsen ligger hos PET," siger Gorm Toftegaard Nielsen, der dog understreger, at man på baggrund af en enkelt sag - og med de tre frifindelser - ikke kan konkludere, om sagen er rejst på et forkert grundlag. Man kan blot konstatere, at der foreligger en mulighed for, at PET får øget indflydelse på, om en sag rejses eller ej.

"PET har ikke sagkundskaben til at vurdere en sådan sag. Det siger de også selv klart og tydeligt. Sagkundskaben ligger hos politi og anklagemyndighed."

Det mener Gorm Toftegaard Nielsen rejser spørgsmålet om, hvem der presser en sag igennem: "Det, der gør den her sag anderledes end andre sager, er ikke, at nævningeting og dommere er uenige. Det har vi set flere gange før. Det er derimod, at vi opererer med en ny rollefordeling mellem politi og anklagemyndighed og så PET. Men det spil, kan vi af gode grunde aldrig få noget at vide om," siger Gorm Toftegaard Nielsen, der derfor mener, at den nye terrorlov "forøger uigennemskueligheden."

Nederlag?

Om sagen er et nederlag for anklagemyndighed og PET eller ej, afhænger af, hvem der taler. PET-chef Lars Findsen udtrykker i hvert fald både tilfredshed med forløbet og gør det klart, at PET også i fremtiden vil handle som i Glostrup-sagen.

"Vores primære opgave er at forhindre, at de trusler mod samfundet, som vi afdækker via vores efterforskning, bliver realiseret. Det betyder, at der kan forekomme tilfælde, hvor vi afbryder et begivenhedsforløb, og at det siden viser sig at være svært for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden. Men det skal ikke føre til, at man skal slække på beviskravene. Den ene blevet idømt syv års fængsel for at være involveret i planlægning af en terrorhandling. Det har vi fået forhindret," siger Lars Findsen, der ikke mener, at torsdagens afgørelse ved Østre Landsret er et nederlag selvom kun én af de fire tiltalte blev dømt.

Anklagemyndighedens reaktion har efter domsafsigelsen været meget afdæmpet, mener Gorm Toftegaard Nielsen:

"Det er naturligvis ikke anklagemyndighedens livret at gennemføre den første sag af sin art med et nederlag."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu