Læsetid: 6 min.

Glyptoteket holder tand for tunge

Det statsanerkendte museum nægter at afsløre, hvor en eneste af museets kunstskatte kommer fra. Eksperter kritiserer hemmelighedskræmmeriet og kræver lovændring
8. juli 2006

Selv om Ny Carlsberg Glyptoteket hører til topscorerne på listen over modtagere af offentlig støtte, nægter museet at frigive enhver oplysning om, hvor de har deres mange fantastiske oldsager fra.

"Det er museets generelle politik, at den slags oplysninger ikke skal ligge og blafre hos alle og enhver," siger museumsdirektør Flemming Friborg.

"Det er ikke for at skjule noget, men vi kan ikke købe noget fremover, hvis vi videregiver oplysninger om, hvem vi har købt det af," siger han.

Internationale eksperter afviser imidlertid, at det skulle være tilfældet. De finder det helt unødvendigt at hemmeligholde oplysninger om, hvor museets køber sine ting.

Arkæologiprofessor Maarten J. Raven fra Holland National Museum for Antiquities betegner Glyptotekets politik om 'mistænkelig,' mens den britiske ekspert i illegal kunsthandel Peter Watson efterlyser en lovændring, der forpligter museerne til at offentliggøre oplysningerne.

"Det er den eneste måde, man kan sikre, at indkøbene er fuldt lovlige," siger han.

Egyptisk hemmelighed

Både danske og udenlandske arkæologer har peget på Glyptoteket som et af de danske museer, der ser stort på, hvor deres nyerhvervelser stammer fra. Som Information kunne dokumentere i går, er mange af museets etruskiske skatte tyvekoster fra illegale udgravninger i Italien i 1970'erne. Ifølge museet sker den slags ikke længere. Information besluttede at lade det komme an på en prøve.

For nogle måneder siden åbnede Glyptoteket en særudstilling af såkaldte Armarna-genstande fra Tutankhamons tid. Udstillingens stolthed er en meget smuk fremstilling af prinsesse Meritaten som barn, ifølge kataloget indkøbt 'fra en tysk privatsamling i 2005', samt et relief af dronning Nefertite, der tilbeder solen, som blev indkøbt sammen med en lille gravfigur, en såkaldt ushabti, 'på det internationale kunstmarked' i 2003.

Leder af Glyptotekets Egyptiske Samling, Mogens Jørgensen, viser sig imidlertid alt andet end imødekommende, da Information beder ham forklare, hvor tingene er købt, og hvordan museet har tjekket deres oprindelse.

"Det vil være ukorrekt at oplyse, hvem vi har købt ting-ene af," lyder svaret. For prinsessehovedets vedkommende vil museumsinspektøren dog godt fortælle, at det har været i tysk privateje i mange år, og at sælgeren er datter af en nu afdød tysk arkæolog, der fik det, fordi han registrerede en stor egyptisk samling.

"Der er dokumentation for, at hovedet har befundet sig i to tyske samlinger i mere end 50 år. Det har vi set papirer på," siger Mogens Jørgensen.

- Er det nogle papirer, Information må se?

"Nej, det er en fabrikshemmelighed."

- Hvordan kan jeg vide, at det, du fortæller, er rigtigt?

"Du må sådan set bare stole på, hvad jeg siger."

For Nefertite-relieffet og den lille ushabtis vedkommende vil museumsinspektøren kun oplyse, at de to ting "stammer fra en amerikansk samling" og er købt af "en kunsthandler i London."

"Hvis du vil have flere oplysninger, må du spørge vores direktør," siger Mogens Jørgensen.

Glyptotekets direktør Flemming Friborg er imidlertid heller ikke begejstret for forespørgslen. Om prinsessehovedet vil han dog godt fortælle lidt mere:

"Prinsessehovedet har været udstillet i Tyskland, det har været i to tyske samlinger og er kendt i fagkredse. En tysk arkæolog fik det, fordi han katalogiserede en større samling, og det er hans datter, der har solgt det via en tysk kunsthandler. Det var et galleri herhjemme, der gjorde os opmærksomme på, at det var til salg," fortæller Friborg.

Med syv segl

- Kan Information tale med nogen af de involverede - galleriet, kunsthandleren, udstillingsstedet eller sælgeren?

"Nej, det kan ikke lade sig gøre. De involverede kunsthandlere vil formentlig ikke snakke med jer. Jeg kan heller ikke oplyse, hvor hovedet har været udstillet eller sælgerens navn. Det er en person, der gerne vil være i fred. Hvis vi videregiver de oplysninger, ødelægger vi vores muligheder for at købe noget en anden gang."

- Hvorfor det?

"Det er et sæt etiske spilleregler, vi er nødt til at følge. Det er et spørgsmål om kildebeskyttelse."

- Glyptoteket vil altså ikke dokumentere de tre tings oprindelse?

"Hvorfor skulle jeg det, Information er jo ikke politiet?

- Det ville jo understøtte dit udsagn om, at alt er i orden...

Efter en del tovtrækkeri indvilger Flemming Friborg i at overveje at lade Informations journalister se papirerne på de tre Amarna-ting, eventuelt under forudsætning af, at navnene på de involverede parter ikke of-fentliggøres.

Da Information næste dag beder om at se papirerne, er den åbne dør imidlertid smækket i:

"Papirerne ligger hos Ny Carlsberg Fondet, der har foræret os tingene, og jeg har talt med formanden, Hans Edward Nørgaard Nielsen. Vi er enige om, at vi ikke behøver at retfærdiggøre vores indkøb, medmindre der er tale om et juridisk krav."

Flemming Friborg understreger, at det ikke kun er papirerne på de tre Amarna-ting, som Information ikke må se.

"Det er vores politik over én kam," siger Flemming Friborg.

At Glyptoteket sidste år modtog 13 millioner kroner i statsstøtte overbeviser ikke direktøren om, at offentligheden skal have indblik i museets forhold.

"Vi mener ikke, at den slags oplysninger skal ligge og blafre hos alle og enhver. Det er en politik, vi har for at beskytte dem, vi handler med. Der er store summer involveret, når vi køber ind, og sælger ønsker som oftest ikke offentlighed omkring deres person. Det kan være på grund af risikoen for kriminalitet eller af hensyn til deres omdømme", siger Flemming Friborg.

Røgslør

Den undskyldning er det imidlertid ikke alle, der køber.

Den britiske ekspert i illegal kunsthandel Peter Watson har netop udgivet bogen The Medici Conspiracy, som blandt andet afslører Glyptotekets omfattende indkøb af smuglergods fra den italienske kunsthandler Giacomo Medici.

Han er meget kritisk over for museernes indkøbspolitik og mener, at det udbredte hemmelighedskræmmeri ofte bliver brugt til at dække over illegale indkøb.

"Museer bør generelt offentliggøre alle detaljer om, hvordan de har erhvervet de genstande, de køber," siger han.

"Forretningshemmeligheder har vist sig alt for ofte at være et røgslør for en uacceptabel praksis. Hvis kunsthandlere ønsker at sælge til museer, må de være indstillet på, at deres medvirken bliver kendt. Kun på den måde kan vi være sikre på, at indkøbene er fuldt lovlige," siger Peter Watson i sin bog, der indeholder en lang række anbefalinger til, hvordan myndighederne kan komme den lukrative handel med illegale kunstgenstande til livs.

Arkæologiprofessor Maarten J. Raven fra Hollands National Museum for Antiquities Rijksmuseum van Oudheden er enig. Han er meget bekymret over de mange plyndrede kulturskatte, som finder vej til museumshylderne i den vestlige verden.

"Det er bestemt ikke noget godt tegn, hvis Glyptoteket ikke vil oplyse oprindelsen på deres ting," siger han. "Et stort museum som Glyptoteket bør være åbent om, hvor det køber sine ting. De kan jo enten sige, at de ikke ved, hvor det kommer fra, eller også kan de udlevere de informationer, de har. Hvis de tier, er det mistænkeligt," siger han.

Rene hænder?

Information har spurgt en række af verdens førende egyptologer, om Glyptotekets tavshed kan skyldes, at det smukke prinsessehoved, Nefertite-relieffet og den lille ushabti er gravet op for nylig og smuglet ud af Egypten.

Svaret er nej. Efter at have set billeder af de tre ting er lederen af Amarna-udgravningerne i Egypten, den britiske arkæolog Barry Kemp fra Cambridge University relativt sikker i sin sag.

"Der er ikke noget, der tyder på, at de tre ting er nyopgravede. Der er ingen tegn på, at nogen har foretaget illegale udgravninger i Amarna-området i nyere tid," siger han. Samme vurdering kommer fra den hollandske egyptolog Maarten J. Raven og den britiske Amarna-specialist Kristin Thompson.

"Tingene er efter al sandsynlighed fundet og udført af Egypten, før det blev forbudt," siger hun.

"Der findes masser af Amarna-ting, som er udført af Egypten for mange år siden, og som i dag befinder sig hos kunsthandlere eller i privateje."

Barry Kemp understreger imidlertid, at ethvert ansvarligt museum for en sikkerheds skyld bør spørge Egyptens rigsantikvar, The Supreme Council of Antiquities, om tingene kan være stjålet eller på anden måde er problematiske.

"Museer bør kontakte Egyptens Supreme Council of Antiquities, SCA, før de køber meget vigtige eller kostbare ting. Folk forfalsker rask væk oprindelsesdokumenter for at få tingene til at se lovlige ud, så det er meget uklogt ikke at tjekke, om tingene står på de egyptiske lister over forsvundne kulturgenstande, før man køber. Det kan både spare museet for skuffelse og penge, men også sikre, at man ikke medvirker til at bryde egyptisk lov eller opmuntrer ødelæggelsen af andre landes kulturarv", siger han.

På Glyptoteket oplyser museumsinspektør Mogens Jørgensen, at man ikke har fundet det nødvendigt at kontakte de egyptiske myndigheder i forbindelse med købet af de tre Amarna-ting.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her