Læsetid: 2 min.

Glughuller og svovlstikker

SpringFestival foregår bag gule plakater på Østerbro. For dem, der vil se teater i børnehøjde. Helt tæt på
28. april 2007

Ude i foyeren står en stor, gul kasse med huller. Man skal stikke næsen helt tæt op ad kassen for at se, hvad der gemmer sig inde bag hullerne. Ungerne løber selvfølgelig derhen med det samme. Deres intuition siger dem velsagtens, at der sker noget stort inde bag de små glughuller. Og de fniser og råber - og småskændes om at kigge.

Inde bagved er der små verdener. Små dyr eller sten eller bamser. Alt er småt, men syner stort, netop fordi man stirrer sådan på det. Og en dinomor og en dinobaby er så overvældende nuttede, at en seks-årig seriøst overvejer at smugle dem med ud af hullerne. Men scenografen Tanja Bovin kender tydeligvis børnefingres størrelser...

'SpringKassen' fik dermed en dominerende birolle, da kulturminister Brian Mikkelsen onsdag aften åbnede SpringFestival på Dansescenen. Han roste festivalen for at ville være i øjenhøjde med børnene. Og han priste Statsensemblet for Børneteater, Corona La Balance, for at være med til at støtte "dansk børneteaters fantastiske branding", som han udtrykte det. Den kunstneriske leder Marc van der Velden forklarede selv ambitionen således:

"Vi vil gerne vise børneteater, der kan måle sig med det allerbedste teater for voksne."

Så blev Østerbro-festivalen ellers snakket i gang af en veloplagt Vigga Bro og en medswingende Erik Moseholm, der spillede en uhyrlig fortælling om en drømmeglad dreng og en fantasiforladt, men konsekvent lærerinde... Ungerne gispede af forargelse. Sådan kan man altså ikke være over for børn! Indtil Vigga Bro venligt overlod det til ungerne selv at digte en bedre slutning. Værsgo.

Herefter kom den såkaldte Fusskopf på scenen; en mærkelig, orange skabning med takker på ryggen og fem fødder. Jo, for hver hånd var blevet til en fod - og det var hovedet også. Men hvorfor egentlig ikke bruge hovedet til at støtte sig med, når det nu egentlig sidder der midt mellem skuldrene og godt kan bruges til noget praktisk? Ungerne hujede. Og bagefter prøvede de, om de selv kunne nå jorden med hovedet.

Kulturministeren undlod dog forsøget i sit jakkesæt. Til gengæld stirrede han ivrigt ind i den gule kasses forunderlige verdener.

Gnasken og grinen

Dagen efter bød festivalen blandt andet på et dansk Reumert-hit i Krudttønden, nemlig Gruppe 38 fra Århus med Den lille pige med svovlstikkerne fra 2003. Det lille teater var proppet med børn. Og det sværeste var næsten det med slikposerne, for ungerne var godt bevæbnet med knitrende sukkeroverflødigheder fra deres velmenende voksne.

Men. Da den lille pige - som vi aldrig får at se - fryser så grueligt, at lydmanden knap tør høre historien, så bliver der ikke længere gnasket. Der bliver kun grinet, sådan overkådt og forskrækket. Og de voksne får våde øjne.

Ude i foyeren bagefter stiller ungerne sig op foran SpringKassen. De finder ikke et hul med tændstikker. Til gengæld er der et hul med masser af slik - og et med et vilddyr med skarpe tænder...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu